58 / 425
50
Fra d e t h e d e n s k e H u s .
IX .
E t Fælles-Udvalg kom, som foreslaaet,
I Stand, hvor venstre Fløj, den egenmægtige,
Den altid fedtede og højst fordægtige,
Ikkun til Rang af Mindretal har naaet.
Og dog har Venstre næs'ten overgaaet
Sig selv i Retning af det højst sendrægtige,
Det overmodige og undervægtige,
Hvorpaa Partiet Hævd forlængst har faaet.
Barmhjertigt la’er det sig til Taarer røre
A f S i m u l a n t e r , bestialske N i g g e r e
Og lignende «u s ky l d i g e » forfulgte.
Men E m b e d s m æ n d skal ikke ha’e en Øre
I Tillæg! Nej, lad før dem blive Tiggere,
Om saa de kjære c Sma a f o l k » med skal sulte!
Fra B y r a a d sm ø d e t
1 X —b o r g - . XX .
I Byraadets Gaarsmede for
handledes et fra Byraadet i
Y—kjebing indkommet Andra
gende om a t m aatte beholde det
Exemplar af de 3 G ratier i lidt
^ramponeret T ilstand , der afvigte
[Sommer var laant samme til
[Kunst- og Industriudstillingen.
Borgermesteren
var r e r t ;
thi han fandt, det var et smukt
Tidernes Tegn, at der hos Byraadet i Y—kjebing fandtes
en saa levende Skjenhedssans, at det værnede om vor
store Mesters herlige Skikkelser, selv om de var lidt
ramponerede. Ja, det var netop det smukke; thi at man ved
Synet af de 3 Gratier i fuldkommen ubeskadiget T ilstand
kunde henrives, deri var der intet mærkbart.
Men at
man havde et saa omfattende Skjenhedsblik og en saa
plastisk Opfattelse, at man gjennem det defekte saa Kunst
værkets Helbed og beundrede dets Idé, det var næsten
endnu mere beundringsværdigt end selve de ramponerede
G ratier (Bravo). Han skulde kortelig m inde om, at disse,
der i sin Tid var skjænkede Byen af Godsejer Løwe til
Skjoldborg efter en Ildsvaade, hvor de havde faaet en let
B randskade, længe havde udgjort Perlen i Byens K unst
sam ling, indtil en kunstelskende R igm and, Partikulier
Vinke, for nogle Aar siden havde skjænket Byen den
smukke Gibsafstøbning af Gratierne, der nu fandtes i den
paa Raadhuset opbevarede Samling. Og han var vis paa,
at Enhver, der, efter at have set disse, gik fra Sam lingen,
aldrig vilde glemme det. Forrige Aar havde, som bekjendt,
Byraadet i Y —kjebing til sin Kunst- og Industriudstilling
laant de ramponerede Gratier, som det nu paa en saa
beskeden Maade bad om at m aatte beholde. Han var vis
paa, a t Enhver i Forsam lingen af ganske H jerte undte
Y—kjebing det smukke Stykke (Her). — Og hvis Nogen
nærede Betænkelighed i den Tanke, at det muligvis var
for m altrakteret og saaledes ikke en Kommunen værdig
Gave, da var dette fuldstændig ubeføjet; det var saa smuk
en Gave at give og modtage, som man kunde ønske sig.
Thi han erindrede tydelig, a t der kun fandtes følgende
Mangler: Af de to G ratier paa Siden var den enes Ryg
til Dels raseret, hvilket ganske vist ikke var til Figurens
Fordel, men da den ikke saas fra denne Side, gjorde det
m indre; den havde derimod et lille Hul i Panden, der dog
kun saas ganske nærved ligesom den manglede nogle Tær.
P aa den anden Sidegratie var Næsetippen vel gaaet af,
hvorved Profilen var bleven noget krum, men det gav
hende netop et kjækt Udtryk, som han for sin P art næsten
foretrak for det oprindelige, da det derved blev en mere
romersk Type end en græsk, hvilken sidste forekom ham
for regelmæssig. Den Haand, samme Gratie kjærtegnende
skulde række mod Midterfiguren, var gaaet af under Tjenst-
ivrigheden for at redde Alt ved Branden; men ju st dette
gav Figuren en større Frihed og Selvstændighed. Værre
var det med den m idterste Gratie, der kun stod paa ét
Ben, da den havde m istet det andet; men dette var dog
ikke Hovedsagen. Enhver, der kjendte Kunst, vidste, at
selv de største plastiske Mesterværker fra den græske Kunsts
ypperste Blom stringstid var stærkt læderede, og han var
vis paa, at denne Gruppe vilde aabne m angt et Øje i
Y—kjebing for Kunstens Storhed og Plastikens evige Skjen-
hed (Stærkt Bifald).
M aterialist
Svedskelsen
syntes i Virkeligheden, at der
nok kunde være Noget i, hvad Borgermesteren sagde eet.
m. m., for saa vidt. Han fandt ogsaa, at det var smukt at
virke til Skjonhedssansens Udbredelse især i ubeskadiget
T ilstand. Han vidste ikke, om Nogen kunde huske den
Gang, da der var Forhandling om Anbringelse af en S tatut
i Lystanlæget
*Kragelund
>, at da havde han sagt, at han
en Gang havde været i Thorvaldsens Museum, og det havde
han i Virkeligheden ogsaa, og alle de Statuter af Thor-
valdsen havde glædet ham, der hang paa Væggen, og de
havde ogsaa glædet ham, der stod frit paa Gulvet etc. m. m.
Og hans Kone havde siden den Tid altid haft en smuk
Figur, der meget glædede hende, som stod i Gibs og med
Vinger paa Kakkelovnen (Latter). Ja, det havde hun i
Virkeligheden, og derfor vilde han ogsaa stemme for at
lade Y—kjebing beholde Gratierne, for det vilde gjøre
Y—kjebing Byraad mere plastisk etc. m. m. for saa vidt.
G larmester
Svendsen
vidste ikke, at man kunde faa
Noget at se, der var saa smukt, før en Gipser skulde
have nye Ruder i, som han satte for Butiken, hvor han
saa baade den medisinske Venus og de andre Apostle i
Gips af Gipseren, der selv stod og gispede hele Dagen,
Og derfor fandt han ogsaa. at man skulde blive enige om,
at man overlod de 3 G ratialer til Byraadet i Y-kjøbing,
der var en Smule ramponeret.
Kjebmand
Sarensen
fandt, at det var komplet lige
gyldigt, om man bortgav nogle brandlidte G ratier eller ej.
Han kunde harmes over, at man spildte sin kostbare Tid
med Sager som denne, og han forstod ærlig ta lt ikke,