75 / 425
67
dinger, han har udført;
kim i E s rom sø indlagde han
sig ikke Berømmelse.
Han havde en stor Forkjærlighed
før Fiskere, med hvem han tømte mange
K ru s e
(se øverste
Felt). Hans Fischeri indbragte ham ogsaa en stor Sum
Penge for Besvarelsen af en dramatisk Opgave, som des
værre er gaaet tabt.
Hans største Anseelse stammer imid
lertid
d ero vre f r a G ræ n sen
(se dederste Felt) ved hvilken
han vandt meget Guld og meget Fol k; men begge Dele
satte han hurtig over Styr.
Almindelig Dadel fortjener
Stamfaderen for den Maade, paa hvilken han behandlede
P ed er T o rd en sk jo ld ,
hvad der i kort Tid nedsatte denne
Sidste ikke saa ganske lidt i det almindelige Omdømme.
Saaledes er Stamfaderens Paastand paa, at hans Skjold
egenlig er et Tordenskjold, aldeles uholdbar; hvorimod
det er sandt, at det er en Ret før ham og hans at bære
deres Hatte, som de vil.
X V I . H ø r u p .
Skjoldet er ved en vandret
Linie delt i to lige store Felter,
hvoraf det øverste igjen er
d e l t ' i to Rum. I Rummet
til Venstre findes enRæv; en
saadan gik Stamfaderen nemlig
gjernemed bag Oret; i det andet
Rum føres en Revisorprotokol.
Om dette Felt og det i den
Anledning førte
Felttog se
ander Art. H ø g s br o e. I nederste Felt ses en edderspændt
øgle,spyende Gift og Galde fra sin spaltede'i’unge, medens den
nyder sin Spalteføde af et Skarntydeblad. Oven paa Skjol
det knejser en Hanekylling, hvilken har Hentydning til
K jø g e H otis.
thi i K i ø g e var det, at Stamfaderen tjente
sine Sporer; derimod er det uvist, om Benævnelsen
K jø g e
H u sk o rs
gjælder ham.
X V t l . L a r s e n .
Som Skjoldholdere fungere
to Skraldemænd, cg hermed
staar Slægtens Devise i For
bindelse:
»H ø ru p k n a ld er,
L a rs e n
s k r a ld e r !•
Selve
Skjoldet er Ved en Tværbjælke
delt fra Venstre til Hejre,
hvilket tyder paa, at Slægten
oprindelig har været uægte og
nedrig. I nederste Felt staar
en Negermed en giftig Pen j venstre Haand, hvoraf man
kan slatte, at det er en Bladneger og i hvis Tjeneste han
staar.
I det øverste Felt ses et Fængsel svindue; efter
Sagnet maatte Stamfaderen j langsommelige Tider bøde
udi Fængsel, fordi han havde sparket til nog le af Landets
fornemste Herrer og hundset dem værre end Rekrutter
(Skjoldet er dog trods dette ikke noget
C asten skjo ld).
X V II I , S c h a n d o r p h .
Skjoldet er
uden M id tp u nkt,
men har mange
B u le r ,
og
oven paa det bryster en gam
mel
K r a g e
sig som
i unge
D a g e.
Ved an vandret Linie
er det delt i to ligestore Felter,
hvoraf det nederste er lidt
større end det øverste, der er
lidt mindre end det andet.
1
øverste Felt findes en Ploug-
stud, som forgjæves søger at trække
P lo u g
til Vands.
Følgende Linier, 30ih vist nok ere en Tillempelse af den
bekjendte Folkevise: • !
de dybe D a le
,» ere anbragte oven
over;
- I de H ø jrek a 'le sku lde F a n d e n g a le !
P lo u g er
ikke let at f a a i T a le
.«
I nederste Feit sidder
en ta rve
lig S k ja ld ,
som dog har faaet en Doktorhat paa, og giver
Harpeduft til bedste; det antages, at han lige har ladet
Tallerkenen gaa, thi fra Venstre flyver en bevinget
Penge-
sæk,
der bærer Tallet 1000, ham lige ind.i Munden. Her
under læses følgende Linier:
»Z
de H ø jrek a 'le skulde
F a n d e n g a le ! M in e S a n g e F is c h e r m a a betale
.» ^Skjold-
holderne ere -
S m a a fo lk :
en Kusk med en Pisk og en Præst
med en do. Det Hele er meget grovt.
Kigget i Kortene.
O g det var sig »Professor»
F
b d v a r d
E rs lk v
1 den kongelige Theografi,
Som beskrevet paa Prosa og paa Vers blev
Stundom mere, end han selv kunde li’e.
Han i Fjor andraget har paa en Bevilling
Til den internationale Udstilling,
Som en Gang i Aar skal holdes — ja det véd I :
For Geograferne nede i V e n e d ig .
Hint Andragende var overmaade lovende;
For vort Fædreland sku’ kommet her til Kort
Over Landets Søer og dets Svin paa Skovene,
Og kort sagt over Alt, hvad der er vort;
Med Kort ban vilde oplyse Jorden
Om, at man gjør kort Proces med Lammefjorden,
Om Udtøiingen han Publikum belærer
Af Kolindsunds og Lammefjordens Aktionærer.
Og om Mennesket hos os et fyldigt Opus
Skulde gi’e det fjerne Publikum Besked,
Naar blot Selskabet ved Siden af en Globus
Sin Kommersraad fik skikket derned.
Og det hele skulde skjønsomt være præget
Af vor Fordeling af Hartkorn og af Kvæget,
Samt Prospekter af Grønland med dets Taager i
Og det vestindiske bekjendte Sukkerkogeri.
Ak, det hele blev et Nederlag, et knusende,
For al hofgeografisk Ordensans!
Man af Kroner mangled’ bare tyve tusinde,
Og de voxer ej
paa
Træer her til Lands.
Thi S
caven iu s
vil ej
ta’e dem
paa sin K ap p e,
Med
et Afslag
T
rap
kom ned af
Starens T rappe;
Og hvis
E
r slk v
har
en Plads paa Brystet ledig,
Maa
han sukke
dybt med Smerte: O, V e n e d i g .