359 / 425
351
skulde slaa an, at bruges paa Landjorden som Oplagshus
for en Ligkransefabrik eller til Ventesal for Farimags-
sporvejen, og iaften skal vi allesammen hen og kigge
Stjerner hos Thorvald Kohi, som giver Timer deri, og Sø
rensen siger han kjender kun den store Björn men vilde
gjerne have fat paa den lille ogsaa og Petrine og Fritz
har været der nogle Gange og nu staar de hver Aften inde
i Spisestuevinduet og kigger Stjerner sammen, og jeg har
ogsaa forsøgt mig men jeg kunde ikke se Noget, hvad jeg
tror kom af, at Gassen brændte saa daarlig, men naar vi
faar den eklektiske Belysning bliver det vel bedre, og Gud
jeg skulde have været af Sted for længe siden saa nu Farvel
søde Fru Schrøder og Tak for Katfe.
J thmm elb re v
Til Degferen og Folitikkeren §jem stierne fiwrnscn.
p. t. N o rje.
H o k o ! D eres V elæ rvæ rtih ej!
N u skal D i barestem høre N yt
fr a den gam le G la je væ rendes
a llire n v eller den E neste, der kan
begegne
Velæ rvæ rt,ihejen m ed
f u l d F o rsta a elih e j og O pfattel-
seskonst u jsp rin g en des selv som
et, lille sjem ytli S ije s k u j a den
R o d , Velæ rvcertihejens im m er
væk stolt knejsendes D eg terju ru
er voxet i Været a, desform edelst
sam m e gam le U nnertejnede blev
saa g la j sa a g la j erfa ren d es
ve D a s s a v i s e n s
Læ selse, a
V elæ rvcertihejens P æ rso næ lka velan i de lille A nnæ ks D a n
nem ark, væ ren des
G e o r b r a n d e s ,
velle, holle M isjonsm øje
i R u s a v lit o tiu m et og p ræ ke over Velærvcertihejens A a ven -
b a rin g er til 2 K r o n e r Pæ rso nen , væ rendes ren p u r Tag-
n æ m lih ej m o j Sam m e f o r S am m es A n b efa lin g er a Sam m e
i Sam m es H o vedso gn , og U nnertejnede hade angasjeret
gam le
T h o r s
L iv g ru u rii, den sm aa
T j a 1 f e ,
tel a ren ne n er
a B ifr o s t og m ø je de gam le P ostbu j
S k e r n e r
væ rendes
temm eli inngsom m cli i sin B e væ jelih ej fo rm ejelst P otegra
og sn a p p e F erslev s A ften a v is, gørendes R e jn in g p a a
F a 1 g -
ma n d ,
a han sku ha sniort hele F o re d ra jc t op i en r i
vende F a r t straks ø je n b lik k e li, som han p le ie r , men fik
en lang N æ se, n em li a K a b ela n en hade rejn et den m ejet
fin t u j
,
a der ikke m aatte staa N oet i B la je n e , Sam m e
kunnendes i saa F a ld ikke rejn e p a a fu ld t H u s m ed rø j
Løgte til ann en O p fø relse, va der v ille ha va a ren lig e
fr e m Tav fo r Samm e
-.
sa a der va in te Noet a kigge etter,
h vorover den gam le glaje T y ro lerfæ rd ig n a n t fik en a sine
allerm est p yrem ida lske Id e e r besluttendes sæ l a holle et
F o re d ra f o r de gam le G u je r og E in h e r ia r over Velær-
væ rtihejen.
G am le
0 4 in
v a r m ciet kulant overlajendes
U nnertejnede Storstuen g ra tis f o r E n g en tin g og tillajen des
Sam m e a ta A ngtræ bestaaendes i en S n a p s M jø d a
H a n g u jern e og et lille K o s a di B la a ø je d e , velket ves
G e o r b r a n d e s
h ører det, vel sla han tnæ F orbavselse over
P risb illih ejen .
U nnertejneje begønte saa F o red ra g et tne
a drage en S a m m en lin in g m ellem Velæ rvcertihejen og en
g l a j G u t
gaaendes d e rfra over tel den a lvo rliere D e l a
Festen nem li
M agn h i ! d
og
L e o n a r d a
og dvæ lendes sæ rli
ved Velæ rvæ rtihejens derigen nem ty jeli nok ujtalte A n
skuelser angaaende Egtenskabet og R epoblikken, va E in -
h eriem e va r fa lle n i S ø vn o ver, ves den gam le G la je
ikke a og til hade brut a , fo re d ra jen d es en a Velær
væ rtihejen s sm aa sjem gtlie V iser til G ita re n , saasom
• D e n r ø j e o g d e n v i j e R o s é -
og
»Ha r e n h o p p e j e p a a
l e t t e n Foj «
tnæ m ere, som d i sm aa søje A sy n n ier h oller
sa a m ejet a , velke E ngterm æ tsoer U nn ertejn eje er bange,
G e o r b r a n d e s
h a r ikke va a ren saa fo r s y n li a ligge eng i
sin F a a r estellitig ikke kæ nnendes V erkningen a samm e.
H vo refter v i hade Fæ lleqflæ skespisning mæ æ læ gtrisk B e
ly sn in g som vi h a r fa a et eng fø rt fåen des A lfa d e rs Ø je
f r a T rym sk vijen tel M odæ l og skan din avisk F la g d ek o ra -
sjo n p a a Væggen ikke glemm endes V elæ rvæ rtihejens ejet
rene F la g u jen U nijonsm æ rke, og ves V clæ rvæ rtihejen
vel g jø re sin gam le g la je Ven en lille G en gjæ ld, ka Vel-
æ rvæ rtih ejen næste G a n g ingflette et P a r rosendes O rd i
s in P ræ ken over Sam m es im m ervæ k trofaste
gam le g la je sjem ytlie
T ' y v o l e r - F f e r f l é g n a n t 9
p;
t. V alh alla.
Chresten længes.
Trit efter
B j. B jo rn so n .)
U n d re r mig paa, hvad jeg fik at se,
Korn jeg paa Taburetten,
Folk vild-e smile og
P u n ch
vilde le,
Ak! jeg bli’er vist kun Minister
in spe,
Vilde saa gjerne brede
Mig i S c a v e n i i Rede!
E s t r u p løfted'' med stærke Slag
Højt op paa Taburetten;
K r a b b e prøver hver eneste Dag,
Mætter sit Mod i det vilde Jag,
Endnu dog kom ikke Dagen,
End har hans Klokke ej slagen.
Smilende H ol s tein, som Intet vil
— Selv ej paa Taburetten —
Hopper i Smug, naar Ingen ser til,
Venter og spiller saa fint sit Spil,
Aldrig han faar dog sin Villie,
Bliver kun Bête og Codille.
Den, som har længtet i tretten Aar
Op imod Taburetten,
Den, som véd, at han ikke naar,
Kjender sig mindre Aar for Aar,
Foler sig kuet og avet,
Bjæffer i •
M orgengnavet
«.
Lille E e d v a r d , hvad vilde Du her?
— Fjernt staar nu Taburetten —
Forhen den tyktes mig mere nær,
Eedvard mig gjorde til «Evropæer»,
Aldrig jeg blev det dog ganske
Trods mine Stile — de franske.
Skal jeg da aldrig, aldrig naa
Did op paa Taburetten?
Skal jeg hernede bestandig da gaa?
Kun søm Finansudvalgs-Formand staa,
Stirre med duggede Briller
Op mod den Glans, som mig driller:
Op vil jeg! Op! O saa højt, hojt, højt
Sidde paa Taburetten!
Leve i Kroer er mangen Gang drøjt,
Slide for H ø r u p i Længden er slojt.
Sad jeg paa E s t r u p p e r s Throne,
Gjerne jeg gav dem min Krone.
Aldrig jeg véd dog, jeg rækker frein
Hist op paa Taburetten.
M orgengnavet
det bliver mit Hjem,
Der faar jeg buldre og tordne med Klem.
Men, skjont i Buret jeg stænges,
Maa jeg ha’e Lov til at længes.