303 / 425
295
og andre i Brand- og Sparekasser, og atter andre i Kroer eller paa Møddinger og den vise Abu Wederkink Ben Mads i
en dejlig Rosengaard, midt i en Skrive- og Regneskole.
Je g bar været i en Have l'uld af vantro Hunde og hvidarmede Kvinder, og Havens Navn er Tivoli.
Og din
Faders Søn kom ind i et stort Glashus, hvor en Del Gjavrer gjorde Musik ved at gnide med en liden Stang paa ud
spilede Kattetarme, og deres Hovidsmand, der var iført en hvid Skjorte, hvoraf en ringe Del dækkedes af en fortil op-
splittet Kaftan stod foran dem med en liden Stav i Haanden og slog efter de neden for staaende for at tugte dem.
Og disse gjorde en saare liflig Musik ved at blæse i smaa Fløjter, og de sloge Hænderne sammen og skrege saare, alt
imedens Høvedsmandens Slaver gnede paa deres Tarme og blæste i udhulede Trægrene, og i en Krog sad en af de
»Vilde og gottede sig over den liflige Musik. Alt dette kaldes »Koncert i 4 Afdelinger», .og samme Koncert var saa
yndelig, at din Faders Søn følte sine Øren kildrede, som om hans Hoved skulde sprænges. — Mashallah!
Kadierne i disse Gjavrers Land ere som Staal og deres Domme som Rageknive. En stakkels lille Dreng, Myr
H erm a n B a n g ,
har Overkadien saaledes idømt Strambux og 10 0 Daraiker Mulkt, fordi
hanhavde besudletsin Bog ved
at tegne uvartige Billeder i Marginen.
Selah !
Ven og Broder! Maatte dine Sønner vorde visere end Kong Soliman, dine Døttre trindere end Græskar.
Je g er ved Allahs Naade
y..
.,
,
»,
D
,
6
Din rettroende ven og Broder
Overlampepudserens Dagbog,
fortsat af hans Datter.
S y vso verd a g.
Med Fru O Dapetersen i; Som foran
ledigede fuldt Hus og store Plader; Tidlig paa Formid
dagen : Hvad det fortjener. Og Stykket begynder med at
Frøken Berthelsen bliver halet ind paa en Sky og holder
en Forlæsning paa Vers for Publikumet; Nemlig angaaen-
de, hvor de skal være begejstrede og hvor de skal lade
være at kritisere; Og det hjalp ogsaa paa dem Alle und
tagen paa højre Side af første Parkæt; Som jo kun kom
mer der;
Desangaaende.
Hvorefter vi vare ude bos Rol
ling som laa paa Landet i Fredensborg og holdt Bevært
ning; For de Andre; Og de vare Allesammen meget glade
undtagen Olaf; Fordi Rosenkilde vilde ikke give ham F ø ;
Og. Fru Nyrop vilde ikke kjore med hans smaa Heste;
Fordi hun var i Dyrenes Beskyttelse og var bange;
Det
blev for svært; For dem.
Hvorefter Fru 0. Dapetersen
viste sig og Fru Nyrop sagde at vi havde ventet længe
paa hende,
som viste sig ved at Kapellet fik Buketter; 1
Hovedet; Men kastede dem op ; Igjen. Og Fru O Dapetsersen
var forknyt fordi Sjæfen vil give hende Elevroller og lade
hende svinge sig op fra Geleddet; Pø om pø; Som Petersen
siger. Hvorfor bun deklamerer dejligt; men sørgeligt om
Konning Wolmer; Men som Malle Knalleiup sagde bag
efter at det skulde egenlig være Aunersen; Paa Kasino
og kunde ogsaa synges saadan :
Det er tungt, naar Kunstnerne skilles ad,
Som da A n n e r s e n skiltes fra O d a ,
Selv ej Frøken L u n d kan gjore ham glad,
Fru B o r c h s e n i u s mangler — jeg ved ikke h va d—
Hfad er mod Champagnen en »Soda«?
Annersen er bedrøvet, Kasino er snavs.
Og hun længes ogsaa efter Sangen-Berg; Som hun, jo
kjender bedre; Hvorpaa Olaf og hun bliver enige om at
de skal gaa ud og søge efter en bedre R olle; Og gaar.
Og de andre bliver i Vinden; Fordi de er bange hun skal
være bleven stedt og gaaettilbage til Annersen; Og bliver
enige om at de vil se at finde hende igjen; I næste Akt.
Hvor paa man er ude ved Gurre og de falder i Søvn; Fordi
Sangen-Berg er stadig fraværende. Hvorpaa Frøken Ber
telsen kommer ind og meddeler at det er Trolleri alt-
J a b n b iS e n M u s a H’ a s r e d d i n .
sammen og at hun vil bygge Gurre Ruin op ligesom Tietgen
Marmorkirken; Men hurtigere.
Og giver Tegn ud til
Petersen, som haler Slottet op af Kælderen. Og Broen
falder ned og saa kommer Dronning Helvede igjen frem ;
Men har faaet sin Talestemme; Som Fru Erhart havde sat
overstyr og er meget bedre i det Hele. Og Liebe er Hr. Busk
og faderlig; Men betænkelig. Hvorpaa Emil kommer og San
gen-Berg; Som han er voldsom væk i og tror; Han vil gjure
Lykke. Men som han mærker ikke slaar til; Formedelst
Versene. Hvorfor han skifter om og siger Fru O. Da
petersen er bedre og skal have Fru Ekkarts Rolle. Men
da han saa ser Olaf, kommer Familiekjærligheden op i
ham og han lover ham mere Fø og de gaar en Maane-
skinstur;
Sammen.
Og i tredie Akt kommer Balletten
og danser Lygteandsen af Kaptain Grants Born; Som
Sjæfen ogsaa har snappet;
Fra Kasino.
Hvorpaa Emil
kommer tilbage og er kjed af Olaf fordi han kun er mor
som men ikke rorende og siger; A t det er Gullieh som
holder
det
Hele.
Formedelst Dekorationen.
Der er
dejlig. Og Dronning Helvede kommer sejlende med San
gen-Berg og Fru O. Dapetersen;
Der vil tilbage til
Annersen, men Emil beroliger dem og de gaa.
Hvorpaa
baade Stykket og Scenen bliver taagede og Rosenkilde og
de Andre kommer ind og bliver glade ved at finde San
gen-Berg og Fru O. Dapetersen der endnu og siger nu
skal de klemme Komandanten. Forat hankan blive maner
lig.
Og saa kommer F. C. Lunds Maleri spadserende fra
Indgangen og skal op i Restaurationen men lægger Vej
en over Scenen og man ser Fredriksborg Slot og de bli
ver enige om at gaa op og se Brygger Jakobsens Mu-
sæum; Der Steds.
Og Tæppet falder.
Et Brøl.
Thi hvis jeg var en Stud,
Jeg flot paa Jernvej kjørte,
En Dampvogn stolt mig førte
Fra Hjemmets Baase ud.
Men jeg er ej en S tu d:
Ej S k e e l paa mig vil tænke
Og ej mig Sporvej skjænke,
Trods Storm og Regn og Slud.
Nej, som af cimbrisk Stud,
Den Sag i Langdrag trækkes;
Derfor ska 1S k e e l nu vækkes
Ved Douche fra Vredens Tud,
Et Aar jeg har holdt ud
Og holdt mit Haab i Live,
Nu maa et Brøl jeg give,
Som om jeg var en Stud.
Lk, var jeg blot en Stud !
I J y l l a n d født og baaren,
Da randt ej Jammertaaren
Alt i min Lommeklud.
Jeg maatte ej i Slud
Og Regn, som ned vil plaske,
Paa F a r i m a g s v e j traske,
Ak var jeg blot en Stud!