189
Relieftrykning og Benyttelsen af Bøger med
ophøjet Tryk.
Vi have i det Foregaaende set, hvorledes Anvendelsen
af Relieftryk fra først af er opstaaet, og hvorledes Læsningen
af ophøjet Tryk oprindelig fremtraadte mere som et Middel
til at vække Interesse for de Blinde end som et betydnings
fuldt Dannelsesiniddel. Hertil var Antallet af Reliefbøger,
hvor saadanne overhovedet fandtes, jo ogsaa altfor begrænset.
Anvendelsen af Relieftryk har imidlertid efterhaanden taget
et mægtigt Opsving, baade til Brug i Skolen, til Tilveje
bringelsen af en Litteratur til Læsning for Blinde og endelig
til Indstudering af Musik.
At dette er bleven Tilfældet, skyldes først og fremmest
Franskmanden,
Louis Brailles
geniale Oplindelse, nemlig
det efter ham opkaldte
Brailleske Punktsystem,
der har
opnaaet. en saa almindelig anerkendt Stilling i Blindever-
denen, at det har skaffet den blinde Opfinder en frem
ragende Plads blandt de Blindes Velgjørere. Louis Brailles
Buste har derfor med Rette i „Nationalinstituttet for unge
Blinde“ (L’institution Nationale des Jeunes-Aveugles) i Paris
faaet en Plads ved Siden af Valentin Hauys Buste. Hvad
der yderligere her i Europa bidrog til at fremme Relief
trykningen, var den dels fra England, dels fra Frankrig ud-
gaaede Metode, at trykke ved Hjælp af
Stereotypplader,
hvorved Prisen paa Reliefbøger nedgik betydeligt, og hertil
kom saa de i nyere Tid fremkomne
Forkortelsessystemer,
der i Forbindelse med
interlinieret
og
interpunkteret Tryk
i betydelig Grad indskrænkede Reliefbøgernes Omfang og
derved muliggjorde Trykningen af større Værker.
I „Aarsberetningen om det Kgl. Blindeinstitut og dets
Forskole for Skoleaaret 1901 — 1902“ har jeg offentliggjort
en Afhandling „om Relieftrykning samt de Blindes Læsning
og Skrivning“ , hvoraf jeg skal hidsætte Følgende: „Tid
ligere spillede det latinske Alfabet en fremragende Rolle
i Blindeundervisningen, og Bestræbelserne gik da navnlig.