351 / 425
343
chez M on sieur le comte de B i s m a r c k . E h b ie n ! L e G am
betta, q’ont reco n n u d a n s Stettin ces A llem an d es stupides,
c’est m a i !
M o n sieu r B l o w i t z e’tant une espèce de
G elée
4
a n g la is, a co u ru avec le perche de colle*.
Q uand
le comte de B is m a rc k a p a rlé a
lu i de G am betta, le
comte a p en sé su r m oi, m o i, le G am betta danois. C ’est
moi, qu i tablié* comm e u n J u i f errant,7 avec une p erruque
et une barbe n o ire et avec une a p p la u d issem en t
8
su r
l’œ il gauche à voya gé
fi
Y a rz in .
D ite s à m on petit
E e d o u a r d , que ses com patriotes p o lo n a ises m 'ont h o rri
blement gen é avec le u r im p o rtu n ité voulants toujours me
baiser et m 'em b ra sser en disan t, que je ta is le p lu s réu ssi
des j u i f s erran tes d u m o n d e, et toutes sentantes fo r t
d'ognon m 'ont la issé u n m a u va is o d eu r de roti de boeuf.
M ais p a rla n t s i bien F r a n ç a is ils m 'ont p r is p o u r un
T u n isien c iv ilis é et j'a i g a rd é m on incognito.
«F
a i voulu
p a rler avec le com te
deB ism a rc k s u r
m a m in istère
prochaine
et
lu i dem a n d er
ce
qu’il p en sera it su r
cela. J ’a iété reçu avec
la p lu s g ra n d e politesse.
Son g ra n d chien d a n o is, m e reconn aissant sans doute
comme com patriote
,
n ’a p as
aboyé une seule, fo is . L e
comte m ’a,
proposé de boire avec lu i une, petite vérole
de thé’3.
A p res cela
nous avonsa llum é paisiblem ent
noire p ip es
lo n g es, et en fu m a n t nous avons discuté
paisiblem ent la situ a tio n g én éra le d ’E u ro p e .
Q uand j 'a i
dem andé à lu i, comm ent il p re n d ra it un e m inistère d a
noise gauche, il n ’a p a s rep o n du que '■
•
T ant p is tant
m ieu x ! Je, s e r a i toujou rs enchanté d ’a v o ir négocier avec
un homm e d'état si g a u ch e
10
comm e vous.*
Q’cn dites
vou s
?
N ’est ce pa s, q u 'il a été ch a rm a n t! M a is ch ut!
1 Sur ©unft ftfforn. 3 ifjinjïe. 3 «fïagt. 4 Ç to fi.
Simfkngm. 6tablier - Sovïiœbe. 7i?auce!gvcifenbe. 8fôlap.
en liCç $op îfiefcajib. )0 benftrefinoet. 11 Stift berpm.
3 £njg?bro. 13 obermobig.
N e laissez p a s nos bons am is d ’a tijo u rdh u i, les m odéra-
teurs, lire cette lettre.
C ’est une epitre confidentielle, et
ü serait gra n de déchirure de c e la " , s i notre cher P o n t
d ’E p e r v i e r
13
ou le comte H o l s t e i n le pouvait, f a ir e
circu ler p a rm i leurs fidèles.
Q uand j e rev ien d ra i
—
j'espére avec un petit ordre d ’a ig le ro u x
—
je vous con
terai m ille choses stir le comte de B ism a rck et sa politique.
L e pauvre G am betta!
I l se peut lécher ses doigts après
une telle confidence.
M a is je ne suis pas devenu p lu s
su rcou rageu x
13
p o u r cela qu’a u p a ra ra va n t et je vous
p ro tégerai en outre.
Votre g ra c ieu x
C h r é t i e n d.e J tlo n tu g n e ,
cidevant ro i et sacristain,
_________________________
prochainem ent p résiden t de conseil.
E r k l æ r i n g -.
Hr. Redakter! Tillad mig i Deres meget ærede Blad
at gjere opmærksom paa, at De i Deres Omtale af Frede
riksberg Slots historiske Musæum ikke synes tilstrækkelig
at have nævnet F i t a t s r a a d H e i n r i c h H a n s e n s Navn,
hvis uinteresserede og smagfulde Ledelse dette skylder
saa meget.
Med megen Agtelse
F.Meldahl.
E r k l æ r i u g*.
Hr. Redaktør! Tillad mig i Deres meget ærede Blad
at gjøre opmærksom paa, at De i Deres Omtale af Frede
riksborg Slots historiske Musæum ikke synes tilstrækkelig
at have nævnet E t a t s r a a d M e l d a h l s Navn, hvis smag
fulde og uinteresserede Ledelse dette skylder saa meget.
Med megen Agtelse
Heinrich Hansen.
Bistrupsvise.
J e g har været til Middagsmad
Ude paa B i s t r u p i Skoven,
Der sad de vise Mæn.d paa Rad,
Spiste en gruelig Hoven.
Der sad Store, og der sad Smaa,
Der sad H o w i t z i mørkegraa —
Ja , jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.
Formand var H o n r i e h s e n , han stak tæt
Baade paa Fadet og Glasset,
Franske Nathuer var E h i e r s ’ Ret,
Jo , I kan tro, han sig gassed.
F e n g e r aad en Gang Kirsebær,
En Kirsebærgang nu hans Livret
er*
Ja , jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.
H a n s e n sad som en h e l l i g G j æs t ,
O il
Niels Hemmingsen minded’,
S c h a c l i n g spildte af alt paa sin Vest,
Helt statistisk den skinned’.
Ti! sig selv skummed H e r f o r t h kjækt
Og bød de Andre saa grov Konfekt.
Ja , jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.
S t r a n d g a a r d a a d som en Kapergast,
Han tog for sig af al Kost,
Han paa Trekroner nok havde væ’t fast,
Og der fik han kun smal Kost.
T h oms e n me d F l e r e de fik, min Ven,
Fyldt Havneho’ede budt om igjen.
Ja , jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.
Sorø Krebs ønsked M e l d a h l , den Sjæl,
A f dem, som rigtig kan mætte,
Søge ud helst han vilde selv,
For saa fik han af de rette.
Jo, I kan tro, at han er rar,
Jøsses Navn, sikke Bidder han ta’ er!
Ja , jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.
Kjære Venner, som lytte hertil,
Jeg er en enfoldig Borger;
Men paa B i s t r u p jeg gjerue vil
Drukne Kommunens Sorger.
Hvis i min Vise lidt Vrøvl I fandt,
Husk, jeg er Borgerrepræsentant,
Og at jeg har været til Middagsmad
Paa Bistrup i Dag.