Previous Page  314 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 314 / 425 Next Page
Page Background

Motto: „ V o r S ty rk e ligg er netop i,

A t v i komm er, n d a r det H ele er fo r b i."

(Karatinierernc i Offenbaclis »Roverne«.)

c l t

d«,

cKazset i

<iKyo£>cnfi.a«m6 £ L m t og

éfContzofX&n m c d 2 iw , i en fiv ez K znzetn de cz i

gano-He

jo ztzcejjiX i^ G z d in , atteztezez

d m t m a n O t n ,

§ *i ^ V it tiz d y iiid

:

„e& ezt.

3

c

tv3

i “, /,$?æ d z i t a n d

et“ , „ ® ag -b f a S e t “ .

Karakteristik.

tinder T itlen

„ E t K la g esu k “

læstes

Torsdag d.

22

Sptbr. i

^ D a s s -A v ise n “

bl. A. Følgende:

• Kære D ass-A vis!............ Jeg har set Dig, kjære Ven,

mellemSværmen, glide i Dyndet, vakle, søge at faa Fod­

fæ ste og haabløst synke i Pøl efter Pøl, indtil Du. opgav

Æ vret og æltede videre uden H ensyn. . . » !

Snart ses i H o l b æ k hans Gestalt

Hvor han sit Lys lod skinne,

Thi den Hr. B

erg

kan over alt

E t Rejseherberg finde,

Snart V i b o r g er hans Rejses Maal,

Hvor fordum Adjunkt

F e d d e r -

SENSyFiskeavl blev rent til Aal

I

C h r e S T E N S

B

e r g

S Geledder.

I Jyllands gamle Hovedstad

Han løfted’ nys sin Stemme

Til Gunst for

Kolding Folkeblad

,

Som nok er lidt i Klemme,

Skjønt kunstig Fiskeavl man gad

E j her med Bifald hædre,

Han tænkte: «kunstig Andemad

Kanske gaar i dem bedre.»

¿~

-li

Des værre var Besøget tyndt,

Det la’er sig ej bestride;

Om han for Bladet fik rejst Mørit,

Det maa> Vorherre vide;

Dog Rejsegilde gjorde

ir.an

For ham som pæne Værter,

Hvor sig et Mindesmærke han

Har rejst i Godtfolks Hjærter.

A

Dog faar hans Blade ikke Hold

Paa mere Sølv fra «Holderne»,

Og rejser Pokker de i Vold

Trods Bisselæ’r i Saalerne,

, bli’er hans Læsere kun faa,

Og «Holderne» end færre,

Vil H

ørup

trøste ham som saa;

«Ja, vi har vel rejst, Herre l»

nok lykkelig, at De ejr Enke og selv raadig over deres

Formue, hvis De havde Nogen, men De har da Bevidst­

heden, og det ef ikke som os andre ulykkelige Kvinder,

der har deres Mænd levende og ikke en Gang er saa m eget

som separerede, og De kan da nok tænke, at jeg har

været med til at udstede den Præmie paa de

500

Kroner

for et Lovforslag i den R etning, men De maa for Guds

Skyld love mig ik k e‘å l sige et Ord om det til Sørensen,

at jeg §r med, for det bliver jo rigtig nok ham, der kom ­

mer til at punge ud, og nu er han desuden i saadan et Mini­

mumshumør, fordi han har jo Aktier i B urm eister og Ven

og nu faar de jo ikke A rbejdet med Dampfærgerne fordi

Tiétgen har været uartig mod'. M inisteren, og det ærgrer

alligevel Sørensen, at Svenskerne skal tiene de mange

P enge i Vinter, og saa var Regningen paa min Vinter-

garderobe jo ogsaa

5 0

Kroner istørre end lian havde ventet,

; saa lian siger, nu vil han udsæ tte en Præmie af

1000

f

Kroner for den, der kan lave det bedste Lovudkast til at

|,;beskytte-M æ ndenes Finanser mød Konernes Ødselhed, og

jeg trodg saainænd Frits Grønbæk sad og studerede paa

bbleraet for han har siddet ,de sidste fire Dage

' .

*

-y>

-i

in d |U ^ aa siVK^tti.mer, men det var dog ikke

....^trængte .sig.m od, m en han sad og pinte sin

3 med at finde Mening i Dagbladets BekjendtgjoreJse

i Lørdags bg niavulig den' Sætning om at Professor Goos

skulde træde i nærmere Forbindelse med Publikum paa

Interessenternes Vegne og derfor sæ tte sit Navn under

B ladet og ellers ikke have noget med Redaktionen eller

med Ansvaret at gjove og Sørensen sagde kort .og godt

a t Goos skulde bare være en Udgiftspost, men .det syntes

jeg dog var lovlig lid t for saadan en Mand, men saa

fandt jeg ud af, a t det skal være ligesom naar man bar

Hr, Berg paa Rejse,

^

1

‘el sjælden sidder BERG i Ro

Paa Hvilens bløde Hynder

Han drager om fra Kro til Kro

Til sine egne Bønder;

Han rejser i det ganske Land

Som fuldblods Probenreuter ;

Thi hvor han kommer hen, han an­

befaler sine «Sprøjter.»

Han rejser Klagemaal mod dem,

Der til hans Ros ej bejler,

Og rejser Modet op igjen

Blandt Venstres glade Kegler.

Han efter slig en Rejsefærd

A f Stolthed vel tør knejse;

Thi ingen Keglerejser her

Om Kap med ham kan rejse.