315 / 425
307
Vask, at Ens egen Pige kan beserge det til daglig, saadan
som Grove, at han skal have det grove Arbejde og L age
nerne og Dækketojet, men til Finvask maa man have en
Strygekone, der kan pibe og kruse og stryge Manchet
skjorter, og det skal Goos være, og Gud, søde F ru Schrø
der, jeg har jo rent glem t a t fortælle Dem om den skan
dinaviske M aleriudstilling og nu er den jo forbi og jeg
var jo derude, og der var rigtig nok dejlige Ting, saadan
som hende Krøjers MarcelJine, De véd, hende der var gift
med Kejseren a f K in a, tro r jeg, og som Berlingske Avis
fortalte om, at hun havde været en grusom En i gam le
Dage, og d et kan man ogsaa se paa Billedet, for ved
Siden af hende ligger der et Brædt med alle Hovederne af
alle de stakkels M andariner og andre Kinesere, som hun
har ladet halshugge paa, De ved ligesom hende Herodias,
men som kun kommer med et paa et Fad og hun maa
for Resten have været kjøn i sine unge Dage alligevel, og
saa var der et Stykke, som hed «En Realist* og var et
Landskab, der forestillede en Kat, eller en Kat, der fore
stillede et Landskab og saa alle Herm elins dejlige svenske
Stykker, der var ligesom D rømm ebilleder at se til, og saa
var der Adam og Eva af Borg før Syndefaldet og det var
m eget smukt, naar man ikke saa for meget paa Figurerne,
og man kunde for R esten nok forstaa, at den Adam kunde
ikke blive længe i Paradiset, for der var Noget i An
sigtet, som tydede paa, a t han nok kunde have Lyst
til at skrive falske Vexler og rejse til Amerika med det
samme, og man kunde tydelig se han var Stam fader til
nogle af de m est haabløse Slægtregistre og det er saa-
mænd underligt Mændene ikke er bievne værre end de ere
med saadan en Oldefader, saa Frits Grønbæk sagde ogsaa
at han trode nok han foretrak Bavianen i zoologisk Have
alligevel, og saa gik vi med det samme hen og saa paa
Niels Juel og blev jo m eget patriotiske stem te ved at se
ham staa der og række d en Rulle Papir fra sig, som
Fritz sagde var Brygger Jacobsens Doktordisputats og
det var derfor Hans Majestæt sagde Doktoren Komplimenter,
og den eneste der var skuffet, var lille Ambrosius, for
han trode jo Statuen skulde gjøre Bevægelser ligesom
Pjerrot, naar han staar paa Piedestalen og han spurgte
hele Tiden om Billedhuggeren nu ikke snart kom og
drejede paa H aandtagét og saa m aatte vi jo for at trøste
ham tage V intertøjet paa og gaa med ham i Tivoli i
Søndags Aftes og det var jo ogsaa for at tjene vores
Abonnement ud, for ellers havde vi havt Tab, og saa vilde
jeg gjerne have nogle P otteplanter hjem for vi har flere
kvindelige
Fødselsdage i Fam ilien i den nærmeste Tid
og
saadan
en Blom st med hvidt P apir om P otten er jo
altid
en rigtig pæn Presang, og vi fik hver sin Potte som
vi
gik
hjem m ed og det var H ortensier de tre og den
fjerde
var
en violet Asters og lille Ambrosius fik ogsaa
en Potte, m en spildte Blomsten under Vejs i Sporvognen
° g
nu
m aa jeg sige Farvel søde Fru Schrøder, og Tak
for Kaffe!
Fra Kunstverdenen.
it Kunstnerjubilæum har igjen
Vi fejret i de allersidste Dage:
T i v o l i s glade Pjerrot, V o lk e r s e n ,
Paa fyrret}rve Aar kan se tilb a g e ;
Trods Konkurrenterne og Fredsforstyrrerne
Han hævdet har sit Ry som *en fra F y rre rn e s
Signal han skifted' ej, og ej Humør,
D ertil han Evne m anglet har og V iliie;
Han stadig ærlig har bekjendt Kuler,
Og den var hvid og pletfri som en Lillie,
I Dskylds Farve, lig en snehvid Svane
Han sejled1 stolt henad sin Kunstnerbane.
Hans Kunstnerliv var baade langt og rig t
Og «gav det unge Danmark* glade T im er;
Thi han har været Alvorsmand paa sligt
I mer end fyrretyve Pantom im er;
Endnu »har ingen her ham overgaaet,
Skjønt han har slemme Konkurrenter faaet
Værst er ham B jø r n s o n , der har kjæk betraadt
Som *en fra Fyrrene* den samme B ane;
Han giver Rollen overmaade godt,
Og Mængdens Bifald har han vidst a t rane;
N aar Kongedømmet kun- er Støv og Aske,
H#n glim rer end i R o b e s - P j e r r o t s Maske.
I H ø g s b r o e s
Folketidende
som Ven
Og Gjæst han nylig har sin Rolle givet:
Pjerrot som Republikkenslagersvend,
Hvoraf «det unge Danmark* blev oplivet;
Intelligensen blandt de Radikale
Var Sceneriets Paafugl og dets H ale.
(Og denne Paafugl er lid t mere værd
End den, hvormed i Tivoli man trøster sig;
Thi hver Gang den betragter sine Fjer,
Endog de laante, kan man se, den bryster sig.
Kun over Fødderne den maa sig græmme:
Det er de sorte smaa’s — og de er slemme!)
Dog holder vi paa vores V o lk e r s e n ,
Der tid t gav T røst i dette Livs P inagtighed;
Skjønt, Gud bevares! B j ø r n s o n er ej den,
Der stikker op for nogen i G rinagtighed;
Men skjønt han ofte nok forandrer Masken, .
Gaar h a n s Kulør dog alt for l e t i Vasken!