EfterretnOmJohannesWiedewelt

velse af dette berømte Monument, „das erste von allen,

welches die Dänen mit Recht als den Triumph des groszen

Meisters betrachten, das in höchsten Style gearbeitete

kolossaliche Begräbniszmonument Friedrichs 5.1) “ , og som

fremfor alle hans andre talrige Arbejder har gjort hans

Navn berømt.

Af to Trin — af gulflammet akershusisk Marmor —

stiger man op til Sarkofagens Fodstykke, der, ligesom de

øvrige Sokler og Søjlen bag Kisten er af blaat lilienskjoldsk

Marmor. Urnen oven paa Søjlen er af sort, alt det øvrige

af fineste hvide italienske Marmor. Fodstykkets eneste

Prydelse er et omtrent én Fod bredt Ornament af fint

udarbejdede og skjønt slyngede Akanthusblade. Oven paa

et andet og mindre Fodstykke staar den mere end 6 Alen

lange og 3 Alen høje Sarkofag. Dens Endestykker bære

tykke B ladguirlander; for oven paa den mod Beskueren

vendte Side ses simple, men fint udmejslede Bladornamen

ter og midt paa samme Side et stort Relief mellem tvende

flade riflede Lisener med — overflødige — Bladprydelser

i Riflerne.

I Midten af Reliefet en lavrbærkronet Hjælm hvilende

paa et Skjold, hvorpaa Lynstraaler og Tordenkile, en efter

hine Dages Tænkemaade ingenlunde besynderlig Hyldest

at bringe den fredelskende, nydelsessyge og alt andet end

olympiske Frederik V.s Manes. P aa begge Sider heraf

tvende kvindelige Skikkelser, de to inderste staaende, de

to yderste fremad skridende.

Disse F igurer betyde —

efter den officielle Udtydning i Akademiets Expositions

katalog for 1778 — Forsigtighed, Standhaftighed, F red og

Lyksalighed, men Allegorien er saa mørk og utydelig, at

man, som det af den følgende Beskrivelse vil ses, lige

saa godt kan holde dem for Bellona og Hygieia med Han-

115

J) E c k . 155. — Modellen var i halv Størrelse og stod for sig selv

i et Slags Kapel, som var skilt fra den store Sal. L y s e t faldt

alene ned oven fra Kuppelen, og dette foraarsagede en yp p er

lig Virkning. Biiscliing 282, Hennings 100 f.