74 / 425
6 6
Vintergækkerier.
s *
\
j
^
o
laar Folketingets Virksomhed
Man ofrer lidt Opmærksomhed,
Ses af hver Sags Forvandlinger
I en, to, tre Behandlinger,
A t visse Tings Bestemmelse
E r trøstesløs Forglemmelse,
Mens andre undgaa slige Skær
Og dog er altid lige nær.
Men heri raader der «en Skæbne,
Mod hvilken man omsonst sig stræber at bevæbne!»
Blandt de til Død bestemte ses
Det Forslag, hvoraf f emt e K r e d s
Retfærdighed har ventet sig,
Men liden Trøst kun hentet sig:
E t Udvalg i sin skumle Vraa
Fik Sa^en ned at gumle paa ;
Og Resultatet? Herre Teh!
Man ikke kan et værre se.
Paa Sagens Udfald er man sikker:
Den bli’ernok liggende, hvor den for Tiden ligger.
Saa har man andre Sager, som
Paa Folketingets Lager kom
Og findes mellem andre Brøst
Besat af sælsom Vandrelyst:
I Fjor og næste Aar igjen
Den kommer og den gaar igjen;
Saa her man diskutere kan
Om, hvad der ej p a s s e r e kan
For dem, der har i Færd sig givet
Med P r o v i s o r i e t at slaa en Pæl i Livet.
Ja denne Rammen Pæle ned
Piar røvet Venstres Sjælefred,
Og skjøndt det lidt opliver i
Dets kolossale Driveri,
Har dog Partiets Skare lidt
I denne Sag af Mareridt,
Der trykker det for Brystet haardt
Og kan ej vorde rystet bort,
Saa fælles Vandgang er «den Skæbne,
Mod hvilken det omsonst sig stræber at bevæbne!»
Danske Adeisvaaben.
D e i Dag meddelte Adeisvaaben have vi samlet paa en
Gangf ikke alene fordi alle sex Slægter indbyrdes slægtede
hinanden paa, men tillige af den Grund, at de alle hen
hørte til Bidderne af den bedrevelige Skikkelse eller de
saakaldte Armeriddere og at derfor ingen af dem ferte
noget Godt i sit Skjold.
Skjoldene ere des Aarsags ogsaa
alle af den Art, som bærer det betegnende N avn : Avindsskjold.
X m . Berg.
Skjoldet er meget righoldigt
og bestaar foruden af Hoved
skjoldet af et mindre, som er
anbragt paa
dettes Midte.
Dette lille Skjold kaldes et
Brystskjold og deri feres et
D a n n e v irk e .
En Forklaring
af Hovedskjoldet afgives bedst
gjennem følgende sparsomme
historiske Efterretninger: Alt,
hvad man ved om denne Æ t, er at den er udgaaet fra
de R i se r s Æ t (hertil hentyder
B ir k e r is e t
i evente Felt
til Venstre) og herte hjemme paa B o g e . Da imidlertid
dens Stamfader siden egenmægtig udraabte sig til Konge
af
B o g ø
(se den selvlavede
K o n gek ro n e
over Skjoldet),
forvistes han fra Øen og flakkede herpaa i hundredemilevis
om fra Sted til Sted i Landet (mærk
S y vm ilestø v lern e
i
everste Felt til Hejre i Forbindelse med Devisen:
Je g er
en M a n d , som h a r sa a v id t om va n d ret*)
og gjorde Folket
stor Skade, hvor han kom hen.
I lang Tid satte lian sig
fast i K o l d i n g By, hvis Ruin han var (se
R u in e n
i
nederste Felttil Venstre), og hans krigeriske Sindelag
har vedligeholdt sig lige til det Sidste (se
de to K a n o n er
over Kors isidste Felt,hvoraf dog ikke
kan uddrages den
Slutning, at Ættenhavde Noget at gjøre med
K a n o n jø d en ,
da Stamfaderen tvertimod. var
Chresten).
X I V . B r a n d e s .
Slægten, som var en una*
turlig Aflægger af forannævnte
Æ t, var delt i to Linier; men
det vedføjede Skjold gjælder
kun for den
danske Linie,
som er den yngre og endnu
er bosat her i Landet.
Den
ældre tyske Linie er udvandret
herfra, og hvilke Vaaben den
benytter sig af, vedkommer
os derfor heldigvis ikke her.
Som Skjoldholdere tjene to
smaa Sorte.
Skjoldet er paa langs delt i to lige store
Felter; i det til Venstre ses en Haand med tre oprakte
Fingre,
hermedstaar Slægtens Devise 1 Forbindelse:
*S ø d sk en d e je g k jen d er tre
,
a lle E d e r tjen er d e
».
I
Feltet til Højre fremstilles en Medicinflaske og ved Siden
deraf øn Æske med Piller; hvor heldbringende disse
Læ ge
m id le r
ville blive for de Sener, der skulle trakteres der
med, er endnu ikke oplyst.
X V .
D r a c h m a u u .
Skjoldet er omgivet af en
Gjengivelse af den
A delskaabe,
i hvilken Stamfaderen svøber
sig stolt ved højtidelige Lej
ligheder, og oven paa det findes
den berømte
T refoldigh ed s-
k an o n ,
hvortil han saa støt
tede sig.
Stamfaderen var
nemlig en stor Søhelt, og
utrolig mange ere de Ven-