310
Nordens Aand og Sprit.
(E t P a r velmente Spritwort.)
_ fordums Tid Vikingerne
Drog ud til Kamp og Ledingsfærd,
Gik Sydens Folk paa Klingerne
Og gjorde voldsomt Bytte der.
Men naar de havde hærget vidt
Omkring, de Kursen hjem lod sætte
Ret som en Flaske nordisk Sprit
Med portugisisk Etikette.
Og saadan gik det Dannevangs
Berømte Sønner siden hen,
Og mangen nordisk
Jean de France
Kom altid fyrchterlich igjen.
Det danske var han bleven kvit,
Romansk var selv hans Tjener
Pierri,
Ret som en Flaske nordisk Sprit,
Der omdøbt blev i Syd til S h e rry .
Skjønt vore Dages Væringer
Har andre Skjoldemærker paa,
Der dog i Syd Begjæring er
For nordisk Aand og Sprit at faa,
Og man har selv Etatsraad T ie t
g e n s Ord for, at det sker, a’
En Flaske ægte nordisk Sprit
Er bleven til en brav Ma d e i r a ,
I Portugal og Spanien
Man Vinen gratis voxe ser,
Der kommes aldrig Vand i’en,
Men af vort Sprit saa meget mer
Den bliver omskabt med Profit
Til P o r t v i n — dens Kulør er ægte —
Men at den er forloren Sprit,
Kun Etiketten tør benægte!
Den Aand, man mente, Hvile blødt
Fandt dybt i Kæmpehøjens Jord,
I vort Aarhundred’ milevidt
End sætter sine friske Spor.
Den gaar til Schelde*) fuselfrit
Som Dækslast over Skibets Banje,
Gaar ud som svensk Kartoffelsprit
Og kommer hjem som fransk C h amp a g n e .
Og skjønt den destilleres her
Og hist for ny Buket at faa,
Den som Bevis leveres her,
At nordisk Sprit kan ei forgaa;
Derfor, til Jorden gaar Fallit
Med alle Bakki’ Vinbutikker,
Skal leve Nordens Aand og Sprit,
Og T i e t g e n s «danske Spritfabrikker».
*) NB. Ikke i Bække, men i Belgien.
Oj&yiampepudserens Dagbog,
F iga ro s 'B ryllu p med Fansandt.
Hvad jeg blev
skuffet over; Nem lig Pagen, som jeg altid har tilbedt fordi
Mosaik.
V ed D e r e s M a je s tæ te r s T a f
f e l i Forgaars vare sam tlige M inistre
til Stede med Undtagelse af Hs. Exe.
K rigsm inisteren, der var forhindret fra
at give Mode; som en Følge herat
havde Hs. Exe. Marinem inisteren heller
ikke indfundet sig.
*
*
I de højere Kredse cirkulerer j
denne Tid følgende Anekdote: En i
Hofkredsene for sit Lune og sin Vittighed
bekjendt, højtstillet Person havde for
nylig efter et Taffel en Sam tale med
Hs. Excellence Kultusm inisteren,
[
hvil
ken man ganske naturlig kom til at
berøre den Reprimande, som Ministeren
i s it Cirkulære havde givet Deltagerne
i A s k o v m ø d .e t.
*Ja,* bemærkede
Vedkommende roeget aandrig, «det er
ganske, som det gamle Ordsprog sig e r:
*A’ Skovskade bliver m an klog, men
sjelden rig.»
*
*
*
Paa d e n t e k n is k e S k o le s n y e
B y g n in g er Frontespicegruppen nn
bleven o pstillet; den er som tidligere
om talt udført i polychrome Farver og
ta g e r sig ret imponerende u d , skjønt
flere Sagkyndige mene, at Kunstneren
har givet en altfor farvet F rem stilling
af Skolens Virksomhed.
*
*
*
•M en i S p a n i e n s t a a r
1 0 0 3
!»
— knude Komikeren Peter Lassen i
Charlottenlund forleden Mandag synge,
idet det den Aften var den
1 0 0 3
. Gang,
at han foredrog »Den smukke Nikkelai*.
Om end Kunstnerens Stemme, navnlig
paa Grund af Overanstrengelse i Sommer
har m istet noget af Ungdommens Klang,
foredrog han dog sit P arti med det ham
ejendommelige, saftige Lune og henrev
flere Gange Publikum til storm ende Bi-
fald, hvilket var saa meget mærkeligere,
-som den i T eltet optrædende, uden
landske Sangerinde næsten udelukkende
lagde Beslag paa Publikums Opmærk
somhed.
*
*
*
Ifolge m odtaget Telegram er det
endelig lykkedes v o r L a n d s m a n d ,
K a n d i d a t K a li, i Dagene den
2
Ide
og
2 5
de ds. at bestige Frederiksberg
Bakke, et Vovestykke, der fortjener saa
megen mere Anerkjendelse, som det vil
kunne blive af uvurderlig N ytte for
vore Efterkommere, da vor Landsm and,
Kandidat Kali, rejste en Varde paa det
Øverste af Bakken, og det saaledes nu
tydelig kan ses fra Dalen, hvor det er,
at Bakken ligger. Expeditionen udgik
den
2 4
de ds. ved Morgengry fra Slots
kroen, og vor L andsm and, K andidat
K ali, medførte foruden en bekjendt
Ferer i Byens Omegn en Vejviser og
en Hof- og Statskalender.