311 / 425
303
De t meteorologiske Institut.
Repertoiret
for næste Uge er foreløbig ansat saaledes: Mandag
„Profeten“,
Tirsdag
„
Effteraarssol
“
og
„Graavejr“,
Onsdag
„Et Solglimt
“
og „
Tordenvejr
“,
Torsdag
„Stormen“,
Fredag
„En Skjærsommernatsdrøm“
og
„En Opvækkelse“,
Lørdag
„Et
Vintereventyr“.
NB. I Tilfælde af overtrukket Vejr gives ingen Fore
stillinger under aaben Himmel.
Forfængelighedens Løn .
H ar I hort den rædsomme Historie,
1 N y k j ø b i n g paa Sjælland arrivert?
Man har villet reve Embedsstandens Glorie,
Og et Bybud har en Byfo’d chikanert.
Tænk jer blot han med Tresse om Kaskjetten
Tressed om, skjønt han ikke havde Retten
Til at pryde sig med slig en fornem Guldsnor,
Men var en Sjover, skabt af simpelt I,er og Muldjord.
Dog paa Gaden han. gid med gylden Tresse,
Skjønt Borgmesteren.sagde: «Nej min Ven,
Vi kan inte læng’re finde os i desse,
Vær saa artig at ta’e den af igjen!«
Først han lystred’, men siden inte mere,
Thi med Tressen saas han stadig om spadsere,
Saadan Snor om Huen klæder Folk saa glimrende
Og bedaarer næsten altid Fruentimrene.
Det blev Byens vise Øvrighed for broget,
Og den fandt, at Statens Velfærd stod paa Spil,
Og den følte, at her burde gjores Noget,
Og at den ikke ku1 la’e «ske hvad der vil«.
Og saa tog den da Fyren i Kardusen,
Den harn napped’, som Katten napper Musen,
Sprætted’ rent af Kaskjettens Guldgaloner
Og aarelod hans Pung for tyve Kroner.
Gud ske Lov, at i gamle Danmarks Stæder
Endnu findes slig Retfærdighed og Ret,
At det strider imod Dyd og gode Sæder
At gaa om med en ulovlig Kaskjet
Og gebærde sig, som man var en bestalter
Hyfo’d, Borgemester eller Toldforvalter!
Alt for mild er bare Straffen, der har ramt ham,
Tænk, i Fald man havde troet, han var Stiftamtmand!
Vor Moral er den: Vær ikke forfængelig!
Piyd Dig ikke taabelig med laante Fjer!
Og er Du slets inte for MorUl tilgængelig,
Husk paa Mulkten, det er heller ej Plaser.
Arme Bybud, som saa haardt har maattet bøde!
Du bag Øret Dig bag efter vistnok kløede;
Med Kaskjetter elaar det Sprikwort ej min Sæl til,
At man kan bære sine Hatte,
60
ra man selv vil.
BiHetsjoverkrilik.
- - Naa, Du har ikke sagt noget om
Mignon endnu.
— Nej, det er sandt?
— Vanzandt, hedder hun.
—
Javel,
ja
hun var jo god nok..
— Ja, min Sæl var hun god!
men
jeg siger alligevel: Rosenstand i sin
Jomfrustand viser sig paa Afstand med
Anstand; — men, hvad er det? Je g
synes, Du falder i Staver.
— Ja , jeg staar og tænker paa, at
jeg inte kan forstaa, hvordan 3 Men
nesker kan drømme akkurat det samme,
— Naa, er Du nu ved • Syvsoverdag.»
— Ja, men jeg forstaar det inte.
— Nej, det skulde Pokker gjore.
Men Meningen er da for Resten, at
hele Familien fra Fredensborg har taget
Rundrejsebillet om Gurresø, og der
lober de rundt, til de bliver rundtos-
sede.
— Det var ellers pæne Dragter.
— Ja, de var kjonne, især den Slo-
brok, Kong Valdemar traver orn i; for
Resten maa det være drøjt nok for Emil
at skulle trække i Viehes aflagte Klæder.
— Han fylder heller inte rigtig i dem.
— Aa,
nej!
— Men, hvad var d et? Je g syntes,
han sagde til Jomfruerne: «1 æ k l e
Jomfruer, gaar ind!»
—
Du
skulde dog en Gang tage dine
Ører med
Dig,
naar
Du gaar i Teatret,
Daniel.
— Nej, gaa væk, han sagde:
• I æ d l e Jomfruer, gaar ind!» og det
var ogsaa Synd og Skam
at sige
Andet; før det var de yndigste Pige
børn, man kunde se for sine Øjne; de
ser ud ligesom fattige Konfirmandinder,
der er klædt op med Cigarspidser.
— Hvad siger Du om Fru Oda?
— Hun er da snart spoiert.
— Hvordan det?
— Jo ! Skal hun have flere af den
Slags Roller, o, da maatte hun hellere
være bleven, hvor hun var. Men det
er vel bare noget, Kammerherren gjer
for at prøve hendes Kræfter. For de
siger, at Kommandanten vil til at ind-
exercere hele Kompagniet deroppe i
ganske andre Roller end dem, som de
ellers gi’er.
Fru Eckardt skal være
Kobbersmedemadammen,
Rosenkilde
Romeo,
Fru Phister Julie og Fru
Hennings Ammen.
— Er det muligt?
— Det er det vist. Stephensen skal
være Hakon Jarl, Nyrop Hans Morten
sen i »Aprrlsnarrene». — Og ser Du,
nu skal Fru Petersen være Prøvesteu.
— Oda?
— Jod a!
— Nej, da?
— Jo !