46 / 425
38
»Nu
kæmpes iler atter og det paa Liv og Ded,
Ina over Frankrigs Grænser de tyske Skarer brød,
Igjennem Blodets Strømme gaa Hærenes Fjed;
Den s k a l d e d e Ma n d fra Berlin folger med.
H an b o d den sorte ørn, og Kloerne den slog
I vort Korsbanners Dug, i vort rode Dannebrog.
Vor Fane, som er baaren til Sejr saa mangen Gang
Nu hænger sammenfalden paa Midten af sin Stang.
Nu b y d e r han atter, og Kloen strækkes ud.
Skal Trikoloren vorde en sønderflænget Klud?
Skal Frankrig gispe døende for Preusserjunkres Fod,
Og Rytterstøvler træde i dets bedste Hjerteblod?
— — — — — — — — sikkert jeg tror;
Frankrig vil sig rejse under Klang af Jubelkor.
Saa skal vor Fane vaje fra Taarn og fra Hus.»
S. S c h a n d o r p h . (
Fædrelandet.
30. Avg. 1870.)
— ,,©aa falber „ftæbveknbet" bet en forflibt SBenftrdøgn,
at bore nationailiberale „førere" fyabe en boejertfigDel af
©fpiben for bove nationale lllpffer i 1864.
$ebe Orb jlaa
iffe en Opfatteffe ifjjei ofo."
©. ©dj anbcr pl ). (Morgenbladet. 25. 3att. 1881.)
Det stakkels »
M orgengnav
» sad saa trøstesløst i Sind,
Før Geor g Br ande s smiled’ saa bredt ad Døren ind.
Det havde længe været et tyndt og falmet Blad,
Hvor La r s e n lig en Marius kun paa Ruiner sad.
Han havde vandret trolig fra Brummen og til Kro
Og fulgt som Ch r e s t e n s Genius ham ærlig og tro;
Nu tænkte han paa
Punch
og dens Billeder, der hang
Som en i Farver bunden Ch r est en- Ber gs k Svanesang.
Da kom St. Ge o r g Br a nd e s ined Nyt fra Berlin,
Saa blev i
Morgengnave!:
der atter evigt Grin.
Han kvad om Tysklands Hæder og dets Brandfolk højt
i Sky,
Saa Dr a c hma n n henrykt jubled’ : »Nu lægger vi ud
paa ny!»
Og Geo rg kom med kloge, belærende Ord
Om «Fordom» i Frankrig og «Uvidenhed» i Nord.
Man vilde intet lære af «Kulturen» ved Sp r e e n ;
De Franske kan nok ikke og vi v il ikke se’en!
Men hvad vi skulle lære af Kulturen i Berlin,
Om det er «stærke Salmer» eller preussisk Disciplin,
Om det er H o d e 1s kKrigsknust el l erSt øckers kJødehad,
Det glemte han at melde det ædle Venstreblad.
Dog til de gode Raad og til hvert et Ord, han sa’e,
Var Sc h a n do r p h strax paa Færde med Amen og Ja,
Og P lo ug fik svært paa Ho’edet, fordi i 64
Var Bi s mar c k med hans Ord og Sang nok ej tilfreds!
Ja, det er soleklart, vore »Førere» var blinde:
De burde først og fremmest studeret vor Fjende,
De burde den Gang fulgt de radikale Partiers
Velmente Raad og Visdom — fra 1881 !
— Men hvor var S c h a n d o r p h den Gang med sin
Harm og sin Rørelse?
— Ja, han har gjort en Vending!— «Hvilken Vending
ved Guds Førelse!«
Han blev just ikke Fører.; men i en Sag saa ren,
Som den, han nu forsvarer, passer bedst en Gemen.
¡ti immelbrev:
T it
Degteren
og P o lttik k e re n
Sjernstieme §iemson
p. t. Amerika.
H o !- R o ! D e r eses Velærvær-
iihej! H vordan g aar den im
m ervæk med Gesjæften ovre i
de evi sjem ytiie A m e r i k a hos
di sorte N iggere og røje ln g -
dijanere og gule K in esere, v a
Unnertejnede ha tængt sag hver
en eneste A ftn in g
,
naar den .
gam le G laje har Jagf sit ejet
sjem ytiie Lokkehbje rne Degter-
krøllerne bagentel te H vile p a a den biøje L øjbæ nk og
trokken Bjørnepæ lsen op over sit gam le Bukkeskjæ g
nem li om Velærv ærtihejen er svævendes i V ildfareisernes
B randtaage, anbelangendes verkelien a gjøre tor fire
røje Skellingers Gavn ve i det H errens A a r eller Vær
tens Skabelse, som ja i inie ku erfare begronnet i K o n -
fusoriom s Ujtaelse a samme, i Almenakken, P a sto r
K n æ k e n b e i n e r protesterendes og Høj- og Velær-
væ rii S k a v e n i u s restituverendes samm e me Gesvindihej
og P ressisio n men f ø s t te na ste A a r, a p ro p p e sine
gujdommelie E ngsperasjoner' ner i di røje, gule og
sorte Sjeles utaknemmelie Sam vittih ejer havendes engen
Gieje og kuns hundrede D o lla rser's Fortjeneste p a a
samme f o r hver' Gang Velær'vcertihejen lar Talerkningen
gaa ron t mellem di Sjoffelister
I Stejet f o r a komme
hjem som sku t u j a en SprængtorpedonUroglgserin-
|
panserkanon rne dobbelt Vaje f o r a sla el Slav i den