132 / 297
1 1 7
Relieffremstillinger før Wiedewelts Dage vare saa godt
som ukj endte!
Oven over Reliefet findes en Indskrift, som melder,
hvem den var. som her har fundet sit sidste Hvilested.
P aa Sarkofagen hviler den kongelige Krone paa en
Pude, halv skjult under et Sørgeflor. Bag Kisten hæver
sig paa et forhøjet Fodstykke Søjlen, skjøn og ædel i sine
Forhold. Skaftet er prydet med Lavrbær- og Egekranse,
Kapitælet med Akanthusblade.
P aa Toppen en sort
Marmor-Urne med Kongens Fødsels- og Dødsdag. Midt
paa Søjlen ses den hensovede Monarks Billede i Me-
daillon, i en Ramme, der dannes af tvende Overflødigheds
horn. Den afdøde er fremstillet i romersk Dragt, ikke, —
som mange af den Tids Billedhuggere ved lignende F rem
stillinger plejede, — med Paryk, men med sit eget H aar
omvundet med et Baand, som fra Issen gaar ned over
Nakken. Udførelsen af denne Medaillon er fortræffelig,
men i Forhold til Monumentets øvrige kolossale F o rh o ld 1)
synes den os noget for lille, lige som vi formene, at hele
Søjlen med Tilbehør hellere burde have været erstattet af
en Portrætstatue.
Ved Enderne af Sarkofagen sidde tvende kolossale, ni
Fod høje Kvindeskikkelser, Danmark og Norge, kjendelige
paa deres Hovedprydelser. Den ene støtter sine foldede
Hænder paa Kistens Fodstykke og vender sit sorgfulde
Aasyn op mod Sarkofagen, som gjemmer Kongeliget. Hun
er hensunken i sin Sorg, den dybeste Vemod taler ud af
hele Skikkelsen. Den ene Fod er støttet paa Trinet foran
Fodstykket, den anden trukket noget tilbage, en temmelig
stærk Drejning i Hofterne bevirker, at Figuren i sin øverste
Del viser sig for Beskueren i Profil, i sin nederste Del en
face, hvad der minder mere om Michel Angelo end om
A ntiken2). Klædebonnet falder i svære, naturlige Folder
*) Højden af hele Monum entet er IB A len 7 Tommer, Længden 12
A le n 10 Tommer, D ybden 7 A le n 3 Tommer. M skpt. 1396, n.
2) Ju s ti, W inckelm ann, I I , I.