S_Punch_1881

299

Mænd, at de havde nyst saa bojt, at de havde kunnet

høre det helt ind i K j e b e n h a v n , hvor unge S c a ve ni us

og hele K i e r e s i e t var bleven saa forskrækkede, at de

havde givet dem En paa N y s e r e n øjeblikkelig, og der

for vilde han endnu en Gang- udbringe et P r o s i t til

baade L e t h og de andre A s k o v - Mæn d .

Men V e r d e n s -

N y s e t , som kun kom en Gang imellem, det var nu endnu

meget stærkere, for det var ligesom, naar V e s u v eller

Æ t na oppe paa det gamle Island gav sig til at n y s e

r ødt , for saa rystede hele Verden, og saadan et Nys var

R e f o r m a s j o n e n . der gav Verdens-Historien en S i n k e -

dne, saa den rystede i Bukserne, og gamle Grundtvig

kom da ogsaa som et g e v a l t i g t Nys, som vi endnu

havde godt af, for deraf var det, vi vare bievne o p v a k t e ,

og derfor skulde hverken L e t h eller A s ko v- Mæn d en e

bryde sig om den S n u s , de fik af Ministerens D a a s e ,

for kanske kom de desto hurtigere til at nyse igjen, og

det kunde biive til et Verdens-Nys,

saa at Alle maattc

raabe G u d-v e 1 s i g n e.

Derefter indledede en K v i n d e en Ordskifting

om:

Hvorledes bør Præsters og Læreres Ko'ner

helst være?

Hun var ganske vist selv ugift, men som en Danne-

Kvinde havde hun vel Lov til at t æn k e sig, at hun maaske

kunde komme til at drage som Hustru ind i en troende

Præstegaard eller Degnebolig.

Hun vilde foretrække en

Præstegaard.

Hvorledes skulde nu en Præstekone være?

Skulde hun sige Ja og Amen ? Nej, det besergede Deg

nen. Hun skulde være myndig; thi Mandens Mod trængte

ofte til at stives af, og derfor skulde K v i n d e n være

som en J æ r n p i l l e , der bar ham oppe, naar det kneb.

Men hun skulde ogsaa være b l i d og f o j e l i g , og det

vidste hun om sig selv, at der skulde ikke være nogen

føjeligere og blidere P r æ s t e k o n e end som bun, om hun bare

fik sin Vilje; men Kvindens V i l j e var ligesaa god som

Mandens, eg derfor skulde hun ikke være et T r æ l - D y r ,

men en f ri Kvinde med fuld Raadighed over H u s h o l d 

n i n g s - P e n g e n e og P i g e - L e n n e n , og saadan tænkte

h u n sig en Præstekone.

P a s t o r S ø r e n s e n var saa fuldt ud af den sidste

Talerindes Mening, at han egenlig kunde have tiet stille.

Hendes Skildring af, hvorledes den Kvinde burde være,

som en Præst, eller Lærer bnrde have, var slaaende sand.

Men alligevel havde hun oversét det lille Ord h e l s t , og

det var jo dog det l i l l e Ord, som havde Betydning for

os. Han havde ikke Noget mod den m y n d i g e Kvinde,

men vilde dog h e 1 s t have en, der ikke var fuldmyndig

e n dnu, og hvad Husholdningspengene angik, vilde han

ogsaa gjerne give hende fuld Raadighed over dem, men

han saa dog h e l s t , at hun fik af ham, hvad hun skulde

bruge, og saa vilde han ogsaa h e l s t have En, der lavedp

god Mad for Ens lille Ma v e , fordi det hørte til for at

være g l a d , og naar man ikke fik g o d M ad og derfor

ikke var g l ad, kunde man lige saa godt gaa hen og

blive P i e t i s t og melde sig med en troende Prioritet til

December-Termin hos Pastor V i l h e l m Be c k .

Og saa

vilde han h e l s t have, at hun ogsaa skulde være k j e n.

For det forstod sig, hun kunde jo nok baade have H j æ r t e -

Lav og Syn paa den Grundvigske Livs-Retning uden det,

men hun maatte dog h e l s t være som den g y l d e n l o k k e d e

Froja med de dejlige b l a a øjne og den h v æ l v e d e

B a r m og alt det Øvrige, som der stod om i N o r d e n s -

G u d e r , og han ville spørge alle tilstedeværende Præster

og Lærere, om de ikke h e l s t vilde havo saadan en Kone?

Dette vedtoges med alle Stemmer mod to

(kvindelige), hvorpaa Sangen «7

alle de Kiger og

Lande•

blev afsungen. Efter at have bekjendt

Troen og afholdt et Føpllesmaaltid skiltes man for

atter at samles om faa Dage til Vennemøde i

Ba v e l l ø s e .

J&laøct peto $olbatk.

(SBaüûbe).

*et »ar ftø §r. Gljreften Spøulfett,

$annem Ipfter i 8ebing at gange;

Drager ban iteb »aa fin Jpolhaî-^ojî

§or Slbonnenter at fange;

$tf bem (¡ar (jan iffe for mange.

3)et »ar fig £>r. fèïjrefte» S o u lfe n ,

©it §o»eb bon »er monne bøje;

?l»ifen? Kur? ftob faa faare la»t,

Og ben? Ubgifter »are faa bøje;

¿¿an baobe fun libt for fin Siøje.

£ øg ? b r o

»ar

»vuggen cg .ipørup grøn,

£rcb?

gleitallet? flinfebe 9ie»ne.

£ a u b e r aber

meb fulten Oaub,

©aa libet mønne ban !e»ne ;

•§er niaugleb' ej SSitlie

øg (§»ne.

Sien ^clbcrfS-Slvifen en Qpfcgpoft ble».

Den ba»be faa franf en Spffe.

jp»ab gabueb1 bet »el, at ben? 3nbbolb

»ar tvnbt,

9iaar § o ’bovne »are for t»ffe

Saa bem, fer ^vewi ban løb ben trpffe!

— fØieit bet »ar £r. G^i ef ten ^Boulfest,

Jpau ftabneb til golfemobe,

9lt »»muntre Sadgerfolfet »aa np

S il (S f trup? iWagl at førebe,

Og for ban® program at bløbe.

Den ftøre STromme ban rørte meb $»nb,

éligt Sulber ban? føjtlfing »»muntrebe;

SLii be eftvu»f!e otte bunbrebe;

O bot, o bor, b^or bet bunbrebe!

,0 g boter, 3 opløfte Scelgerfolf,

Sor Salgret er ilbe i Sinben!

6 ftrup »il tage ben? bpre 81»!

Det bliver ej gobt, forinben

S i bannem faar »ippet af $mten!

gaar »i et Siiniftcrium S e r g,

Da gjøv bet mig ianferne giabe;

Sliber bet ifhin et Kr abbe & K le in ,

3eg »il bet tog iffe babe;

ffiieit prife bet i mine Siabe !*

— Sien bet »ar be øplsjfte Scelgerfell,

Der be paa ¡Jalerftolen faa,

Da ffueb’ be S o u l f e n ’ et to,.

Sien nf ucit? politiff £to.

Den førfte af be S ou I fener to

Jg>ant falbte be G b i« ften S er r e,

£ait gif i San bet ftteb Slæberne paa

3o, ban »ar faa »arm en £erre.

Den anben »ar Captain So n l f c n ,

gra Kriftjan?bafn ban font;

£an brugte faa mange fæle Orb

Om S e r g og ban? gølfebom :

Det fpntei £r. S e r g iffe om.

9?aabte ban ba til fit opipfte golf ;

„ 3 er før gøbmobige, fjære!

STag Orbet fra benne ^roPiforift

Og bpp bam i S jer og i £}<m,

St »or gribeb fan bolbe? i 5Gre!*

Cpfteb betfore ban? Scelgerfolf

5lt enbe Serfatningétbiften

Seb at ramme meb fnpttebe 9icetocr en

3 Sibet paa Srotoiforijten ;

»It frpbeb’ i ^»jcertet fig é^reften.

2Wen af, ben bebibfte gølfemagt

Jpan? 8intøj ble» iffe rebet itu,

Og ban flap fra Sognen, ban ftob i,

SDîeb en àlcefe, ber iffe var blobtg.

Sbtfft figne bet fribaarne golf, fem af Serg

Og iffe blot laber fig pitbfe af,

Slien ogfaa paa, b»em bet j!al »are,