192 / 437
2 8
»TANTE NAJA«
»TANTE NAJA«.
U
d v a l g e t
for Aarsskriftet har anmodet mig
o m
et lille Indlæg, og derfor
vil jeg fortælle lidt om mine Indtryk her fra Kollegiet, hvor jeg nu har
tilbragt snart 3 Aar blandt en glad og dygtig Ungdom. Med smaa Forvent
ninger kom jeg, men da jeg havde mistet, hvad der knyttede mig til de
gamle Steder, kom Modet og hjalp til at søge nye Felter, og ikke en
Dag har jeg fortrudt, at jeg flyttede herind og skabte mig et Hjem,
hvor jeg ikke alene er glad ved at være, men som jeg ogsaa længes
efter, naar jeg er borte.
Et bedre Bevis tor, at vi passer for hinanden,
kan ikke findes.
Det fortæller mig tillige, at den Ungdom, som rummes indenfor disse
Mure, er mine Venner, og det er mig en stor Rigdom at dele Sorger og
Glæder med dem. Aften efter Aften sidder jeg i Sofakrogen, omgivet af
tavse Avisslugere, morsomme er vi sjeldent, men hyggelige og lune Bemærk
ninger veksles imellem o s ; saa kommer en eller anden mere talende, og
der diskuteres om Bro- og Vejbygning, Rosport og Tennis; senere paa Af
tenen kommer de kvindelige stud. mag. og stud. med., og man hører Ud
talelser lige fra Sprogenes Grundformer til Støvsugerens Uundværlighed og
Varmeapparatets Umuligheder, »under 20 Gr. Celsius kan man ikke faa en
ordentlig Eksamen«. Som Afveksling paa disse stille Aftener har vi saa
vore Fester. Vort herlige Kollegium straalede den 27de September,
Fru
Hagemanns
Fødselsdag — og Forberedelserne!
Den uegennyttige Frk.
Johansen
skulde skaffe Maden billig og god, og den blev det.
Hjalmar
Pedersen
og
Hertz
gjorde deres Mesterstykker, ikke at glemme
Hammerich,
hvis Tale om, hvor festligt, men anstrengende det maatte være for Fødsels
dagsbarnet at være gift med
G. A. Hagemann,
var meget vellykket, og saa
det fornøjelige Bal bagefter.
Ja, her er midt i det daglige Livs Alvor og Eksamenslæsning megen
Livsglæde paa
G. A. Hagemanns Kollegium,
kort sagt her er rart at være.
Smaa Træk, som da Frk.
Asmundsson
kom hjem en Aften med en svag
ung Tysker, der lige var udskrevet af Hospitalet og gik hjælpeløs omkring
her i Nabolaget, en anden Aften med en lille herreløs Missekat, viser jo ,
at trods de tørre Studier er Hjerterne varme og medfølende for de Lidende
i Samfundet.
Efter mit Kendskab, igennem disse sidste Aar, til Danmarks studerende
Ungdom, har jeg Indtryk af en Fremadstræben mod de store Maal: helst
tjene saa mange Penge som muligt, at man ogsaa kan hjælpe andre, men
et smukkere Forbillede i den Retning end vor kære Ekscellence
G. A. Hage
mann
kan jo heller ikke findes. - For Størsteparten af Menneskeheden,
altsaa ogsaa for Ungdommen, forekommer det mig at være vanskeligt at
forstaa Rigdommen og Nydelsen af de aandelige Værdier, idet det synes,
som om man mener ved Praksis alene at kunne naa sit Maal, uden at tage