12
spillernes Haand saavel som kommunalt Styre og henviser til de i disse Henseender
gjorte sørgelige Erfaringer. Kommissionen stiller i Spidsen for sit Forslag en
bestemt og udtrykkelig Udtalelse fra Statens Side, at Det kgl. Teater er en
Statsinstitution under Overtilsyn af Ministeren for Kirke- og Undervisnings
væsenet.
Kommissionen angiver derhos som Vilkaar for Statsstøtte, at Teatret har
den almindelige Forpligtelse at virke for Skønhedssansens Uddannelse hos Folket
og den særlige at fremme Udviklingen af den nationale dramatiske Kunst. Kom
missionens Forslag omfatter baade Skuespil, Opera og Ballet. Særlig med Hensyn
til Kapellet bemærker den, at det kgl. Kapel stadig hos os har været at betragte
som Instrumentalmusikkens Højskole; vil Danmark holde paa sit Standpunkt
i æstetisk Henseende, har det kgl. Kapel Krav paa at være med i Statens Interesse
og Beskyttelse; vil man se frem i Tiden, kan man vel være i nogen Tvivl om den
musikalske Kunst maaske vil give sig Udtryk i andre Hovedformer end dem,
der nu bruges og betragtes som de væsentlige, men der er ingen Tvivl om, at den
symphoniske Form vil holde sig længe.
Med Hensyn til Teatrets administrative Forhold foreslaar Kommissionen,
at
Teatret styres af en Direktør som kgl. Embedsmand,
at
ogsaa det Direktøren
underlagte Personale for en væsentlig Del (indenfor % af Lønningssummen) bør
have Adgang til kgl. Ansættelse,
at
der som Vilkaar for fast Ansættelse kræves
3 Aars Prøvetid, en vis Alder (25 Aar for Mænd, 21 Aar for Kvinder) og for Kapellet
Konkurrenceprøve, samt
at
der oprettes en Livrente- og Pensionsfond, hvortil
Teatret aarlig indbetaler 10 pCt. af Gagebeløbet.
Teatrets Budget forelægges hvert Aar forud for Ministeren til Godkendelse,
men optages ikke i Finansloven, paa hvilken alene Statskassens Tilskud, der fast
sættes til 43 000 Rdl., opføres.
Spørgsmaalet om Dobbeltscenedrift forelaa ikke for Kommissionen af
1851, derimod behandler denne den Vanskelighed, der opstaar ved det faste Stats
tilskud, saafremt der ikke skaffes en vis Reserve til Udligning af mulig svigtende
Forestillingsindtægt. — Den Fordring, der er stillet til Kommissionen, at der
stræbes hen til, at Statskassens Tilskud indskrænkes til en fast Sum med Bortfald
af alle andre Krav, kan, saafremt Teatret ikke bør sættes ud af sin Forbindelse
med Staten, ikke tilfredsstilles alene derved, at dets Indtægter og Udgifter reguleres
ved Lov. Kommissionen finder en nogenlunde tilfredsstillende Garanti dels i
Oprettelsen af et Reservefond, for hvis Opsamling og Anvendelse der gives lov
bestemte Regler, dels i at forvandle enkelte af Teatrets Udgifter, som efter deres
Natur egner sig derfor, f. Eks. ekstraordinære Understøttelser, Spillepræmier og
Teaterdirektørens Løn, fra en fast til en fluktuerende Størrelse, sat i Forhold til
Indtægten, stigende eller faldende med denne.
Som bemærket fik denne Kommissions Forslag ikke Lovkraft, men flere
af Betænkningens Synspunkter gav sig — som tidligere omtalt — Udslag i
Praksis og er tilmed kommet til Udtryk i den første Lov omDet kgl. Teaters For
hold af 1903.
Trods alle Bestræbelser for at opretholde Rigsdagens og Kommissoriets
Principper lykkedes det ikke at naa det opstillede Maal. Bortset fra overordentlige
Statstilskud maatte Statskassen i en Række af Aar foruden det faste aarlige Til
skud paa 50 000 Rdl. udrede andre dels direkte, dels indirekte Tilskud til Beløb,
der i enkelte Aar var lige saa stort og i de fleste Aar ikke synderligt mindre end
det faste Tilskud.