S_Punch_1881

I{imbreve

Fætter K r i s t i a n i Nykjøtdng.

A A .

Uæd Dig Fætter, det er Tø!

Isen skjerner, Sneen svinder;

Regn fra alle Tage rinder,

Gaden ligner alt en Sø;

Sjællands

■O

Snart ej mer om Grønland minder.

Brev i Kassen nu Du finder.

Ej a f Længsel,

Nyhedstrængsel

I Dit provinsielle Fængsel

Skal Du sygne hen og dø

Som en indefrossen Frø.

Døren aabnes paa sit Hængsel

Her er Nyt og Nyt i Masse.

I hint Bjerg a f

•

Rigsdagstidende*

Z a h le ses

—

sin Kæphest ridende

Som den næsten al Ting vidende

—

•Retsreformen* ind at passe

I sin snævre Hjernekasse

Og Logiken sønderslidende,

Ål sund Sans i Stykker vridende,

Stadig villende

Være bidende,

Kvik og spillende,

For- og Eftersætning skillende,

Sagen rent paa Ho'edet stillende,

Stedse ud a f lianen glidende,

Tingets Lattermuskler kildende,

Stor Jurist sig selv indbildende.

Stadig dog i Vrøvl sig hildende,

Ingen paa ham høre gidende,

Kun Ministren, halv medlidende,

E t Par Ord til Gjensvar spildende,

Z a h l e s Taleblomster svidende,

Alt hans Væv i Stykker pillende.

Arme Z a h le ! Stakkels Sjæl!

Men han er og bli'er sig selv,

Taaget

—

men aldrig fæl,

Skikkelig fra Top til Hæl,

Gaar ej med til det moderne

Unge Venstres vilde Vræl,

Som en ensom Taagestjerne

Han fordunkles bleg og bly

A f det røde Morgengry,

Tændt ved Gnisten fra det Fjerne,

Bragt a f B r a n d e s til

vor

By,

Blusset op i Ch r es t e n s Hjerne,

Hilst a f S c h a n d o r p h s Kykeliky,

Alliancens Æra, tom

Nylig her til Live kom.

D r a c h m a n n •lægger ud p a a n y ,

Stævner Højre ind til Dom,

Og ved H o s t r u p - G i l d e t kry

H ø r u p Sejren stolt forkynder,

Ser, i Tanken, Højre fly;

C h r e s t e n smider Degnekjolen,

Nys i Fransk en klejn Begynder,

Har han alt i »Sorte»-Skolen

Faat lidt

Pli,

som vist hans Bønder,

Naar han staar paa Talerstolen,

Blænde vil, som Glimt a f Solen,

Og forstærke Mandens Ry.

Æ re være E e d v r d l Ære

Være ham, der smeded,

Denne Pagt og ham, der leded'

Venstres unge, literære

Vandløb ned i denne pære

danske Bogø-Tørvemose,

Uuor saa let som Fod i Hose

Hundestejlerne han meded'!

H a m vi bør for Værket rose,

H a n især bør Prisen bære.

Alle »Lysene», der ose

Nu i

Morgengnavets

Spalter

Tændte han paa

Logos’s

Alter.

Hist i d'Angleterres Sal

Sammen slog man sine Pjalter,

Rejste saa en Piedestal

Ej for Ho s t r u p , men for Gruppen,

Blomsten, der sprang ud a f Knoppen,

Spiren som, kun set i Loupen,

Voxed tyst i Mørkets Dal,

Nys til Lyd a f Hanegal

Og Trompetfanfare faldt der

Slør fra Fremtidens Gestalter

1 det nye Pantheon.

I Tableau staar hele Truppen:

E e d v a r d som

Kong Salomon,

C h r e s t e n Il er g som

—

hans Forvalter.

B o j se n klager som en

Don

Søm en

Don Ottavio,

medens

H o l s l e i n , lukket ud a f Edens

Have, ren Svovlsyre spyr,

Ej med Fredens

Mølle Konkurrence skyr.

B a l t h a s a r sin Mønt fornyer.

H øg s b ro øser harmfuld Vredens

Skaal paa Arkens andre Dyr,

Og han sukker

»De er’ sure

—

Men pas p aa ! Jeg skal dem lure.

Tyst til Taburette kure.

Kan vi bare E s t r u p fure,

A f sig selv vil Enighedens

Tynde Mure

Styrte ned.

Hvem har Chancen ?

Alliancen ?

Eller v i, som holdt Ballancen

Og foruden Jøder stred?»

J a !

—

Hvem véd?

Mod F ro s t .

rede Hr. Punch! #1 deune Vinter har vi ha’t en

usædvanlig Frost» lyder det i denne Tid her i

Helligstræde fra »Gjenboerne» ved Postvæsenet, som

rigtignok ogsaa er kommet paa Glatis og har maattet

gaa paa Istransport, en Sport, der virkelig er en kold

en. Men da en altfor rigelig Servering af Is altid er

skadelig for Sundheden og let fremkalder Durkløb osv.,

har jeg længe søgt at udfinde Noget derimod, indtil

det som et koldt Lyn slog ned i mig, at er der Noget,

som Isen og Kulden ikke kan staa sig imod, saa er

det nok Varmen. Jeg tror nu, jeg har fundet et Middel,

der nok kan klare Ærterne og forvandle baade Grød-

og Sjapisen til Vælling, samt faa Pakisen til at pakke

sammen. Og det er? Jo, ser De: Postvæsenet lader

bygge et stort Dampskib, som hverken forsynes med

Plads til Personer eller Svin, men derimod med Bade-

apparater og Badebassiner, ungefæhr som vores Rom

erske Badeanstalt. Dette Skib stationeres enten i

Korsør eller Nyborg, hvor der nu er mest Urenlighed,

og tjener som romersk Badeanstalt, saa længe der kun

findes Is paa Isværkerné. Naar Isen Bæltestedet, lukkes

Anstalten, Badekamrene forvandles til Køjer, Bassinet

til Svinesti osv., kort sagt, Damp-Postskibet forandres

til Post-Dampskib. Det sætter sig i Bevægelse. Alt