295 / 425
287
da va Severine, jæ har funnet ud, a Sjæfen har en Fejler;
aa vel ska man heller lavær aa se Fejl hos di Overaarnede aa
heller logge Øjnene i eller jeg sier som par ægsampel vænne
dem i Været, taendes Segte pas feste Soffit og ladendes
som man inte bemærger Noet; Desangaaende.
Men jeg
har faaet lisom et lille Anstrøj a en Anelse om a Sjæfens
Hjærte er lisom lidt for blødt i Kantningen, saa han
gjerne vil gjøre det saa mejet dejligt aa kulant for alle
mulie Menneskebørn aa taer inte i Betængelighed for a
glæde sin nye Sensor, som jeg taer min Sylinder a for,
Gubevares, skjøndt værende egentlig en Uvekommendes,
va os anbelanger, a opoffre sin ejen forhenværendes Bus-
senfrojnd nemli K a u fm a n d aa andre fortjente Samtidige
havende vaaren i Paris paa Konstens Vejne aa bringendes
a den dersteds værende hellie Fø hjem til det fædrenes
Komfyr me mejen Ulejlihed, nentli a la gamle Holberg
gjøre Grin a vos aa saj sæl me. Aa de kalier jeg trop-
debongthe.
Som skulde være Fransk; Der er et svært
Sprog a forstaa; Naar Petersen taler.
Men senere paa
Aftningen blev han i bedre Humør; Fordi han blev kaldt
op og drikke Sjampanje med Rosenkilde; Som fyldte sit
fem og tyvende Aar den Aften; I Stilhed men dog G e
mytlighed. Og har altid holdt meget af Petersen. Fordi
de beundrer; Hinanden; Iigesaadan afOnkelHans; Fordum.
F re d a g den 2 . Septem ber. E n V alk yrie.
Som er
Fru Gjørling; Der har været fraværende; Ligesom Dag
bogen; lfjor.
Men er vendt blomstrende tilbage.
Og
Stykket er dejligt; Og eriginalt; Nemlig fordi det er en
norsk Familie, der har faaet danske Navne og sat sig
ned i Danmark; Men bliver ved at tale og tænke og
handle paa Norsk; Alligevel. Og det Hele er storslaaet;
Og trykkende; Og taarepersende; Og tungt; Fordi der
Granit og Fjeldspath; Og Flintensten; Og Taarefossefald;
Og den tapre Landsoldat er bleven oversat paa Norsk og
bleven til en
tung Melodi;
Desformedelst.
Hvortil
Petersen bemærkede: Det er parbio baade et mejet sjang-
tilt og probert Arbejde; aa angaaende va Dassavisen sier
er de jo ingen Andre end som S ik k e r , der er mejet usikker
i det Drammetorgiske aa inte en Gang saa mejet som
Agselotto, aa naar som han bemærger, a Stogget er noet
Ju gs, mener han bare, a han er gal paa voreses høje
Kultus, havendes lat dem miste Friballetten, der var et
mejet større Tab end som da de mistede K a e n i Sommer.
Men jeg ska sie Daj, va der er i Vejen, nemli a der
mangler Æ lang, som par ægsampel i Ægspaasisjonen, aa
a han har nok gjort Præsten til en Skorg, va der hører
tel aa inte tør undlades, men han har lat ham omvænne
saj, va en Teaterpræst a den nyere Skole begribeligvis
aldrig noensinde har gjort i Mandsminde. Aa den Serve
ring er inte kauscher, Severine, aa saa er de gaaen Rolf-
sen lisom Rikart i Støkket a hans Valkyrie, vilket i Pa-
rentæs bemærget er de samme som en kvindeli Stodent i
gammelnordisk Garderaabe, har baade vaaren smokt tængt
aa me Poesi aa Følelse aa den Slags aa uden Tægnik
allieveller, saa hun er bleen baade skjæv aa vind, vormed
jeg inte vel fornærme Fru Gjørling, der er mejet regulær
i den Retning, men saa blier det tilsidst, a Rolfsen
sitter lisom Olaf aa vugger sit Barn, aa Barnet er der
slets inte uden som i hanses ejen Fantesi, va der inte
tar saj ud ve Lambebelysning; Allievel rægti. Hvorpaa
Petersen strøg sig om Munnen med en stor Gebærde, og
lo d ; Som han hade vaaren a Kampesten hele Aftningen;
Skjøndt jeg saa ham tørre Øjenene med det Blaatærnede
over Frøken Antonsen og vride det af; Bagefter.
Og
jeg har gjemt Sangen-Berg tilsidst som Rosinen; I Pølse
enden; Fordi han var lisaa bedaarendes; Som altid.
Og
døde; meget naturligt; Nemlig naar man betænker a
han har ingen Rutine; I det F a g ; Fra Kasino; Hvor han
altid blev gift; I Stedet.
Og Malle Knallerup havde
kjøbt Parkætbillet for a se ham; Fra Fronten og ikke i
Profil som i Kolisserne og blev begejstret og hentagen,
da han kom ind, hvilket yttrede sig hos hende ved
Opkastning; Af Buket.
Men hvad der stedte m ig; Var
at Richard ikke vilde indlade sig paa Fabrikvirksomhed,
Som vores egen Richardt aldrig har havt noget imod;
Fordi det betaler sig ; bedst.
Billetsjoverkrit ik.
En glædelig Sæson, Daniel!
— Tak i lige Maade !
— Og til Lykke med den kunstne
riske Udsmykning!
— Ja, hvad siger du til den?
— Vi er Smaafolk, Daniel, vi fører
kuns en lille Pensel, men den er meget
net.
— Ja, véd du hvad: Frisen i
2
den
Etage, den er da pæn.
— Naa, kan du nu ikke taale den
Smule Kuler, Daniel; det er jo da
ikke andet end som, hvad du kan se
hver Dag paa Amagertorv, en hel Del
Rødder, Svibler, Kaalhoder og Amager
lioner.
— Jeg trode først, at det betød en
Grundlovsfest, for de har Faner med;
men nu skal jeg sige dig, hvad jeg
tror, det betyder: det er Folket, der
leder efter den kunstneriske Udsmykning.
— Du har vist Ledevand i Ho’det,
Daniel; nej, skudt forbi, min Ven. Det
er noget ganske andet.
Ser du, det
skal sige,
at Chefen har givet
den
fattige Del af Befolkningen gratis Ad
gang til Teatret; for, ser du, det kan
ban jo ikke gjøre i Virkeligheden.
— Nej, natyrligvis.
— Nej, det er kan Bladsmørerne,
Statisterne
fra
Sekondteatrene
og
dem, der har vist Talent med at faa
daarlige Stykker forkastede eller op
førte, — det er jo ungefær ligemeget, —
se de har Fribillet, men de andre
ikke; men saa har
han ladet dem
male af og hænge op, saa kommer de
dog i Teatret; og det er de ikke vant
til, vil du bare lægge Mærke til, hvor
de glor.
— Ja, du har Ret.
— Men har du lagt Mærke til, at
Kaufmanns Ansigt er oppe i Gangen i
Balkonen ?
— Nej.
— Jo, ungefæhr midtvejs oppe i
Loftet flyver der en uartig Engel ined
en Maske, der er grandgivelig, som
man saa Richard i »Punch*.
— Nej da!
— Jo ; men for Resten er det noget
af det netteste, at de har lukket til
Foyeren i Balkonen; det pynter svært.
— Hvad synes du for Resten om
•Jean de France?*
— Jo, det er meget rigtig af Chefen,
at han gi’er os den; for lige efter
Kokkeling smager det dog lidt af fransk
Komedie.
— Og »Valkyrien»?
— Den spiller sig op, skal du se.
— Ja, maaske, Gu’ vé’ 9.
— Men lagde du Mærke til Spejlene
i Balkonen.
— Nej!
— Jo, det er den fineste Del af Ud
smykningen;
der sad de dejligste
Fingre paa alle Spejlene.
De er na
turligvis skjænkede af private Mænd.
— Ja v e l!
— Ja, den er da haandgribelig nok!