366 / 425
358
.æge-Kongressen.
I, Lægestand, o, sode Lægestand,
Faldera!
Vi haabcr, til Kongressen ingen Mand
Falder fra;
De Svenske staar nok os bi,
Skal I se — Faldera — ,
Naar vi vil vise
hospi-
taliié
, Faldera!
Borgmestrene en Middag give vil,
Det er klart,
De vise Mænd nok give Penge til
I en Fart.
Kongressen vil de vise
Alle Mand — Faldera —,
Hvor godt paa B i s t r u p spise
Man dog kan, Faldera!
De Fremmede vil her nok kunne triv’s ;
Sikken Svir,
Naar de faar M a n s f e l d - B u l l n e r s
Brama-Livs-
Elixir,
Naar Ho f f e r n e trakterer
Dem med Malt — Faldera —
Og H e y m a n n-B 1o c h spenderer
Sundheds-Salt, Faldera!
K o m m u n e h o s p i t a l e t nok en Fest
For dem gi’er,
Thi Kosten der skal være allerbedst,
Som man si’er.
Servicen er lidt blandet,
Men riæl — Faldera —,
For den har F e n g e r dannet
Af
sig selv, Faldera!
Og saa har vi det pæne R i d e h u s
Til et Knald,
Det ligger flot i Slottets Sidehus
Ved en Stald.
Der kan de samles te’et
Festligt Lag — Faldera —
Og der kan de faa se et
Ryttertag, Faldera!
Teatret ogsaa int’ressere kan,
Det er vist,
Upasselige der er alle Mand,
Det er trist.
Ja stadig væk der skrantes,
Skjønt de ta’er — Faldera —
De
L æ g e m i d l e r ,
B r a n d e s
Lavet har, Faldera!
Vore Tjenestefolk.
H r. R e d a k tø r!
V il D e ikke nok vise m ig den V elvillie at
optage ncdcm taaende B e m æ rk n in g er i D eres
rede B la d , som er fa ld e n m ig in d ved at læse
ru
E l f r i d e F i b i g e r s B o g
:
V ore T jen este
fo lk . Je g trot', je g er en K on e, som h a r E r fa r in g
i det K a p d e l, fo r i de 19 A a r, je g h a r væ ret g ift, h a r
je g h avt over 10 0 Tjenestepiger, og det er sa n d fæ rdigen
ej m in S k y ld , f o r je g h a r a ld rig sagt dem op, sa a næ r
som E n , je g en G a n g opdagede g ik p a a F ig a ro om N atten,
n a a r v i A n d re la a i vores Sen g, m ed m iti n ye K a a b e,
som je g lig e h avde fa a e t den G a n g og ikke selv næ nnede
cd g a a m ed uden om S ø n da gen , n a a r d e t ’ v a r godt
V e jr p a a L a n g elin je , og en A n d en , som en Sø n dag i
Som m er, da hele F a m ilie n v a r
i
Skoven og je g h avde
laaset a f f o r Spisekam m eret og taget N ø g len med, f o r je g
havde g ivet hende ud, h vad h u n skulde have, alligevel
dirkede det op m ed K ø kken kn iven og in viterede a lle H usets
a n d re Tjenestefolk p a a den eneste Skin ke, som je g havde
tilovers, og et helt F a d Stikkelsbæ rgrød, gom je g havde
bedt et F a r V en in d er p a a til om M id da g en . F r u F ib ig e r
m ener ikke, vi behandler T jenestepigerne, som v i bør. Je g
véd ikke, h vad det er f o r H u se, h u n kom m er
i;
m en det
véd je g , at hun a ld rig h in have set vores H u sholdnin g,
f o r je g sig er baade „ D i“ til m in e P ig e r og behandler
dem som rigtige M ennesker, fo r hun v il dog vel ikke h ave,
at je g sked bycle dem in d i D agligstuen og have dem s id
dende der, h vo r v i n y lig h a r fa a et nyt Repsbetræ k til tre
K ro n er, og hvor de tidt kunde fa a N oget at hore, som
de slet ikke havde godt a f, f o r n a a r m an sid d er sa ad a n
ang fa m ilje , vejer m an jo ikke sa ad a n sin e O rd. N a tu r
lig v is skal m an væ re hum an, men je g g a d se, h vad f o r en
H usm oder, der kunde væ re hum an, n a a r E n s Tjenestepige
næsten h veranden D a g s la a r Noget a f P orceU ainet it u ,,
sa a d a n som T rin e g jo rd e i F jo r , f o r M age til S lu tm å le n e
h a r je g a ld r ig kjen d t, je g regnede hende til 4 O ver- og 6
U nderkopper om M aaneden, og det vild e je g en dda have
ladet passere, f o r h u n v a r ellers m ageløs f e r m , m en da
v i saa h avde F o ra a rsren g jø rin g og je g s la a r allerbedst
og p o lerer Sp ejlet in de i D ag lig stu en , komm er h un fa ren d e
in d og siger til m ig : ' G u d , F r u e
,
je g er komm en til en
ræ dsom U lykke, je g h a r slaaet H a a n d e n * a f B is p in d e n !»
• H v a d v il det sige?» sv a re r je g , „h v a d er det fo r en
B is p in d e ? “
—
»H ende, d er sta a r p a a K a k k elo vn en in d e
i Salen .»
—
»Ih , G u d F a d e r b evares!» ra a b e r je g og
f a r e r in d i S a len , og ganske rig tig , der stod vores dejlig e
store G ib s fig u r a f M in e rv a
—
det v a r n u hende, T rin e
trode, v a r en B is p in d e
—
og m an glede hele den ene A rm ,
og sa a v a r d er jo ikke A n d et at g jø re end a i kaste hende
i Skarnbøtten og T rin e p a a D ø re n , f o r det v a r dog fo r
ga lt, til a t m an k unde fin d e sig i det. D et v a r n u m in M e
n in g om S t u e p i g e r n e, og h va d K o k k e p i g e r n e an g a a r,
da
fin d e r je g m ig i, at de f a a r baade en K ro n e om
M a a n ed en a f S la g tere n og lig e sa a meget a f B ræ n d e
h a n d leren , skjønt baade K ø d et og B ræ n d et ved G u d er
d y rt nok i F o rve jen , m en je g er ikke sa a h um an , at je g
v il have en K jæ reste, som s id d e r i K økkenet og sp iser
A lt, h va d d e r kom m er ud f r a B o rd et, m en det havde
vores sidste H a n n e, sa a v i i hendes T id a ld r ig kjendte
N oget til L e v n in g e r om L ø rd a g e n , h va d d e r m aaske kan
væ re m eget ra r t f o r H errern e, m en ikke e r det f o r en
H u sm o d er, som fa a r sin e bestemte M aanedspen ge, og da
je g saa til sid st opdagede en G a n g , at K jæ resten g ik hjem
m ed en h alv K y llin g i B rystlo m m en og et K ræ m m erh u s
A g u rk esa la t i B u x elom m en , sa a sagde je g til H a n n e :
• L a d os skilles a d ! »
H v a d B a r n e p i g e r anbelan ger, da
h a r je g ikke selv saa sm aa B ø rn , at je g k a n væ re h um an
U geoverfor dem , men m in g ifte D a tter, som k u n h a r h avt én
sa ad a n P ige, h a r a llered e fa a e t N ok a f dem., f o r fo rle d e n
F o rm id d a g h avde M a rie kørt en T u r m ed P ollern an d,
sa a d a n k a ld er v i m in D attersø n , fo r d i h an h edd er P o vl,
og d a sa a m in D a tter en T im estid efter a t de v a r komne
h jem , v ild e p rø v e et P a r S trø m p er p a a h an s sm aa P u sse
la n k er, som h u n netop h avde strikket til ham , sa a k a n D e
tænke D em hendes F orskræ kkelse, da B a rn e t in g en Steder
v a r til at fin d e , og d a de sa a havde vendt op n ed p a a
hele L ejlig h ed en , sa a komm er M a rie p lu d s e lig i T anker
om , at hun m aaske h avde glemt, D ren g en nede i Vognen
u n d er T ra p p en , og ganske rig tig , d er havde den ulykkelige
Unge sid det og græ dt i a l den l i d , og F ru e n , som bor
i Stuen , h avde fle r e G a n g e væ ret ude p a a T ra p p en , fo r d i
h un syntes, h un hørte et B a r n græ de, m en kunde slet ikke
fin d e , hvor det v a r, da h un n a tu rlig v is ikke fa ld t p a a at
kigge in d u n d er T ra p p en , h vo r d er sta a r fle r e Vogne.
Og det k a ld er je g hum ant, at m in D a tter a llig evel beholdt
den P iq e M a a n ed en ud.
,
*
M ed A gtelse
K a t r i n e S la m h e r g ,