15 / 163
15
1889, hvorved ophævedes Det kongelige Teaters Privilegium af 11. September
1750 til med Eneret, at opføre Skuespil i København, dog med den Undtagelse, at
der i Tiden fra 1. Oktober til 30. April ikke uden Ministerens Tilladelse maa opføres
Skuespil eller Opera paa fremmede Sprog eller Ballet af nogen udenlandsk Trup,
og at intet privat Teater maa opføre noget til Det kongelige Teaters Repertoire
hørende Stykke, medmindre J)et kongelige Teater ikke har bragt Stykket til Op
førelse i Løbet af 10 paa hinanden følgende Aar.
Den 24.iMarts 1893 nedsatte den daværende Minister Goos under sit Forsæde Kommissionen
en Kommission, idet der under Rigsdagsforhandlingerne gentagne Gange var af ,893'
rejst Krav paa Tilvejebringelsen af en bedre Ligevægt mellemDet kongelige Teaters
Indtægter og Udgifter, og Kommissionen fik til Opgave at undersøge:
1. Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af en forøget Spilleindtægt, herunder Spørgs-
maalene om Forandringer med Hensyn til Tilskuerpladsen og om muligt
Forøgelse af Forestillingerne, eventuelt ved Erhvervelse af en Scene for
Skuespillet alene, saaledes at det daværende Teater forbeholdes visse Arter
af Skuespil samt Opera og Ballet.
2. Spørgsmaal om Indskrænkning af Lønningskontoen og Driftsudgifterne, der
under Spørgsmaalet om Opretholdelsen af den dramatiske Elevskole.
I dette Kommissorium nævnes ikke det fundamentale Spørgsmaal, om det
hører til Statens Kulturopgaver at støtte den dramatiske Kunst og Litteratur,
men Kommissionen betragter den bekræftende Besvarelse af dette Spørgsmaal
som en stiltiende, urokkelig Forudsætning. Kommissionen regner ligeledes med
Statsdrift og ser det som Teatrets Pligt og Opgave at samle paa sin Scene det
værdifuldeste af dramatisk Digtning fra Fortid og Samtid, fra Hjemlandet saavel
som fra Udlandet, ligesom dens store Flertal anser det for det Maal, der bør til
stræbes, at samtlige 3 Kunstarter bevares paa den nationale Scene. Et Mindretal
(Berntsen og Borchsenius) kan ikke ubetinget slutte sig til dette Flertalsstandpunkt,
forsaavidt som vanskelige,Tider for Landet i økonomisk Henseende og den Mulig
hed, at Statens aarlige Tilskud til Det kongelige Teaters Drift ikke kan holdes
inden for rimelige Grænser, maa rejse Spørgsmaalet om Operaens Frigivelse til
privat Drift.
Med Hensyn til Teatrets administrative Forhold foreslaar Kommissionen
af 1893, at Teaterbestyrelsen antages og afskediges ved kongelig Resolution, at der
kan tillægges den eller de Personer, hvoraf Styrelsen bestaar, ialt indtil 8000 Kr.
aarlig, eventuelt med Pensionsret, og yderligere — uden Pensionsret — 4000 Kr.
aarlig, hvis Bestyrelsen bestaar af flere Personer. Kommissionen opstiller der
næst et detailleret Reglement for Ansættelse og Lønning for Teatrets administrative
og kunstneriske Personale, idet der for det førstnævnte kan hjemles Pensionsret,
medens Indrømmelse af Pensionsret for det kunstneriske Personale kun kan ske
indenfor visse talmæssige Maksimalgrænser.
Med Hensyn til Teatrets Budget opstilles dels et Normalbudget dels et Over
gangsbudget henholdsvis for det Tilfælde, at Teatret ombygges eller forbliver
uforandret. Et enkelt Medlem (Professor P. Hansen) opstiller et Budget, hvilende
paa et fast Tilskud. Men Flertallet tilraader ikke paa daværende Tidspunkt at
forlade den gældende Budgetordning og gaa, over til det faste Tilskud, uagtet denne
sidste Ordning vel kunde medføre visse Fordele, baade større Bevægelsesfrihed
for Teaterstyrelsen og relativt større Garanti mod Forøgelse af Statstilskuddet.