50 / 425
42
P a a p a r l am e n t a r i s k e S t ad i e r .
et var paa den frie brittiske Jord,
At
G l a d s t o n e
løfted sin Stemme
Og brugte
mod BEACONSFIELD
knusende Ord,
Mens rundt lian paa Syvmilestøvler for
Aldeles som
B e r g
her hjemme.
Han talte om konservativt Despoti,
Som Frihed og Fremskridt mon hæmme;
Nej, hk han blot Magten, hvert Tryk blev forbi,
Saa skulde Forfatningen ret vorde fri!
— Kort sagt, det var li/esom her hjemme.
Og da efter parlamentarisk Skik
Sig Folkets Dom lod fornemme,
Og
G l a d s t o n e kom
og
B e a c o n s f i e l d
gik,
Man sukked i BERGS Ministerfabrik:
«Ak, gid det var saadan her hjemmel»
Nu skulde da endelig
G l a d s t o n e til
De store Reformer at fremme;
Men Skæbnen driver et løjerligt Spil:
Det gaar ikke altid, som Førerne vil,
Hverken hist ovre eller her hjemme.
Hans Løfter og store Ord har nu bragt
Ham selv i ordenlig Klemme.
Hvad hjælper et Flertal, selv nok saa kompakt?
Hvad hjælper endog den bevidste Magt,
N a a r
den
lign er
den
BERGSKE
her hjemme?
Med Skranker og Tvangslove prøve han maa
Ssne forrige Venner at tæmme;
Paa Tinge han gi:er dem en Mundkurv paa,
Og saadan det sagtens ogsaa vil gaa,
Hvis
B e r g
blev Minister her hjemme.
Naar Friheden tøjres med saadanne Reb
Der ovre, saa lad os ej glemme,
At her man forsvared med alle Slags Kneb
Et «parlamentarisk» Frihedsbegreb,
Som ingen Steder har hjemme.
D a n s k e A d e l s v a a b e n .
(Fortsat.)
V II,
E h l e r s .
Skjoldet er paalangs delt i
to ligestore Halvdele. I Feltet
til Venstre er der Blus paa L am
pen, skjendt den anvendte, an
tændte Gaslygte kun kaster et
om ikke stærkt,saa dog tern melig
sparsom t Lys omkring ; medens
Feltet tilH øjre ligger i Mulm og
Merke. Heraf ser man strax, at
Slægtens Æ ldste har hørt til de
sorte Riddere, hvilken Sort
Riddere som bekjendt ikke
høre til Oplysningens Tidsalder. Over Skjoldet er anbragt
en Nathue, bag hvilken syv Valmuer vage i Vejret. Den
Formodning som adskillige Heraldikere have opstillet, at
dette skulle minde om, at Slægtens Stammefader oprindelig
var en Valmuesmand, er uantagelig; disse Insignier pege
snarere hen paa, at han var Øverste for Sovegarden og
som saadan hørte til Byens vise Mænd, hvad ogsaa Slæg
tens Devise: «Mine Øjne de finge en Dvale« synes at
tyde paa. Som Skjoldmøer fungere to Brolæggerjomfruer.
Ehlers blev i sin Tid udnævnt til Ridder af Knippelsbro,
og han blev herved Grundlægger af et nyt, arveligt Suk
kerhus — dog ikke i lige Linie.
■ V I I I , J E r s i e v .
Ovenpaa Skjoldet findes et
Ordensbaand, som pranger i alle
mulige Farver. Skjoldet selv er
ved et skinnende Storkors delt i
fire Felter. I Feltet øverst til
Venstre er anbragt en Globus,
hvilken betegner Overhovedets
frem ragende Egenskaber som
Geograf. Nedenunder findes et
Par Thekopper, hvilket betegner
Overhovedets
fremragende
Egenskaber som Theograf, og
ovenfor Kopperne ere de to Linier anbragte: »Det er, hvad
man saa træffende kalder Thevandets Geografi.» Øverst
til Højre lyser en Stjerne; men det er uvist, om denne
hentyder til Overhovedets vistnok betydelige Kundskaber
i Astronomi, thi han var «en klog Mand paa Him len»,
eller om den kun er simpel Dekorationspynt. I F eltet
nederst til Højre ses nogle Rønnebær.
Paa dette Felt
førtes i langsommelige Tider en heftig og meget indviklet
Strid med Slægten Sahlertz, da Slægterne gjensidig be
nægtede hinandens Ret til at føre botaniske Gevæxter i
deres Skjold.
IX .F e n g e r .
Denne Fam ilie var meget
udbredt over hele Byen, og Stam
herrens Indflydelse var overor
denlig stor paa Grund af hans
utallige Slægtskabsforbindelser.
Stamherren var selvskreven
Medlem afalle offenlige •Gilder»
ikke alene de indenbys, men
endogsaa af de Gilder, som
holdtes
paa Hovedgaardcn
«Bidstrup* hinsides Roskilde.
Desuden raadede han over saa
meget Godsog Guld,at Posten som ©konomiforvalter hos
hamansaas
for etaf de
mest indbringende. Embeder i
sin Tid. Over Skjoldet knejser tre T aarne, som stærkt