1930.
550
Cirk. ang. Opvarmning af Kirker.
17 Nov. mere Varme et Rør afgiver, desto højere er Rørets Over-
Nr. 150. fladetemperatur. I adskillige Tilfælde vil disse Rør kunne
bringes op paa en Overfladetemperatur af ca. 130 Grader
Celsius, hvilket imidlertid maa anses for højst uheldigt, og
man har derfor anset det for naturligt for de elektriske
Varmefladers Vedkommende at bestemme, at Overflade
temperaturen ikke maa overstige den sædvanlige Tempera
tur for Lavtryksdampanlægenes Ovne og Rør, ca. 100 Grader
Celsius.
4. Det kan ikke tillades at anvende Kamrør ved elek
triske Varmeanlæg.
Ved flere af de elektriske Anlæg, som nu har været
underkastet Prøve, findes anvendt Kamrør, d. v. s. saadanne
Rør, som ved almindelige Varmeinstallationer benævnes
Ribberør. For de almindelige Varmeanlægs Vedkommende
er man imidlertid for adskillige Aar siden gaaet bort fra
Anvendelsen af disse uhygiejniske Varmeflader, som ikke
kan holdes rene. Da endvidere Overfladetemperaturen er
større, og Ribberne sidder tættere paa de elektriske Kam-
rør end paa de almindelige Ribberør, bør Kamrør ikke finde
Anvendelse ved elektriske Opvarmningsanlæg i Kirkerne.
5. Anlægene bør beregnes saa store, at der under ugunstige
Forhold i Løbet af 5 Timer kan opnaas en Temperaturstigning
fra 0 Grader til 15 Grader Celsius, maalt paa Bænkene i Stole
staderne overalt i Kirken.
Efter de almindelige, nu anvendte Regler for Opvarm
ningsanlæg i Kirkerne skal der efter 10 Timers Fyring kunne
opnaas en Temperatur af 15 Grader Celsius i Bænkehøjde,
altsaa en Temperaturstigning af gennemsnitlig 1,5 Grad
Celsius i Timen. Ved de elektriske Anlæg, som indtil nu
har været underkastet Prøve, har Temperaturstigningen ud
gjort 3 å 4 Grader Celsius i Timen, og da det ved disse Anlæg
er af særlig Betydning, at Opfyringstiden indskrænkes saa
meget som muligt, bør der kunne opnaas mindst en dobbelt
saa hurtig Temperaturstigning som ved andre Varmeanlæg,
altsaa gennemsnitlig en Stigning af mindst 3 Grader Celsius




