P å k ollegiets m in d eaften fo r G. A.
H a gem a n n d. 30. a p ril 1916 h old t H o l
ger S and vad fø lg en d e ta le :
T T
ore
gæsteri aften og især de gamle alumner vil sikkert have
lagi mærke til, al den eneste ydre forandring her på kollegiet,
som G. A. Hagemanns død har ført med sig, er,at hans billede er
blevet flyttet fra festsalen
,
hvor vi ikke kommer saa ofte, her op i
dagligstuen. Det er jo ikke tilfældigt
,
at netop d e t er blevet ligesom
symbolet på vore følelser; der har været en trang hos os til stærkeie
al indprente os de træk, som vi ikke mere skal se.
Den samme følelse har vel for os alle været rådende overfor det
billede a f vor gamle ekscellences åndelige personlighed
,
som vi har
i os. Også det er blevel hængt ligesom længere frem
lyset, vi
betragter det oftere end før. Fra mindeartikler [i aviser, fra hvad
der fortælles os a f mennesker, der har stået ham nær, søger vi at
hente stof til at gøre billedet mere levende for os, at uddybe dets\iræk.
Når jeg nu i aften skulde prøve på at markere et par ting,
der forekommer mig at være hovedlinjer i dette åndelige fysiognomi,
så har jeg jo ikke glemt, at der netop nu er blevet skrevet og talt