GAHagemannsKollegium

G. A. HAGEMANNS BEGRAVELSE

»Vi samles i Dag for at bringe ham den sidste Hilsen, og vi samles

her, fordi han følte sig saa stærkt knyttet til den Mand, som er denne Kirkes

Bygmester. Hagemann løftede selv paa mange Omraader Arven efter Tietgen.

Vi samles for at bringe ham vor Tak. Det lille Ord »Tak«, et af de mindste

i vort Sprog, rummer noget af det allerstørste. Taksigelsens Gave er en af

de smukkeste, vi kan række hverandre. Og Takken til denne Mand kom

mer fra mange Sider. Han havde saa anset et Navn iblandt os. Hans

Gerning var til saa stor Nytte og Velsignelse for Land og Folk. — Han

havde store og rige Gaver, en klar Tanke, en sjælden Dømmekraft, dertil

stærk Energi og stort Mod, som han var rede til at sætte ind. Den Slags

Mænd bliver de førende, hvor de melder sig til Tjeneste. Mange Tillids

hverv blev lagt i hans Haand, ikke blot fordi man bøjede sig for hans store

Begavelse, men ogsaa fordi man stolede paa hans Retssind. Ud fra sin

aabne Sans for Kunst og Videnskab bragte han med Forstaaelsens Glæde

store Ofre paa disse Felter. Han tænkte paa de Unge, særlig paa de unge

studerende. Han har selv sagt,at han i sin Ungdomfølte Ensomheden

tyn£>e> ° § at han fra sin Barndom vidste, hvor stor en Lykke det er at eje

et Hjem. Saa byggede han det smukke Hjem derude i Kristianiagade. Og

han tænkte paa de syge. Da Finsen skulde føre sin store Sag ud i Livet,

var det en Lykke, at denne Mand stod ved hans Side.

Saaledes staar han tor os i Mindet. Manden med det kloge Hoved,

den stærke Vilje, det varme Hjeite.«