KongligeBlindeintitutsHistorie

190

ud paa at bringe dette som Relieftryk i en let læselig Form,

saaledes at Fingerfølelsen med Sikkerhed og størst mulig

Hurtighed kunde opfatte Skrifttrækkene. Desværre kom der

til ved Siden heraf at ytre sig en Bestræbelse efter at spare

Plads og af den Grund at begrænse Bogstavernes Størrelse,

hvilket førte til, at man paa nogle Steder efterhaanden ind

skrænkede denne til en saadan Yderlighed, at Størstedelen

af de Blinde slet ikke kunde læse den fremkomne Tryk.

Bestræbelserne for at raade Bod paa de Mangler, der

viste sig, navnlig ved det

store

latinske Alfabet, gik dels i

Retning af Modifikationer ved Alfabetet, dels i Retning af

Fremstillingen af nye Bogstav- eller Lydtegn, de saakaldte

„ arbitrære“

eller vilkaarligt dannede Systemer. Nærmere

Oplysninger om denne den ældre Tids Bestræbelser med

Hensyn til Tilvejebringelsen af Skolebøger og anden Læsning

for Blinde findes i det af

Guadet

i sin Tid udgivne Maaneds-

skrift, „LTnstituteur des Aveugles", année scolaire 1853—56,

p. 167—222. I de Tider fremkom saadanne Relief-Systemer

som

yGalVs

triangular system" (i Edinburgh),

Alstons

stem (i Glasgow) — de store latinske Bogstaver med tilføjede

Kendemærker —

Taylors

System,

Lucas's

stenografiske,

Freres

eufoniske og

Moons

alfabetiske System (alle i Eng

land) og noget senere den saakaldte

Bostonertype

(the Bo

ston type), et modificeret latinsk Alfabet med en Blanding af

kantede og afrundede Linier og uden Skrifttræk under Li

nien, m. fl.

Den af den blinde Lærer ved Blindeinstituttet i Paris,

Louis Braille,

opfundne Punktskrift, baseret paa en syste

matisk Ordning og Sammenstilling af indtil 6 Punkter inden

for en Rektangel, med Plads til 3 Punkter i Højden og 2 i

Breden (til Skrivning og Trykning, til Text og Musik), som

nu finder en saa almindelig Anvendelse, blev endnu kun be

nyttet i Frankrig og tilgrænsende fransktalende Lande, Bel

gien og det franske Sveits. I Storbrittanien og Irland kendte

man den næppe, og i Tyskland interesserede man sig ikke

for den.