118
lige ned til Fødderne; disse bære Sandaler. F ra Hovedet
bølger et langt Sørgeflor ned over Figurens Sider.
Den anden Skikkelse indhyller sørgende sit Hoved i
sit Klædebon, hvis yderste Flig hun kummerfhld knuger
nied den ene Haand. Den venstre Arm er støttet med
Albuen til Kistens Fodstykke.
Bag Skulderen bølger
Kjortelen i rige, tunge Folder hen ad Fodstykket. Det
venstre Ben er lidet, det højre noget mere bøjet. K læd
ningen naar til de sandalklædte Fødder. Over det ene
Bryst gaar en umotiveret Fold i Draperiet. Denne F igur
synes os at staa noget tilbage for den anden1).
Det er baade interessant og lærerigt at sammenligne
dette Wiedewelts Hovedværk med lignende Arbejder af
andre Mestere.
I 1792, — altsaa længe efter, at F rederik Y.s Monu
ment stod fuldendt i sin Mesters Værksted, — blev Cano-
vas Gravmæle over Klemens X II I. opsat i Peterskirken.
Øverst oppe knæler den afdøde, med andægtigt foldede
Hænder, iført den pavelige Kaabe med rig, men raffineret
udmejslet Bræmme, paa en Pude, med den tredobbelte
Krone foran sig. En lignende Figur, staaende eller knæ
lende, kunde vi have ønsket hos Wiedewelt i S tedet for
Søjlen med Urne og Portrætmedaillon, og i dette Punkt
staar utvivlsomt Canovas Værk højere. Beliefet paa den
pavelige Sarkofags Forside giver to siddende, stærkt drape
rede, allegoriske Figurer, — Allegorien var endnu stedse
uundgaaelig, — : Haabet, med Anker og Lavrbærkrans, og
den kristelige Kjærlighed, med Hænderne korslagte over
Brystet. Canovas Allegori er, navnlig fordi den kun om
fatter to Figurer, simplere og tydeligere end Wiedewelts,
Skikkelserne vist nok ogsaa genialere undfangede og skabte,
*) Hennings, 101 f.: „ I
1
ensemble de ce monument est male et
frappe p ar son ordonnance simple & elevée“ ; — E c k , 157: „ B e
sonders schön sind die weinenden Figu ren, und der F alte n w u rf
ist ganz unvergleichlich“ . — Ligesaa beundrende Domme over
dette M onum ent fældes af Dassdorff ( I I, 251), Biisching, 277 (i
den danske Overs.) o. a.