323 / 425
315
lokke Publikum til ved at illuminere, heller ikke sætte
sit Lys under en Skjæppe. Det var godt nok med Belys
ningen, det kunde man udmærket bruge det berointe
Medlem til; men foruden Belysning maatte man ogsaa
have Brændsel.
Noget at putte i Kakkelovnen.
Det var
ham, der maatte sørge for de Dele.
Og, naar det nu var
ham, der maatte tage Fig af alt det Finansielle, saa
syntes han ogsaa, Publikum havde et Krav paa at lære
hans Navn atkjende og at faa at vide, hvem Institutionens
egenlige administrerende Direktor var.
D et m ilitæ re M edlem
skulde ikke have noget imod
at redigere Bladet. Han havde vel ikke nogen journalistisk
Fortid at vise hen paa.
Han vilde i Stedet for henvise
til sin Fremtid. Han var ganske vist egenlig ikke national
liberal og horte heller ikke til noget allerede existerende
Parti, men han havde til Hensigt at danne et nyt, som
skulde kaldes de «tolerant-liberale» . . . .
Id io ten
foreslog «Tollenst-liberale«.
D et m ilitæ re M edlem
holdt derefter et Foredrag over
Grundlovens Lofteparagrafer, i hvilke han fandt en rig
holdig Aare til fremtidige «tolerant-liberale* Artikler-
Han var naturligvis en Modstander af Venstre.
Han var
en ung Mand, der muligvis kunde have Fejl —
Id io te n :
Trykfejl?
— men han turde uden Overdrivelse sige, at hans Hjerte
slog varmt for Adskillelsen mellem den udøvende og den
dømmende Myndighed og for alle mulige og umulige
økonomiske Reformer.
Hermed vilde han holde
inde
med Chargering.
F o rm a n d en
havde under den stedfundne Diskussion
overvejet Sagen nøjere og var bleven enig med sig selv
om, at
den nuværende ferslevvske Methode, hvorefter
Hjort-Lorenzen
med kraftig Diktatormyndighed styrede
hele Codillen, dog alligevel var at foretrække, saavel for
den fordums Meyer-Willeske Dualisme som for Dagbladets
• Trilling-System med paaholdne Penne«.
Da han som
sagt var bleven enig med sig selv, gjorde det ikke noget,
om de Andre var enige eller uenige.
F.fter at have til
delt Idioten en Advarsel for Mangel paa Respekt for
Pressen og Jonrnalistforeningen hævede han Mødet.
l\imbreve
til
Fæ tter Cli r i s ti an i Ny kjøb i ng.
X X
i f.
i
jcere C h ris tia n ! D u h a r E e t :
L iv et tager je g fo r let,
E lsk e r mest i lyse, fa g r e
Solskin stim er ud at Jia g re
A f det stram m e F a n g en et,
D e r til d a g lig V ingen b in der,
Som til O verflod m ig m in d er,
A t ej p a a E ly s iu m s A g re
V oxer K o rn , som g jø r E n mæt,
M en paa V irkeligh edens m agre
Jo rd b u n d g ro r det ofte tæt.
A k hvor g jern e v ild e ikke
Je g kun drømm e om v a n Z a n d t ;
Ilen d es S m il og hendes B lik k e
V ej til A lles Y ndest fa n d t,
H endes Toner H je rte r vandt,
H jertern e hun dog lod ligge
Og f orsvandt.
E j fo rs v in d e r
D isse A ftn ers g la d e M in d er,
E j m an g lem m er denne fin e
L ille fra n ske D iam a n t,
D e r meel a lle S tra a lc r skinn er,
Som fo rb in d e r
S elv
«Margrethe«
m ed
«Zerline*,
Og hvis C herubin om ine,
P ag elad er, P agem od
D ru k n ed : selv hans E lsko vsp in e
I en lystig L atterfio d .
A k
*M i g n o n•
os gru m t fo r lo d !
A lle bra ve S jo v ere sukke:
—
M ens de P ortem on ixen lukke
—
A lt det A n det er kun Tant
Im o d hende, m od v a n Z a n d t .
—
F ik vi In tet da ig je n
?
Jo ,
til C h r e s te n s Nikkedukke-
scene m aatte vi. jo hen,
D e r v a r In gen G rin og Spæ nd,
D e r v a r lutter A lvo rsm a n d ,
E j
«
S u sa n n e
•
og
«
Z e r lin e
»,
•
F ig a r o » og
•
B a r b a r in e
»,
Ku/n den gam le
«
M a rce llin e
«,
B a l t li a z a r a C h r i s te n s e n !
D e r tør e j man le og sm ile,
«D o n B a s ile
•
R u n d t m ed
»B arlholo
>
sig lister,
S k y d e r P ile
G iftig im o d. h ver M in ister.
•~Greven> selv er vred og bister,
O ver alt d er va n ker Skjcend,
T h i den lilk , vevre, nette
T a b u r e t t e ,
V il ej fa n g e s i hans G a r n ;
T h i, skjønt ung og u erfa ren ,
E n d n u næsten kun et B a rn ,
K a n h un dog hans R æ n k er gjætte,
Og den snedige Kokette
T ro r ej K r a b b e selv
— •
N o ta ren ” ,
H u rtig blev v i A lle trætte
A f H r. B e r g s
Piece de Rideau,
S p ille t v a r det samm e slette,
Som kan g a a
I P ro vin sen m ed A ktører
A f J e n s B u s k s og S c h e ld e s A rt,
H v o r
en gros
M a n K la k ø rer
S k a ffer g ra tis i en F a rt,
Og h vo r Intet b liver sp a rt
A f, h vad F olkeh jæ rtet rø rer,
H v o r
ad hoc
m an samm ensm orer
E t T ræ hest-R abalderstykke,
D e r g jø r L ykke,
Sk jø n t m an h ører
R østen tid l f r a de S u fflø re r
,
D e r som Skygge
R u n d t m ed H elten fø lg e m aa,
A t han ej skal g a a i Staa. —
Troupcn lod v i atter gaa,
'Tidsnok fa a r v i den tilb a g e;
O venpaa
H v a d v i nø d i disse D age,
S lig en K ost os ej v il smage,
Og v i vrage
N u de B erg ske sorte, sm aa
• K a ffep a u ser*, de, som riv e r,
K ra d s e r fæ lt i H a lsen tidt.
T id nok der i V inter b liv er
T il at slum re sodt og blidt,
N a a r paa C hristiansborg h an g iv e r
Os sin gam le V au deville.
A k, D u m ilde
— /
H vo r det Stykke er fo r s lid t !
S n a rt v i lcjender paa cn P r ik
H v er R ep lik ,
H ver K u lisse, hver Soffit,
Véd, n a a r C h r e s t e n h a r fo r S k ik
R e t en g ru m T y ra n at sp ille
Og m ed B ra s k , som klæ ’er ham ild e
,
E s t r u p v il ved M agten skille,
Og v i k jender
O gsaa godt, h vo rd an det en der:
Ju s t som K n u d en stært sig spæ nder
Og m an knap tør aande fr it ,
A ltid sig det samm e h æ n der:
M ed R a b a ld e r
Tæppet fa ld e r ,
Og E n h v e r g a a r h jem til S it.