371 / 425
3 6 3
som, ska man ig-g-e være haard ve han, men ta han
me goe Ord og- Humanitet, og din Mor feg jo heller
igge paa Tuden for den Vægsel til Krogstad men slab
maiet pænt fra det, saa de er en Skændsel, men Iiesaa
snart jei ka leve igæn renner jei min Vei me tol
&
di raskeste Drænge, og vi vel være Serøvere, som vi
læser om i denne Tid i Dastelegrafens Feljetong a
Morits Sjokei, fordig de er mere rask tel Vans end tel
Lans, og vi gaar en Nat ned og kabrer Bettelskivet
ve Nyhavn, og føst tar vi Hr. Knubstrub og di annere
Lerere tel Fange, for vi omdanner Bettelskivet tel en
Gallei og Lerene ska med paa Galleien og være Gailei-
slaverne, der roer os, og oppe paa Tøbben heiser vi
et sort Flag me et Deningehode og to kaarslagte Been
i, som ska betyde ded over Tyranerne i og
saa
vel
Skivet nok ta sai bædere ud, og vei Du med saa skræv
snart, saa tar vi dai ombord paa Yeien. Jei vel spore
Gælderop, om han vel me »om Skibspræst, men vel
han igge, ka vi nog faa en a laane fra Dassavisen.
Og naar alting er klart saa ligger vi
od
paany, Bom
Drakmand siger, indtil da forbliver jei Din hengivendes
E i na r J ørrensen.
P. S. Jei øver mei i og skraa, men er ikke kom
men videre end tel at kaste ob.
Derimod spotter jei
briliejaukt.
{{imbreve
til
F æ t t e r C h r i s t i a n i N y k j ø b i n g
jæ re F æ tter, m ens hos J e r ,
I det F je r n e
,
M a n en dn u ved T ra n la n lern e
Og ved S k jæ r a f N attens S tjern e
G anske vel fo r m je t er,
F in d t s d er
F o lk hos os, d er helst v il bræ nde
S e lv som L y s i G ira n d o len .
L y s ! m er L y s ! det er P aro len .
A ld r ig h ja lp det doy en E je n d e
S lig e P ra a s e a n a t tæ nde,
E j vort S a v n det v ild e læge.
L a d dem b ræ ge!
E j som
<•
L y s
■>
v i k an anvende
S c h e l d e . S e lv m ed
«
dobbelt Væge
»
E r f o r f ugtig h an og svag.
—
L y s ! L e t ønsker v i h ver D a g .
L y s i H jem m et! L y s i S k o len !
L y s i h ver en du nkel S a g !
L y s ! Og helst et L y s som S o le n
!
E h l e r s f a r e r dog i M a g :
K n a p f r a G a d en og f r a P la d sen
V iger G a ssen
;
H o i v i t z ta’er j o r den
—
og K a ssen
—
Næ sten da g lig jo et T a g ;
T h i f o r F lile r s e r jo H ow itz,
H v a d f o r M ollberg fo rd u m M ow itz,
H v a d f o r B ism a rc k er von B lo w itz ,
H v er G a n g d er skal sla a s et Sla g.
M ørkt det b liv e r dog f o r M assen,
F o r os a n d re,
H v o rfo r v i
A ltid i
D en n e D æ m rin g ru n dt skal van dre,
H v er G a n g D a g e n er fo r b i.
E n d hos os ej bræ nder T am p en ;
O d e n s e i Væ ddekam pen
F ø rste P ræ m ie vist M e r.
S lig en F a r t , den kan v i li’e.
D e r er F u t og B lu s p a a L a m p en
O vre i det lille F y e n
;
D et er det, v i a ld rig har.
M a a n e, D u som skinn er k la r
N ed p a a B y e n .
H ist f r a Skyen,
E h l e r s fin d e r D ig saa r a r ;
M en h an holder D ig fo r N a r,
L id e r D ig den G je rn in g røgte
G ra tis, som hans d y re L yg te
A ld r ig ret h an røgte la'er.
M en
—
maaské-
—
hvem v é d ! til G a vn
E r dog ju s t f o r K jø b en h a vn
Dette Savn .
Sæ t, at N ogen nu fo rsø g te
E t elektrisk B lu s at tænde,
D et kan hænde,
M ange T in g m an v ild e fin d e ,
Som i G a slys helt fo rs v in d e ,
F ra k k e rn e v i m aatte vende,
M angen L a p til S y n e kom,
M ange P ja lte r,
Næ sten li'e sa a fæ le som
H am , m a n atter ta ler om,
V or Ø konom iforvalter
—
A rm e B u k paa R etfæ rd s A lte r!
—
N u , fø r s t nu, i denne B r ø n d
A f fo rtie d e S k a n d a ler
Sk jeln es ret B o rgm ester F e n g e r .
N u , fø r s t nu, fo-r L yset h aler
M an åen sidste S p a n d fn ld D y n d
A f de m udrede K a n a le r !
D et v a r S y n d
N u at dvæ le d erved lam ger,
N u , v i véd, h vo rd an det hæ nger
Sam m en ret m ed h in »K o n tro l*.
S k jø n t m an b liv er hed og kold,
N a a r m a n sér, h va d G ru m s d er træ nger
G jen nem sligt et hullet Sold,
G i'e r v i os dem dog i Vold,
N u , da e j m a n m ere dæ nger
Om svøb k u n og T a lem aa d er
O ver dette fæ le H u l.
D e r er a n d re dunkle G a a d er,
S o m i M ørket e j m a n ra a d e r,
Som g a a r over E n s F o rsta n d ,
F o r F x e m p e l n u , h vo rd an
K a ssem a n g ler dæ kkes kan,
Og hvorledes m a n kan sé
D en , d e r fø r va r sort som K u l
M ed B a la n c en u n d er N u l,
N u m ed E t sa a h v id som S n r
F a a P en sio n ,
—
dog A li og V e!
D e r v i rørte ved en B y ld ,
D et v a r atter G assens S k y ld .
B e r l i n g s k e
h a r dog k jø rt F y ld
E s o f f i c i o
h u rtig paa det;
M en i M o rk d f e j l v i traadte,
D erv e d kom v i til at blotte,
H v a d v i ikke rø re m aatte
,
D et, hvorom e j turde knys.
So cia listern e sig gottc,
N a a r et saadu n t U held s k e r
;
M en d er skete ikke Jtcr,
H v is v i blot fik rig tig L y s
Ik k e blot her in den bys,
M en i hver en H jerm tu a y e
L y s ! S a a v a r m an nødt at m a g e ;
R ig tig Ja b lo ch o jfsk e B lu s !
L y s
!
S a a e j d er k unde tys
I n d i dunkle K rin k elk ro ge,
In g en snedig F ijf'ik u s
K u n d e sp ille sin e P u d s,
J a , og v i løb ikke lu s
P a a sa a m an gen lukket L a a g e.
A lt m an f a a r e j
paa
en Stitds,
K u n en Taabe
S lig t k a n haabe.
H aabet er dog Trøstens D ra a b e.
Og n a a r Skæ bnen ra a b e r: Tøm
S k u ffelsern es M a lu rtb æ g er
!
H aabet dog os vederkvæ ger
Og den bitre P in e læ ger.
E j som B o r n dog hen i D rø m
L u lle s v i ved Su t og R a n g le r,
I en stærk elektrisk Strøm
V i m ed Taalm ods M a d d in g an gler,
Og v i véd, der komm er v ist en
F is k , der komm er dog til sid st en
G n ist. V i Strøm m en h ar, kun G nisten,
G n i s t e n — m a n g ler!