S_Punch_1881

¡& Post festum

vmennmwwiT'rr--

- ‘vrmnxmz’i

D e t er baade glædeligt og

sandt,

Venstre gjør for H o s t r u p Propaganda;

Til hans L o v og Pris de lydt forkynder,

Han er næsten li’saa stor en —

Sto r en Skjald, som H o l g e r D r a c h m a n n selv.

Og af den Grund har de nylig havt den

S vir at se ham ved en bedre Aften,

Som de lod paa H allandsaas berede,

H vor han lig en B isp udi en —

K irkelig Forsam ling væ rdig sad.

Der man leved ej a f Brød alene :

Delikat var al Ting, vil man mene;

San g og Taler gjenlød uden Pavser,

Og en D r a c h m a n n s k Vise fuld af —

Fu ld a f Ynde fik man til Dessert.

M idt i denne Herlighed og Gammen

H o s t r u p sad og tav og tygged samm en;

A ltin g syntes han var højst fornøjeligt,

Thi hvad her han fik, var ufor —

Uforfalsket ægte Folke-R et.

U dbragt blev og drukket mange Skaaler,

Fle r m aaske, end somme Ho’ der taaler.

Dog saas H o s t r u p pænt gaa hjem og læ gge sig,

Men den næste D ag han maatte —

M aatte g i’e sit Indre rigtig L u ft.

Festen udi

H o tel d 'A n g le te rre

H an prostituered slemt, desværre,

Skjøndt han nødig nogen vil fornærme

Og ved Festen spildte ej sin —

Sin Kredit iblandt de Sorte smaa.

Men han i P r o s t i t u t i o n s - F o r e n i n g e n

Lagd e ikke D ølgsm aal mer paa Meningen:

I «det unge Danmark» kan man glæde sig

Over, at dets D igtning er u —

Uden T vivl i sin Slags meget god.

Dens Tendens han finder højst forvirrende,

Nervespændende og sansepirrende;

Kjærligheden faar man her at føle,

Saa man sér i Sandhed her et Sø —

Søgende Parti paa Tankens Mark.

Saadan gik det, da den S v ir var omme;

N u har han sagt T ak og Velbekomme.

F o r hans Takt man ikke ham berømmer, men

Det kan være, H o s t r u p havde Tøm —

Tømmen lidt forkert paa Tungen lagt.

Fru

S e r e n s e n :

J a søde Fru Schrøder, De kan

rigtignok tro , vi har levet i store Forventninger i

denne Tid, da der var en Raadmandsplads ledig,

Sørensen søgte den, og Gud hvad det vilde have været

for en Behagelighed, hvis han havde faaet den, skjønt

der er jo ingen G ag e, men alligevel tænk blot paa,

hvad det vilde have været for Sørensen med alle de

gode Middager, der følger med og den store S vir paa

Bistrup og naar der bliver indviet Hospitaler og hver

G ang Universitetet holder Femhundredaars-Jubelæum ,

og desuden kunde han maaske endt som Ju stitsraad

eller kommen paa Kommunens R egning til Paris for

at sætte sig ind i Brolægningsfaget og havt L o v' til

at bruge et P ar Tusind Kroner og taget m ig og P e-

trine og Frits Grønbæk og Petersen og Juliane med,

nej det er sandt Ju lian e venter sig saa hun maatte

blive hjemme, men vi andre, og Sørensen kunde have

studeret Gambetta og je g set paa Hatte og Petrine

faaet dette herre nye Stykke, som hedder N ana, at se

og Frits Grønbæk fortsat sine Danseøvelser hos B yllier,

og vi kunde have faaet Richard Kauffmann til at vise

os om igjen og hvis Sørensen var bleven det, kunde

han have udrettet saa meget godt med de L eg ater,

og De skulde ogsaa nok have faaet et L egat, der er

stiftet for gam le Husholdersker, og De har jo rigtig nok

aldrig været saadan rigtig ude at tjene som Hushol

derske, men De h a r da holdt H us for salig Schrøder

i alle de A ar, de var gifte, og bagefter har De havt

deres egen lille Husholdning og saamæn slaaet Dem

nok saa pænt igjennem i al Tarvelighed og uden at

gjøre Gjæld, naar je g undtager den G ang De maatte

laane de 5 0 Kroner til Husleje af Sørensen, men Gud

bevares dem betalte De jo igjen otte Dage efter, saa

det er ikke derfor je g siger det, og Sørensen kunde maaske

være bleven Kontur a f Philip den Hovmodiges Orden

ligesom Meldahl, hvis han havde faaet Pladsen, men der

er altid K abale ved den S la g s T in g skal je g sige Dem og je g

har saamænd ogsaa lagt Kabale hver Aften om det, men

de gik aldrig op uden naar jeg snød lidt, saa vi var jo

advarede i Forvejen, og saa skulde De jo høre lidt om

D o ra , som vi var henne at se forleden med Fru

Petersen i, og som var et helt Studium for Petrine,

og nu g aar hun hver D ag hjemme og øver sig paa at

dratte omkring paa Gulvet ligesom Dora efter at Manden

er rendt og har smukken Døren i L a as, og hun er

ganske grøn og blaa over hele Kroppen, fordi hun

gjorde det først paa det bare Gulv, men nu har vi

faaet en Madrasse ind, hun kan smide sig paa, og for

Resten er det jo et dejligt Stykke og handler om hende,

De véd, Fru K aula i Paris, og Abraham s har jo strax

Færten a f hende, og saa der, hvor hun lukker Pulten

har

saadan

et fryg telig Ja v med Papiret,

der fortvivler man rigtignok over Fru Petersens Lykke

og tænker Herrejem ini, hvordan skal det blive opda

g et! Men saa kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, har

Abraham s alligevel saa fin en Næse, at han opdage:,

at Grevinden har sin egen L u g t og saa lugter han