18 / 163
18
dagens Smertensbørn, anbefalede varmt Lovforslaget. Han fremhæver den Kends
gerning, at nnder alle tidligere Aar for Aar gentagne Forhandlinger i Kigsdagen
eller i Kommissioner har man været enig eller da saa godt som enig omat forudsætte
som givet, at der fra Statens Side skulde ydes Støtte til den eller de Kunstarter,
som dyrkes paa Det kongelige Teater. Han berører Spørgsmaalet, om det er for
nuftigt, økonomisk set, at bevare alle 3 Kunstarter og at bevare dem samlet paa
een Scene, men mener, at det Spørgsmaal bedre kan besvares efter Forløbet af
Lovens Tidsfrist 5 Aar.
K lau s B ern tsen
anser det for naturligt, at man stræber hen til i Fremtiden
at indrette Det kongelige Teater til en Skuespilplads for det reciterende Skuespil,
at udsondre og fritstille Operaen med et vist Statstilskud, at søge det Spørgsmaal
tøst, om ikke Københavns Kommune kunde og burde yde et passende Bidrag til
den frie Opera. Han finder det uheldigt ved Det kongelige Teater at have en Sty
relse af flere Personer. Det kongelige Teater bør helst ledes af een Haand. løvrigt
anbefaler han Lovforslaget til velvillig Fremme, idet han deri ser et Forsøg paa
at tilvejebringe en midlertidig Hviletilstand.
A. C. M eyer
udtaler sin Tilfredshed med, at den Anskuelse har sejret, at
Staten er forpligtet til at støtte Det kongelige Teatet, at drive det som Statsaktiv,
at favorisere det, fordi det har sin store Kulturopgave, at tildele Teaterstyrelsen
friere Hænder efter Lovforslagets Princip. Han vil ikke være med til at fjerne
Opera og Ballet fra de Kunstarter, som Staten har den Opgave at vaage over,
og han mener, at en ny Talescene vilde bidrage til at skaffe bedre Forhold.
P oul Rasmusen
betragter Staten som bundet af Fortiden og Forholdene
til Statsdrift af Det kongelige Teater. Han vilde anse det for overordentlig godt,
dersom man til Leder af Det kongelige Teater kunde finde en Mand, der baade i
kunstnerisk og økonomisk Henseende havde de fornødne Kvalifikationer, men da
han anser det for vanskeligt at finde en saadan Mand, mener han, at Bestyrelsen
maa bestaa af 2 Personer, en til at varetage den administrative, en den kunstneriske
Side. løvrigt erklærer han sig enig i Princippet i Lovforslaget.
Gustav P h ilip sen
tror i og for sig, at Statsdrift har en meget stor Betydning
for en national Scenes kunstneriske Indsats, men alligevel ser han som Maalet at
løsne Forbindelsen mellem Staten og Det kongelige Teater. Han skulde ikke sige
noget til, at man rettede en Anmodning til Københavns Kommune, om den ikke
fandt sig foranlediget til at yde Tilskud. Særlig med Hensyn til Operaen udtaler
han, at Operaen er det 19. Aarhundredes Hovedkunst; det har Betydning, at der
er et Sted, hvor de bedste Fostre af Verdensmusikken kan føres frem for et dansk
Publikum.
Udvalget,
der afgav Betænkning 6. Februar 1903, ønskede at understrege
Lovens rent midlertidige Karakter, og at Udtrykket i § 1 „Det kongelige Teater
er en Statsanstalt“ kun forstaas som et Udtryk for et faktisk bestaaende Forhold
og ikke som en direkte eller indirekte Anerkendelse af, at det skulde være en Opgave
for Staten at drive Teatervirksomhed. — Udvalget indstillede Loven til uforandret
Vedtagelse, idet dog et Mindretal (Harald Jensen og K. M. Klausen) foreslog § 6
slettet ud fra stærke Betænkeligheder ved Forstrækningsordningen.
I Landstinget udtalte
Goos,
at selv om de nedarvede Forhold, der tvinger
bil Statsdrift, ikke var tilstede, vilde han dog ikke anse Privatdrift for en heldig
Løsning, naar henses til den store Kolle, Teatret spiller i Nationens Liv. Han
betragter det som et Gode, at Lovforslaget, medens Statsdriften hidtil var umiddel-