310 / 425
S02
Trods sin Slagelse-Manufaktur,
Og han fra nævnte By og Ko r s ø r
Bort maatte vandre i snavs Humør,
Ikke det ham med Skæbnen forsoned1,
At man hans Ven og Stilier «droned’# ;
Stakkelen først i Toddy og Punch, *
Siden i Store-Belt gik til Bunds.
Tauber erfor hin rædsomme Daad,
Og han af Sorg hverken drak eiier aad
Hele det første Kvarter, men saa svor
Dyrt han at hævne det skændige Mord,
Og skjont han ikke holdt op med at græmme sig,
Loved1 han ikke at tvætte og kæmme sig,
Før i Gjengjældelsens blodige Ret
Han havde spist ti) Gavns sig mæt.
Han smøged’ op og dypped’ sin Pen
For at hævne sin faldne Ven,
Og
li’esom David om Jonathan
Bragte en Klage-Sang han i Stand,
Hvori han kvad, at Politiet,
Hvad Mordet
aDgaar,
var indblandet i’et,
Og at især den ene Betjent
Burde behandles som Delinkvent.
Men denne grusomme Lovens Mand
Fik derved mere Blod paa Tand:
Med en Proces i Tauber han fo’r
For hans Beskyldning for Glarmesfcermord.
Derover denne blev saare forskrækket,
Li’esom en Rude hans Mod var knækket,
Han sig bag øret kløede, men se,
Der fik han pludselig en Ide.
Tauber, det fik man at mærke her,
Er ikke rar at komme nær,
Ikke han husker ret, hvor han bor,
Hjemløs han sidder paa sit «Kontor»;
Derved han kan, — det, véd han, er givet, —
Stævningen ramme sin Bo-Pæl i Livet.
Li’esom en sexbenet, sort Husar
Springer han væk, naar de tror, de ham har.
Dog det des værre er Galgenfrist,
Retten finder ham nok til sidst;
Og skjønt der sagtens ga&r megen Tid,
Medens Al ber t i skal vanske ham hvid,
Ser han sig snart — det kan ikke fejle —
Li’esom han véd, at imellem to Negle
Tidt sig befinder et vist lille Dyr,
Der bliver «neglet» og gjort til Martyr.
tø tttft eet lifte t 3unDa itg
titt
iftrontrttett øtttm ISuntøH t tigen«
bltftuer att berette omm /
buotltmbe lyanb <C1?t e f t en
P o o e l f e n Fallit 25erre
broeg ncb till tl>en flab ^ ti II*
b
oe
F forr at præbicFe for l>anb
tben gammel« 3* 21. <$auø<
( ¿ h ø
ocb
XX i
la
h ø
t£ a n ø >
fo nø ocb b«tti> *bew onge
(| >rla ^a t t e f On aff St i i f eø forbomø ¿iffbpn*
ber. tHen b«w& £ b * e f t e n P o v e l f e n t>af?be
bopet/ att banb b«ffue**bts tb«* ingen ftenber att
beFietttpe fcb*>Ube allenifte ueb floere (Derbø \?b*
gpebelfe ftnge een uelbtcb feper/
tyucvom
Pastor
S a b l e Ftmbe begte ett
Drapa
ocb buorueb b««^
tben Piben t Ee bva r b Funbe fliben fu cm / omm
tbet nobtggiorbeø. tHen begaff tbet fld? «tt b«”^
tl>en annen P o o e l f e n / nemnbiø Øtprtømanb poe
Fonngenø flobe/ Fomm tber fepfenbeø/ ocb tb*r
bleff een bolmganng mellem Cb r e f t e n
od)
tl>cti
annen p o n e l f On . <Dcb tben annen p o v e l *
fO
n i
enb b«»b b«ftbe ep lært ØOewanbfFab
poe 23 o g^*
s c o l a /
baffbe bocb
offuermoeb
od>
impertinentz/
att b«n^
ftcb «tt nære
meere breffuen vbi lanngfFitbeø bpggntng ocb
construction
enb fomm felffne Konng £ b r e f t e n /
b«ffuenbtø bocb t>ell offuer tb* boubrebe gannge
feplet fraa 2 3 og0 till tbetfafte lannb ocb uærenbiø
een gammel Bitiafarete od> UiFing/ men tb er tb«1»
annen p o n
el
fon till metb f«S&e ftcb b*ller att ttiUe
een liiben gogcperltd)
Provisoria
enn een (loer
folebelig miblertiibicb
annamme/ bleff
£ b r e f t e n p o u e l f On tbervboffuer aff llitg ureebe
annftpÆen/ att enn b««wb uillbe ep fline eegne
Fchgeltcbe fingere metb flttg genieent gogepcrlicbt
bloeb befvbele/ gaff banb
bod?
fune Tønbergiffne
tben
ordre/
att tbe ti?™ annen p o
u
e l f on fd>«lbe
platt opoffre/ ocb b«m*etti
pot
tbet for b«” »em
tben gammele 3 . Sl.^ansfOn vbi tberiø folchelicbe
biletter opprepfle
altar
fomm ett offtierlamm neb*
fcblacbte.
tYlm
b«nb tl?en annen p o u elfOn/
uces
renbiø uante flcf> mellem £brtffcttøb«fttttenftfFe
pramflicFere att
retirere/
faiuerebe ftcb bocb
i
tiibe/
ocb b««b £l ?r e f t en p o u e l f p n u a r glaeb/
tp
b«nt>
b«ffbe fiin feper foruvnnit*