42 / 425
34
T o M o d sæ t n i n g e r .
f i s
XL:
r ^ Y
i^aa Tingets Himmel straale tvende Stjerner,
— Ej klarere i Mælkevejen fandtes:
Et himmelskt L y s for folkelige Hjerner
Er Venstres store
B'r,
B e r g og BRANDES.
Endnu er dog den Sandhed uomstødelig,
A t iblandt disse Venstres Dioskurer
Er problematisk, hvem der er udødelig,
Thi de er problematiske Naturer.
Som deres A a n d er Ilden
c o n tra
Vandet,
Er deres K r o p lig Oxen
contra.
Frøen.
Den ene stammer ned fra Østerlandet,
Den anden fra en 0 ved Østersøen.
Hvor
K r a b b e s
blide Klokketoner blande
Sig svagt med Krigstrompeterne, som skingre,
Den ene kæmpet har med aaben Pande,
P en anden med de tre bekjendte Fingre.
Den ene hos
A T H E N E
staar paa Listen
Som Søn, — der kan den anden ikke møde,
Han nøjes med at være æ g t e
CH R E ST E N ,
Men's F orbundsfællen er fo ri o r e n Jøde.
Kort, naar man dem vil efterse lidt nøjere,
Man ser, at deres Standpunkt vidt forskjelligt er;
Dog gaar de i en Enhed op, en højere,
Men det er næppe, hvad dem kjært og helligt er.
Den Enhed og det Baand, som danner Broen
Fra s E v r o p æ e r e n « til B o g ø s Drot, er
Vist hverken Videnskaben eller Troen,
Men K jæ 1d e r næ s s e - Ko n g e n s •■Undersaatter«.
Thi naar der Forskjel er i Aand og Blodet,
Og dog man Lighed finde skal forenende,
Saa er det klart, hvad ej man har i H o ’det,
Det maa nødvendigvis man ha’e i — Benene.
Derfor, da
B e r g
i Edens Have dvæled'
Og følte, hvordan Ensomhed kan pine En,
Blev han ved
EEDVARDS
Ord af Fryd besjælet
Og kvad lig Adam: « D e t e r B e n a f m i n e B e n ! »
V e d Kaffen.
Fru
Sørensen.
Ja saa skulde jeg1 jo fortælle Dem
lidt om Teatrene, søde Fru Schrøder, og- vi vilde jo
have været hen og set «Eva», men det var da godt, vi
ikke kom, siden det skal være saa gyseligt uanstæn
digt, at de ikke har kunnet taaie det oppe i Kristiania,
hvor de dog har havt baade »Leonarda» og «et Dukke
hjem» og det er rigtignok slemt at Tonen er bleven
saa umoralsk derhenne, at man er nødt til at gaa i
Sekundteatrene for at faa sin Moral styrket og sine
Følelser respekterede, og saa gik vi hen og saa «en
Familie paa Moden» i Stedet, og De kan tro det var
Noget for mig søde Fru Schrøder og for Petrine med
for det var ligesom vi var hjemme hos os selv und
tagen en Del finere og Gud sikke Dragter! De kan
tænke Dem i første Akt kommer Fru Lumby-Hansen
ind i lyseblaa Spaseredragt med blegrød Silkebesæt
ning og Hat med blaa og røde Fjer og Frøken Lund
i hvid og rød og grøn Spaserekjole og med en Hat,
ja De ser paa mig søde Fru Schrøder men den er slet
ingen Ting i Sammenligning, skjøndt jeg har været
henne hosFru Josephsen og faaet den lidt fixet op
siden, og rød Parasol, og Fru Kosenbaum ogsaa i det
dejligste Toilette og i andet Akt er de endnu flottere
og i Væddeløbskostume, som jeg maatte love Petrine
hun skulde faa et lignende til Sommer, og Fru Rosen-
baum og Frøken Lund kjører saa til Væddeløb, men
Frøken Lund løber ikke og Fru Rosenbaum bryder ud
med Benjamin og Frøken Olsen, den Stakkel, bliver
maltrakteret af sin Mand ligesom jeg af Sørensen,
fordi hendes Modehandlerinderegning er for stor og
han er en Gnier som alle Mandfolk, men hun er re
solut og tager ud til Klampenborg og spiller i Rul-
letten hos Ginderup og vinder Pengene, som jeg ogsaa
skal prøve til Sommer for det er jo det eneste Sted
her til Lands, man kan tjene Noget paa den Maade,
og Frits Grønbæk var frygtelig glad over Pio, der er
et Slags Herman Bang og hedder Théodyle, saa han
er vel i Familie med den Frøken Théo som Bang be
skrev saa
dejlig i Søndags otte Dages, saa Frits
sagde han
var visti Færd med at ville være Théolog
eller Théophil baade i Théori og i Praxis og den lille
Fangfang er ogsaa et klogt Barn, og Juliane og Pe- 1
tersen var saa glade over at se, saa meget lille Am
brosius slægter ham paa, og dersom De skulde have
nogle Frimærker, søde Fru Schrøder, til Barnet, saa