301 / 437
G. A. HAGEMANNS BEGRAVELSE
13
Efter Talen blev den gamle Salme »Dejlig er Jorden« afsunget:
»Tider skal komme, Tider skal henrulle,
Slægt skal følge Slægters Gang.
Aldrig forstummer Tonen fra Himlen
i Sjælens glade Pilgrimssang.«
Præsten foretog nu Jordpaakastelsen, og derefter sang Kammersanger
Cornelius smukt og stemningsfuldt »Kirkeklokke, ej til Hovedstæder«, og
under Orgelpræludium forlod Følget Kirken. Alumnerne traadte derefter
hen til Kisten og bar den ud til Rustvognen, som førte den til Krematoriet.
Det blev Aften, og vi samledes i Kollegiets Dagligstue til en Mindeaften
for G. A. Hagemann. Til Stede var kommen Geheimekonferensraadinde Fru
Hagemann og hendes Sønner og Datter; og mange gamle Alumner var
kommen tilbage til Kollegiet, for at mindes deres bortgangne »Kollegiefar«.
Aftenen formede sig som en smuk Højtidelighed. I smukke og gribende
Ord genkaldte Holger Sandvad i Erindringen Billedet af vor gamle Ekscel-
lence, og Ingeniør Juul tolkede i varme og dybfølte Mindeord de gamle
Alumners Følelser for G. A. Hagemann. Frk. Janssen og Brøndsted spillede.
Tidlig paa Aftenen tog Hagemanns Familie Afsked. Men Alumnerne blev
endnu længe sammen.
A.