S_Punch_1881

335

Klubben om Aftenen, havde han jo glemt, hvor det

var hau var flyttet ind og rendte og tossede omkring

hele Natten til han blev antruffen af en Betjent

siddende og sovende op ad Niels Jul nede paa Gammel

holm og kunde jo ikke klare for sig ligesom ham

Zink i Folketheatret, som jeg var henne at se forleden

Aften og jeg har jo ikke været i Sekondteatrene i

Aar for, dels paa Grund af Fansang og dels paa

Grund af, at vi havde ikke Mod til at se den gamle

Fregatkaptain sejle Jorden rundt i 80 Dage igjen,

men saa var vi ogsaa henne at se «Lad os skilles ad»

og det var rigtig et Stykke for Dem sode Fru

Schrøder for vi véd jo nok alle sammen, at De og

salig Schrøder var separerede væk fra hinanden over

et halvt Aar formedelst Uoverensstemmelse, og De

skulde saamæn aldrig ladet det blive godt igjen søde

Fru Schrøder, det vil De da give mig Eet i, saadan

som Schrøder biev paa sine ældre Dage, og her i

Stykket bliver det jo ogsaa godt og det begynder med,

at Frøken Lund er gift med Abrahams og hellere vil

være gift med Pio, og faar Lov dertil, men Abrahams

er nedrig og faar hende til at gaa med ned i Rybergs

Kjælder eller et andet ugudeligt Sted og saa kommer

Dorplipetersen ind og lader som det er ham, der har

skrevet Haablose Slægter og skal i Kachotten sammen

med Zink, der ogsaa har gjort noget Slemt med en

fejl Maske, han har faaet paa, og Pio kommer

indog

er fugtig og Fru Holst bliver skinsyg, men det er

sandt det er nok hos Vat, og hos Andersen der ender

det Hele hos Ryberg med at Politiet kommer, ligesom

i Holbergs Julestuen og trækker af med Pio, og

Frøken Lund taber sin Frisyre og sine Pringsipper og

det andet Sted ender det med det Samme men ikke

saa grinagtig nemlig Ægtefolkenes Forsoning ligesom

Do og Schrøder, og nu skal jeg hjem og give stakkels

Sørensen Sodavand og Sildesalat, som Fritz siger er

saa godt ovenpaa Konfusioner til Hovedet og Flytte-

mænd i de højere Etager og nu Farvel, søde Fru

Schrøder, og Tak for Katfe!

Overlampepudserens Dagbog,

Onsdag d. 12 . Oktober.

G je v b o cm e ;

Som jeg ikke vil

skrive om men om Petersen; Nemlig som han sidder ved

sin anden Morgensnaps og tredie Spegesild med tilhørende

Morgennationaler, bli’er lian pludselig kokkeliko i Hovedet

°g siger; «Her lille Severine, ves jæ var Sjæf, va jæ ikke

har sønnerli Ægspæktasjon paa Opnaaelsen a, saa ville jæ

æfke mei. Nemli ikke over værken vores Skuespillere, som

er brilejangte, eller over vores Krætik som er allenfals saa

som saa; aa inte være æn som den alti har vaaren men

over Stadsrævesorernes Betængning for 7 9 —80; Desangaa-

endes.

Nemli a di baade gjer Kvalm over Fru Lytgens

Fe at di synnes hun har faaet for meiet for alle di deilie

friller hun har slåen; mens di kaskesens ha sat i feste

Pakæt aa faaet dem gratis aa for slets Ingenting, aa over

a Komandaaten har faaet

2000

Kr. til

for

a komandere,

som han gor mæ Hoihed aa Verdihed aa Tællefong.

di kommer aa river vos i Næsen, a vi har gort Overskri

delser paa folgendes kon T i ; Som di sier, skøndt der æ

fjorten eller femten Pongter. Nemli fest, 6667 Kroner tel

Soltrækkeri aa Guldtrækkeri, sorn hade de vaaren Obtræk-

keri; ku der ha vaaren Noget i, men som vi ve de er inte,

men tel di Stokker, Kaul'mand aa Peterliansen har lavet

yos etter Moll i Ære, og 2 7 10 til Fru Cærapebolla, som

jo er noet lovli meiet ettersom den Bolle var temmeli

dødbagt aa inte meiet me Rosiner i men vi fik jo Manden

i Købet, der jo regtinok osse var en tarveliTvebak.

det ka være vi har flottet os lidt der, men saa har vi jo

knevet paa ængelte Steder, som Frøken Nyeland, der har

bekommen 70 Kroner ved en Faarestilling, mens Frøken

Skreder dog har opbebaaren hele 200 Kroner for a senge

aa spelle to Gange, aa va Musekundervisningen for Frøken

Bertelsen anbelanger saa er de va jæ kalier et Bænne-

ficium for Balletten som di har inte mange a, for a skaffe

dem over tel de Ræsiterendes, aa de 29 Kr. 28 Øre tel di

to Katte ka billivis heller ikke sies a være Overdaadihed

værendes sirkum tre en tiendel Øre om Daen i Kaast-

penge udbetalt tel vær a d em, formedelst vi har inte

kunnet gi Natteralforpleining tel Dyrene i færsk Raattekyd,

som i de gamle Tæater.

Men ve du va det er, som har

drillet Stadsrævesorerne de ere begribelivis; a vi har brogt

3 7 5 Kroner tel a tragtere Kronprinsen, Kronprinsessen,

Væles aa Frue aa dito Russer med dito samt Prenshans

for, da di var oppe aa kigge bag Kulisserne, aa vi har

ente »panderet mere æn som 5 5 Kroner 50 Øre paa Ris-

dasmændene «da di tog di samme Ingrætninger i Øiesyn«,

aa daliegt das Hunt begraveij, som Tysken sir, aa ves jæ

var Koinandant velle de ærke mei men værendes Petersen

vel jei ta en Ægstrasnaps; Des formedelst; Som han

gjorde.

Hovedstrø mninger.

I Preussen, hvor

eokg

r a n d es

E t andet Fædreland fandt,

Formedelst at Danmark befandtes

At være for intolerant,

Man nu for Tiden oplevet

E t Stykke «Kulturkamp»

h a r:

Med smaat Tryk staar det beskrevet

«M orgengiiavct

saagar.

Det

var e n a f

Tyskernes egne,

Som ikke blev der telerert,

D e t v a r salig H

e in

r ic h

e in e

Som blev i Berlin konfxskert.

!/' Hans Værker man ikke taaler,

For farlig er deres Tendens;

Fordømt til Brand og til Baal er,

H v ad

ikke

m ed B

ism a rck

k a n sp æ n d ’s.

Y i i *

V )

—

° S s l‘g t k a n P_a ssere> h v o r B r a n d e s

ryr, ..i

Den Spire bør ikke plantes

' ~

Y/S?!

I Preussens hellige Jord.

„

■

/ y jj

Tilfreds med sit «Vaterland» bori

Dog trøster Berlin sig ved denne

o tJ^r^t^A u to d afé som sa a :

■•«■*£^

Lad kun Heinrich Heine brænde,

Naar Brandes beholde vi maal

\ Saa gaar ikke for os til Grunde

\ Af Heine et eneste Blad:

\| Han har

bevist, at han kunde

Sin Heine godt udenad!»