370 / 425
362
Det store Ministerium.
P a r i s , hyor man blev fær'i
Med Hr.
F E R R Y S
Kabinet,
Desformedelst, at det er i
T u n i s gaaet grumme slet,
Faar
G a m b e t t a nu — tænk
jer i
Mandens Stedf. —
sm
Taburet.
Hille dm !
Sikke Spænd
For de franske Venstremænd.
Skjønt man véd ej, om i V a r z i n
Han har væ’t forleden Dag,
Véd man vist, at her det har sin
Rigtighed med denne Sag.
Han paa Taburetten ta’er sin
Plads og det i Ro og Mag.
Sikke Spænd,
Hvis
nu den
Fryd traf
C H R E S T E N P O V E L S E N !
Nej,
G
a m b e t t a
kan ej klage,
Skæbnen er ej nær saa spansk
Imod ham, som mod hans Mage,
Der hans Rolle gi’er paa D ansk ;
Han behøver ej at tage
Sig et Kursus først i Fransk,
Saa det let
Har ham væ’t
Der at naa sin Taburet.
Her hos os langt mere Kvide
Har en stakkels Venstremand:
Han fra Aar til Aar maa slide
Og paa
Kroen svede Tran,
Bare for at
faa
at vide,
A t hans Ønsker blev til Vand.
Hille Dødt
Sikke Stød
For en hjemmelavet Rød.
Men en Gang vil Lykkens Time
For vort Lands
GAMBETTA
slaa.
Da vil
KRABBES K lo kke kime
Højt af Glæde, tør vi spaa,
HøRUP vil a f F ry d besvime,
Hver Gang
B e r g
den Hat ta’er paa,
Der saa kjær
Er for hver
Indfødt Venstre-Evropæer.
Indtil da saa maa han trælle
Kun som Chef for et Parti *,
Men den Dag, han kan fortælle,
A t nu er den Kval forbi,
O g den Stund, han sætter
SCHELDE
I det drukne Slaveri,
Hille den!
Sikk’et Spænd
For de danske Venstremænd!
Foraarsgrønt.
Kere Bob!
Du ka tro jei er gal i Hodet,
fordig jei har vaaren for Skole
ret, fordig jei hade Godt rae
Spors i Rellejon forleden, og
jei veste, a di annere Drænge
velle grine
a mei, fordig jei
hade sagt, a jei skulle vise
dem, man ku got leve uden
Reflejon og velle aldri have mere en som maadeli
deri, men jei kom op i Skabelsen, og det var Hr.
Knubstrup, der herte mei, og han slåer, ved Du, saa
jei tore ikke gi lian den med Avekatterne, men ga
han den régtie og fik Godt med Spors, og saa veste
jei ikke Annet a gore, en a jei gig jæm og lavede de
sæl om i Karaktærbogec og den Gamle ga mei Stram-
box jæmme, men de bryder jei mei igge om, fordig
han slåer igge igænnem, og Drængene ga mei et
Hurra, men da jei kom paa Skolen igæn, saa Hr.
Knub8trub ’ Karagtærbogen etter, og han sa, de var et
Falsom, og jei sa, de var igge værre en som Gælde-
rops arvelie Moral, vaar han har osse sat Noet ind
bagetter,fordig hanhade faaet bædere Forstand siden,
og saa slo Hr. Knubstrub og jei
slo igæn, fordig dø
hade jei sagt tel Drængene, jei ville og kom for Skole
ret og dømt tel Bank a Pædælen, femogtyve Slag, Du
ved nog vor, og jei maa skræve staaende fordig jei
ka igge taale a sidde innu men vel avvaske de i Hr.
Knubstrubs Blod fordig sæl om en Dræng laver
Fal-