298 / 425
2 9 0
Spekulativ Politik.
^
r~-^Tr^rst^\
¿¿¿åens Folketinget har lukt sin Dør,
Alt, or øde,
Og a f "Diæter man ej som før
Skummer Fløde,
Saa gaar for B
erg
det, som det var smurt,
Han trommed’ nylig sammen til et stort
Folkemøde.
I Brandforsikringens famøse Egn
Vælgermassen
Er altid, naar der noget er i V ej’n,
Strax paa Pladsen;
Nu skal man Mønt igjen derude slaa,
Thi
B E R G S
Aviser trænger til at faa
No’en paa Kassen.
H-vad nytter det, at deres Tanker gaar
Svært i Højden,
Naar hver en Øre, man for dem faar,
Strax gaar fløjten?
Vel vindes Ære ved dette Kald,
Men det kan de ej leve af, der skal
Fylde Sprøjten.
Men
B E R G
han véd, at naar denne Sag
Med Forstand ta’es,
Saa vil der komme Overskud for Dag, —
Det kan jo anta’es;
Om Bondens Pengepose véd enhver
A f Venstreførerne, at den er svær,
Men den kan ta’es.
E r Faren for den B e r g s k e Andemad
Overhængende,
Saa spytter Bonden i Bøssen glad,
For sine trængende:
Som Aktionær strax han hvervet bli’er,
Og han hos C
h r e st en
B
erg
et fint Papir
Faar for Pengene!
Ja B
e rg
har vakt den rette Folkeaand
Og belært den
Om strax med Hjælp at være redebon,
Har han begjært den;
Saa vil den Part i Overskuddet faa,
Hver Gang Hr. B
erg
—
og det gaar ofte paa —
Gjør i Sværten.
F r u Sørensen .
Ja sode Fru Schrøder, nu skulde De
jo
hore lidt oin Rejsen for det forfrisker da altid at hore
lidt om fremmede Steder og først rejste vi til Middelfart,
hvor der jo skal være saa dejligt, og det kan saa mænd
gjerne være der er, men vi saa ikke andet end Regnvejr
og sad og kukkelurede paa Hotellet hele Dagen, men saa
sagde Frits Grønbæk, at den megen Regn kom naturligvis
af den megen Skov og det var bedre vi rejste til Fanø,
'hvor der slet ingen Trær var, og saa satte vi os paa
Jernbanen og kom over til Fredericia, og der skulde vi
nu til at have det Ubeld at da vi havde været inde at
spise og de ringer ud, saa kommer vi i forskjellige Tog,
og Sagen var, at jeg havde truffet min gamle Veninde
Fru Lund, som kom fra Aalborg og skulde til Kjøbenhavn,
og hende kommer jeg i Snak med og ind i samme Kupé
og saa kan de tænke Dem, rutscher jeg med heneft ned
til Dampfærgen, og Sørensen, der ikke er Medlem af det
geografiske og trode Fane var det samme som Munke
bjerg ved Vejle, kjører nordpaa, og Frits Grønbæk og
Petrine kjører sydpaa men var kommen i forskjellige
Kupéer og ved Lunderskov tager Petrine fejl og rejser ad
Hamborg til, saa Frits var den Eneste af os, der holdt
Kursen begrundet i han havde Fabers Rejseliste i Bag
lommen og saa næste Dag kom vi da til Samling igjen
og blev sat af ved Esbjerg og Sørensen og jeg gik jo
strax om Bord i den eneste Damper, der laa i Havnen og
den saa jo nok noget ubekvem ud for Passagerer, for det
var mest Stude der var om Bord, men saa sagde de, det
var ikke der, og vi gik og kiggede og kiggede, og saa
til sidst fik vi jo Øje paa en lille Dampbaad saadan en
som dem der løber omkring og fløjter her i Havnen og
je g siger til Sørensen: »Vil Du have jeg skal betro mine
Nerver til den Tingest, saa maa Du forst sende Bud efter
en Notariumpublikus til at jeg kan faa gjort mit Testa
mente om’,» for Sagen er søde Fru Schrøder, at det Guld-
armbaand, jeg har skrevet Dem for har jeg senere givet
Juliane i Brudegave, saa jeg vilde sætte min lille -Sølv-
brosche i Stedet, men Sørensen gav ingen Pardon og det
var en meget flink Kaptajn, som lovede mig, han skulde
nok styre udenom det værste, saa Gud ske Lov vi kom da i
god Behold derover, og De kan tænke Dem alle Fruen
timmerne der ovre gik i Dragter med Maske for Ansigtet,
og Petrine blev saa glad, fordi hun syntes det var lige
som paa et Studenterkarneval, og saa skulde vi jo ud til