113
Da Regeringen saaledes var døv for den fattige Stif
telses N ød raab , besluttede Harsdorff at gjøre et Forsøg,
om den ikke skulde kunne hjælpe sig selv, og foreslog der
for Akademiet at liolde en „ E x p o s i t i o n s s a l o n “. D et
var nu otte Aar siden, at en saadan var bleven afholdt.
Oprindelig havde det været Bestemmelsen, at der skulde
være Salon hvert andet Aar, men allerede i 1771 blev det
klart, at det „paa Grund af de faa Kunstnere, Academiet
bestod af, ikke var muligt at tilveiebringe saamange Ar-
beider, at der kunde blive en Udstilling1)“. N u troede
Harsdorff imidlertid, at Tingen vel var gjørlig, og Akade
miet udbad sig derfor af Regeringen Tilladelse til at holde
en Salon. Ved Skrivelse af 9. Oktober 1777 fra Overliof-
marechal H o l s t e i n blev det derpaa Akademiet meddelt,
at Kongen aller naadigst havde tilladt det at holde den
omtalte Udstilling i Dagene fra — den 1. Janua r til den
1. Maj 1778. Men dels vilde Akademiet, næst efter at
skaffe sig en højst fornøden Indtægt, fejre sin og sin Stif
ters Fødselsdag og ikke den aandssvage Kristian YH .s,
som lod det leve i Nød og T rang, dels var det til Udstil
lingens Afholdelse anviste Rum, den Sal, hvor Klasselotte
riet blev trukket, alt for latterlig lille, og endelig vare de
kolde og mørke Januar- og Februar-Dage saa uheldige
som vel muligt til Beskuelse af Kunstværker; man be
takkede sig derfor for den tiltænkte Naade. Men herover
fortørnedes man ved Hove, og under 6. November 1777
udslyngedes der følgende Tordenkile mod den opsætsige
K unstanstalt:
„Til
Academiet!
Hans Maiestæt vil, at den Sal, livorpaa
Classe-Lotteriet
hidtil har været trækket, skal efter Paaske forblive til
samme Brug, og derimod maa ingen Forestilling giøres.
Friderich2)“.
2) Fo rk larin g over A kad. Expos. Salon 1778,
8
.
2) Akad. Dagebog 1777.
8