S_Punch_1881

V i bonde sandelig godt have

modtaget følgende:

F o r

læ ngere T id tid en h a r je g fo r

nogle A a r næ ret et stille ■Ønske om at

m aatte fritages fo r m in V irksom hed tom

fa st M ed arbejd er i

P u n c h ,

dels fo r

at fa a m ere sam let T id til at sætte

egen M elo d i til m ine utrykte Sa n g e

d a je g dog nu g a a r fra Sam lin g en , dels

fo r u n der et m idlertidiyt O phold i det

himm elske R ige at kunne forberede m ig

til K o n ku rren cen om den

eventuelle

P ro fessorpost

K i n e s is k ,

hvilket

næ ppe v il lykkes m ig, n a a r je g ikke

i T id e tager m it P a rti.

D a R ed a k 

tionsm oderne

og de d e ra f flyden de

B o lle r forlæ ngst h ave taget deres B e 

gyn delse, en sker je g d erfo r a llered e

in d en F a s t e l a v n at blive fritaget d e r

fo r som s a a d a n } m en skjondt jeg im id 

lertid

lige

siden

P u n c h ’*

forste

T illa v else h ar

taget

levende

D el

i samm es

T rivsel,

h aaber je g dog

ikke herm ed a t sku lle a fb ryd e a l F o r 

bindelse d erm ed ,

tvæ rtim od vil J e g

ba ad e

hjemm e

og ude slutte

m ig

næ rm ere til

U d e og h j e mm e .

Je g

g jo r dette sa a m eget hellere, som je g

onsker va re fæ lles M ed arbejdere fu ld

F rih ed til at retablere et m ere v e x -

len de Stofskifte fo r næste M aaneskifte

D et vild e i dette Ø jem ed form entlig

væ re heldigt, om det politiske og literæ re

Venstre L a n d et over og u n der V andet

hurtigere end h idtil bestræbte sig fo r

at hidfore det M a a l, v i A lle tilstræ be,

nem lig at komm e b a g p a a

P u n c h .

D e h idtil gjorte F o rso g i denne R etning

h ave v e l stillet m ig og an d re geniale

M æ nd i orientalsk B elysn in g og m aa

derfo r ikke betragtes som kom plet m is

lyk k ed e, h v o rfo r det kan fo rsva res,

at je g nu p rø v er m ig frem a d an d re

V eje.

V enskabeligst

P e - C h r - Z a l- H e .

¿potøer.

f ø l g e r D r a c b m a n n fang faa lange,

©ang paa SØlaa og 5aa,

©pillebe paa a l f f e n? ©trange.

£»em ter nu »el fpaa?

Cm til S i n t e r eder © i m m e r

¿ a n i Øf ol l e- STi nget lommer,

ban

blibe »il i „2abet,"

£ift i „ 9 ) t o r g e n « ® n a » e t ? "

Driftig fom til D a a b en f t amp e

@r til ftbab en © f j a l b ,

gaber albrig g a t t e r bampe

dejligt Stonefalb,

©tynger frit, at nar for Jpaanben

@r, b»ab lifltgt barn meb Sl anben

&lt berører og ombifter,

©aa b®n

a r»« fftfter.

ftalbt bar Ørtfcbtr? milbe Sl anbe

ftrem et SB I o mf t e r - $ l o r ,

SRaabte 33ob paa ©fjalbe? S J a a nbe

SSeb ftn © f a n f i 5 jo r;

Og bbor SSenftre? D e g n e bable,

.$»or fmaa © j e l l e r u p e r fable

Opab £

r u p i SRtfle-Duffe,

D e r gaar f ø l g e t ? SSugge.

D e r $an »oje ffal og t rr be?

©om en ftampefen;

D ie barn af é b t e f t e n gibe?

D e r i 2ty og 2øn.

D e r ban? S S t i f e l u l ffal ftynge?,

Ren? paa

a r f e n ?

lrm ban gtynge?,

Stil i ftamp ban k a u f e n fbinger

Smob SØlelle-SBinger.

Drob? b»er S t r umf t Sftomer*Øtige

Og t f t j e b e n b a o n

SDl o r g e n- ©na » e t ter »i fige,

@r et be j l i g t Øtabn.

91 åbnet, fom ben ftreb? maa bare,

Jpbor en ©fjalb til D a n m a r f ? %Stt,

©Om fan D a n n e f b i n b e r iaffe?,

© fal meb £elb o p f l æ f f e ? .

£an ffal ftaa paa © f j a l b e - © t a b n e

Og paa Ç o l f e - Sting,

Sßl oug ban efter ringe @ b n e

ftjere ffal i Uting.

©ptytter ¿ e j t e fom en

a ma

Sßaa ban? n a t i o n a l e D r a m a ,

© e b b a r b bil meb £ænber rafle,

#ber en Sßlet afbafle.

»Godt!* .sagde

B o rch sen iu s,

og saa skrev han under

paa Indbydelsen.

Niggerungerne smurte allerede op og ned ad Spalterne

M orgengn avet,

og de smurte tykt paa med Sværte og

Salvelse, og det ser nydelig ud for dem, der synes om det

Slags. Midt inde i

M o rg en g n a vet

var der gjort ryddeligt.

Gulvene var vaskede med Folkelighed og Væggene var

gnedne med store Ord og fedt Flæsk, saa at de skinnede

som et Sildehoved i Mørke.

I Køkkenet var der fuldt op

med Avisænder paa Spid, indsendte Artikler med Jøde

fingre i, Ruskumsnusk af Hjerte-Ord og Gammenstale, Gift,

Galde og Skarntyde, sansepirrende Franskvin fra Kjælder-

etagen, Alt meget radikalt, forslidte Vitser og forgjerate

Brandere hørte til Knaset.

»Nu skal her ryges med Bondetobak og Kaffepuns,*

sagde »Redaktøren*, »saa tror jeg, at jeg har gjort Mit.*

»Søde Herup!« sagde den mindste af Medarbejderne,

• faar jeg saa at vide, hvem de fornemme Fremmede er?*

•N aa da!» sagde han; »saa maa jeg vel sige det. To

af mine Medarbejdere maa belave sig p ia at skifte Her

skab!

To bliver bortfæstede.

B o g ø -K o n g e n

ovre fra

Christiansborg Slot, han, der bor paa Buntmagerloftet og

har Dannevirke i Brystet og et Folke-Guld-Ur, som er

kostbarere end man skulde tro, kommer herover med sine

Smaafolk

H o lg er D ra c h m a n n

S c h a n d o rp h ,

de skulle

søge sig en Liv-N igger ud hver.

Bogø-Kongen er saadan

en rigtig gammel ærlig Degn, lystig og ligefrem, je g kjen-

der ham fra gamle Dage i »det Forenede*, da vi drak

Dus. han var her ovre at hente sig en Livegen, nu er ban

leben bort, det var en Søn af den gamle

B o js e n

paa Møen.

Han tog en Ven paa Kridt, som man siger.

0 , hvor jeg

længes efter den gamle Bogø-Konge! Drengene, siger m an,

skal være nogle uvorne, kjephøje Unger; men man kan

jo ogsaa gjøre dem Uret, og de bliver nok gode, naar de

bliver gjemte.«

»Og naar kommer de?* spurgte den ene Datter.

•D et kommer an paa Vind og Vejr.

Drachmann vil

jo sagtens baadc gjennem Holmens Kanal og om ad Ad

miralgade, men kjender jeg gamle Chresten ret, saa stikker

han herned gjennem Skvaldergade.

Han kån nok finde

Vej, han er ikke saa skævbenet endda!»

I det samme kom der to smaa Sorte springende, den

ene hurtigere end den anden, og derfor kom den ene .først.

•D i kommer! di kommer s’gu!« raabte de.

'G iv mig min Tale og lad mig staa i rembrandtsk

Belysning!* sagde

H ø ru p .

Alle Negerne trak sig i Uld

totterne og vendte M ølle..

Der stod

B o g e -K o n g e n

fra Christiansborg med blanke

Briller og hvidt Halsbind, i øvrigt havde han ffort Frakke

og Urkæde udenpaa Vesten.

D ra ch m a n n

Schandorph

derimod gik barhalsede og uden Seler, for de var Kraftmænd.

• E r det et Blad?* spurgte

D ra ch m a n n

og pegede paa

M orgen gn avet.

»Det kalder vi til Ses for en Klud!*

»Gutter!« sagde den Gamle.

»Klud gaar t Skarn

bøtten, Venstreblad kommer

f r a

Skarnbøtten! Har I ikke

Øjne i Hovedet!*

Det Eneste, der undrede dem, sagde de, var, at de

saaledes uden videre kunde forstaa Sproget.

»Skab Je r nu ikke.» sagde

Chresten,

»man kunde tro,

at I ikke vare rigtig gjennembagte!»

(Fortsættes Pag.