Previous Page  198 / 320 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 198 / 320 Next Page
Page Background

189

Relieftrykning og Benyttelsen af Bøger med

ophøjet Tryk.

Vi have i det Foregaaende set, hvorledes Anvendelsen

af Relieftryk fra først af er opstaaet, og hvorledes Læsningen

af ophøjet Tryk oprindelig fremtraadte mere som et Middel

til at vække Interesse for de Blinde end som et betydnings­

fuldt Dannelsesiniddel. Hertil var Antallet af Reliefbøger,

hvor saadanne overhovedet fandtes, jo ogsaa altfor begrænset.

Anvendelsen af Relieftryk har imidlertid efterhaanden taget

et mægtigt Opsving, baade til Brug i Skolen, til Tilveje­

bringelsen af en Litteratur til Læsning for Blinde og endelig

til Indstudering af Musik.

At dette er bleven Tilfældet, skyldes først og fremmest

Franskmanden,

Louis Brailles

geniale Oplindelse, nemlig

det efter ham opkaldte

Brailleske Punktsystem,

der har

opnaaet. en saa almindelig anerkendt Stilling i Blindever-

denen, at det har skaffet den blinde Opfinder en frem­

ragende Plads blandt de Blindes Velgjørere. Louis Brailles

Buste har derfor med Rette i „Nationalinstituttet for unge

Blinde“ (L’institution Nationale des Jeunes-Aveugles) i Paris

faaet en Plads ved Siden af Valentin Hauys Buste. Hvad

der yderligere her i Europa bidrog til at fremme Relief­

trykningen, var den dels fra England, dels fra Frankrig ud-

gaaede Metode, at trykke ved Hjælp af

Stereotypplader,

hvorved Prisen paa Reliefbøger nedgik betydeligt, og hertil

kom saa de i nyere Tid fremkomne

Forkortelsessystemer,

der i Forbindelse med

interlinieret

og

interpunkteret Tryk

i betydelig Grad indskrænkede Reliefbøgernes Omfang og

derved muliggjorde Trykningen af større Værker.

I „Aarsberetningen om det Kgl. Blindeinstitut og dets

Forskole for Skoleaaret 1901 — 1902“ har jeg offentliggjort

en Afhandling „om Relieftrykning samt de Blindes Læsning

og Skrivning“ , hvoraf jeg skal hidsætte Følgende: „Tid­

ligere spillede det latinske Alfabet en fremragende Rolle

i Blindeundervisningen, og Bestræbelserne gik da navnlig.