299 / 437
G. A. HAGEMANNS BEGRAVELSE
D. 30. A P R I L 1916.
H
agemanns Begravelsesdag var en Søndag. Dagen oprandt med straa-
lende Sol. Fuglekoret i Lindene udenfor Kollegievinduerne badede sig
i Morgensolen og opsendte en jublende Takkehymne til sin Skaber. I den
stille Morgen hang Flaget i døsige Folder ned fra Altanen. En stille Søn
dagsfred havde sænket sig over Staden. Nedenfor Vinduerne laa Garnisons-
kirkegaarden i en bleg Morgendis, og Solstraalerne glimtede i de hvide
Marmorkors. Paa Kollegiet var alt gjort rede lil Højtiden. Gulvene skin
nede fra Kælder til Loft, og i Dagligstuen var der smykket med Foraarets
Blomster. Her samledes vi i de stille Formiddagstimer. Da Tiden for Be
gravelsen, som skulde foregaa fra Marmorkirken, nærmede sig, drog vi af
Sted i Smaaklynger. Forude knejsede Marmorkirken med sin ærværdige
grønne Kuppel, og de gyldne Buer flammede i Aprilsolen. Det herlige
Kirkerum laa i et dæmpet Dagslys. Oppe ved Koret stod Hagemanns Kiste.
Den var dækket med et hvidt Silketæppe, bestrøet med lyserøde Roser;
foran var der fæstet et Kors med dybtblaa Violer. Alumner stod Æresvagt
om Kisten. Dæmpet og aandeagtigt lød den dybe Klokkes alvorlige Klemt
ned gennem Kuppelen og fyldte Kirken med Andagt. Her sad Landets
ypperste Mænd tavse Side om Side og bøjede for sidste Gang Hovedet for
den store Arbejdsfælle. Efter Salmen »Altid frejdig, naar du gaar,« talte
Præsten:
.