193 / 437
»TANTE NAJA«
29
Hensyn til Skønheds og Finfølelses berettigede Krav; det er Synd, hvis Livets
bedste Aar forløber uden Forstavelse al disse Skatte.
Paa mine hyggelige Søndag Aftener er det en Glæde for mig at blive
hjemme hos dem, som ikke har Slægtninge og Venner, der kalder paa dem,
og der vises mig altid Taknemmelighed derfor, skønt jeg sjeldent har noget
ekstra at more dem med.
Det har desværre endnu været mig umuligt at faa fat i de forskellige
Alumners Besøgende paa disse Aftener; de enkelte Gange, vi har forsøgt det,
er det mislykket, — Kammeraterne oplager ikke hinandens Venner i Laget,
og Stemningen bliver trykket. — Er én saa uheldig at gaa hen og forlove
sig, er han ganske udenfor Nummer, og trækker sig selv meget tilbage.
Enkelte Kliker findes her ogsaa, som lever ret afsondret, men de ei
olade indbyrdes og føler vel, at de trives bedre i en snævrere Kreds. Hei
er jo fuldstændig fri Udvikling, som gør hvert Individ naturligt og medgørligt,
de enkelte utilfredse kan ikke faa Medhold, saa de opdager forhaabentlig,
at det er meget fornøjeligere at være tilfredse.
De ny ankomne Alumner maa selv kæmpe sig baade til Plads ved
Bordet og Kammeratskab, og Kampen kan tidt være haard nok men den
kække og hurtigt orienterede opdager jo snart, hvordan han skal klare sig
— og saa er det jo her, som altid, mere lønnende at have kæmpet sig ti
en Stilling, end at være kommet let til den.
Den mest plagede og tilsyneladende mindst taknemmelige Stilling paa
Kollegiet er »Daglig Orden«. Allestedsnærværende skal han være (hvad han
jo
heldigvis ikke
kan,
da han skal
passe
s i n e
Forelæ sninger og
derfor
meget
ofte ikke er hjemme); der hører ligefrem Talent til denne vigtige Side af
Livet her, men ikke desto mindre har vi haft flere saadanne Talenter, og
de fortjener vor oprigtige Tak og Beundring. - Lønnen for dette Arbejde
er Bevidstheden om at have ofret noget positivt for Kollegiet, og saa blivei
han populær, da han mer end nogen anden har Lejlighed til at komme i
Berøring med alle, og det er jo , navnlig naar det er overstaaet, baade moi-
somt og lærerigt.
NAJA JANSSEN.
BESØG I »THE METROPOLIS OF
THE POTTERIES« .
e d
en fin Introduktion i Lommen sad jeg Kl. 7 om Morgenen Fredag
den 15. Nov. 1912 i en hundekold Kupé paa Vej ud til H ane}
»the metropolis o f the potteries« - ca. 50 miles fra Birmingham.
Med en Forudfornemmelse af, at det ikke netop var den reneste Egn
jeg vilde besøge, samt da jeg skulde tilbage til Birmingham samme Aften til
M