S_Punch_1881

338

Konsekvenser.

Me l . ; Babyionsvisen,

D e t er gru lig galt i Verden,

For den bliver stadig værre Aar for Aar,

Og i disse Tider er den

Rent besat, saa ingen véd, hvorhen den gaar.

Galt er det fat med de store Magters

Enighed, de kan nok inte spænd’s,

Og at de smaa saa gaar til Agters,

D et er det, man kalder simpel Konsekvens.

B r i t t e n med de brave S k o t t e r

Skotter til Ægypterne og Morerne,

Passer paa, at Hottentotter

ne bli’er ikke undertrykt af Boereme.

Frihedens Fane op han ruiled’

I Orienten, den kan hænd s;

Men at P a r n e l l blev sat i Hullet,

D et er det, man kalder simpel Konsekvens.

I Pa r i s skal snart G am b e tta ,

Folkets store Talsmand, ha’e sin Taburet,

Skjønt han nys gav et Portræt a’

Vælgerfolkets Masse, der var langtfra net ;

Gav den ham Folkegunst og Gaver,

Priste han dens Intelligens;

Men at den nu er «drukne Slaver»,

D et er det, man kalder simpel Konsekvens.

Over T y s k l a n d trækker svare

Skyer, der er mørkt som paa en vildsom Vej;

Man kan ej en Gang erfare,

G a m b e t t a

var hos

B i s m a r c k

eller ej.

L i’esom den Gas, vi faar fra

H oW T T S ,

E r paa Belysning Sagen læns;

Thi, hvad Fyrst

BlSMARCK s a ’e

til

l.ow

iTZ ,

E r kun, hvad man kalder, simpel Konsekvens.

N o r g e s bedste Værn og Fæste,

E r det Stortingsilertal, Folket kaaret fik.

Venstre der er godt et Heste

hoved foran vort paa Vej til Republik.

B jø r n s o n

det strammer op med Taler;

Men at hos

H Ø G S B R O ,

i sin Vens

Blad, han forandred’ de Signaler,

Det er, hvad man kalder, simpel Konsekvens.

D a nm a r k har i Ro sig vugget,

Foreløbig er det fri for Kjævleri;

Eedens Have har man lukket,

T il det meste af November er forbi.

Ferie maa man Tinget give,

A t det kan hvile sig imens;

Men at det ogsaa vil siden drive,

Det er, hvad man kalder, simpel Konsekvens.

Kammerherre Fallesen.

Der er nu vel omtrent en

Snes Aar til, at det kongelige

Teaters nuværende Direktør vil

kunne fejre sit 25-Aars-Jubi-

læum som saadan.

Punch,

der

véd, at den moderne Journalistik

fordrer, at man saa vidt muligt

altid bør være i Forhaanden,

har derfor allerede begyndt at skrive paa den Artikel,

hvormed den til den Tid agter

fejre den hædrede

Kort om Kort.

For

nogen Tid siden — jeg tror,

det

var

den

17 .,

eller maaske var det

den

18 ., naa

lige m eget— kort at for

tælle,

for

nogen Tid siden kom en Ven

mig hjem og spurgte, om jeg vilde

spille Kort

hos

barn næste Onsdag,

eller

maaske

var det om Tirsdagen,

naa lige meget — kort at fortælle, at

spille Kort med ham.

• Du bar vel Holmblads Kort?»

spurgte jeg.

•Naturligvis ’.»

•G o d t! Saa kommer je g !

Je g kom altsaa hjem til ham. Det

var et

disse gamle Huse, som er

meget ældre end de nye, et af disse

antike Huse, hvor der hverken er Køk

kentrappe eller Ventiler, men kun Hygge

lighed, et

disse forældede Huse —

kort: Hus.

I Huset var der beskjæftiget 28

Arbejdere,- alle Mandfolk, fordelte i

Hold paa fire Mand, og alle beskjæf-

tigede med det samme:

nemlig at

spille Kort.

Det er nu ikke saa let at spille

Kort, som man tror.

Lad os en Gang

træde indenfor og se, hvorledes det

gaar til.

Je g tilstaar det, til at vise

om og forklare noget saadant er jeg

kun en daarlig Makker, men det kan

dog maaske interessere en eller anden

Matador.

I Forværelset hænger man sit Tej

og sætter sine Galoscher — gid det

var Lykkens, saa beholdt man dem paa

netop paa dette Sted.

I det ferste Værelse sidder fire

Arbejdere. Her er Kortspillet neppe be

gyndt, man sorterer Kortene.

Dette

bestaar i, at Otterne, Nierne og Tierne

af alle Farver tages fra.

Saa bliver

det til L'hombrekort.

I næste Værelse er man allerede

kommen videre. Her blandes Kortene,

og det foregaar ligesom alt andet her

i Huset — for det er et gammeldags

Hus — ved Haandkraft.

Saa træde vi videre, ind i den

store Sal. Her ere flere Kortspil under,

behandling paa en Gang.

Ved det ene

Bord tages af, som det hedder; dette

er nedvendigt, for ellers kunde Kortene

let komme til at sidde forkert, og det

maa de ikke.

Ved det andet Bord

vendes Trumf op, det er Ruder Es, nu

er det slaaet fast, ja whist, det er et

løjerligt Arbejde alt det, der er med

saadan et Kortspil.

Længere henne

ved et Bord med fire, tavse Arbejdere,

som nu har spillet sammen i otteogtyve

Aar, gives der Kort; hver af de tre

faar lige mange, det er nødvendigt, for