190
ud paa at bringe dette som Relieftryk i en let læselig Form,
saaledes at Fingerfølelsen med Sikkerhed og størst mulig
Hurtighed kunde opfatte Skrifttrækkene. Desværre kom der
til ved Siden heraf at ytre sig en Bestræbelse efter at spare
Plads og af den Grund at begrænse Bogstavernes Størrelse,
hvilket førte til, at man paa nogle Steder efterhaanden ind
skrænkede denne til en saadan Yderlighed, at Størstedelen
af de Blinde slet ikke kunde læse den fremkomne Tryk.
Bestræbelserne for at raade Bod paa de Mangler, der
viste sig, navnlig ved det
store
latinske Alfabet, gik dels i
Retning af Modifikationer ved Alfabetet, dels i Retning af
Fremstillingen af nye Bogstav- eller Lydtegn, de saakaldte
„ arbitrære“
eller vilkaarligt dannede Systemer. Nærmere
Oplysninger om denne den ældre Tids Bestræbelser med
Hensyn til Tilvejebringelsen af Skolebøger og anden Læsning
for Blinde findes i det af
Guadet
i sin Tid udgivne Maaneds-
skrift, „LTnstituteur des Aveugles", année scolaire 1853—56,
p. 167—222. I de Tider fremkom saadanne Relief-Systemer
som
yGalVs
triangular system" (i Edinburgh),
Alstons
Sy
stem (i Glasgow) — de store latinske Bogstaver med tilføjede
Kendemærker —
Taylors
System,
Lucas's
stenografiske,
Freres
eufoniske og
Moons
alfabetiske System (alle i Eng
land) og noget senere den saakaldte
Bostonertype
(the Bo
ston type), et modificeret latinsk Alfabet med en Blanding af
kantede og afrundede Linier og uden Skrifttræk under Li
nien, m. fl.
Den af den blinde Lærer ved Blindeinstituttet i Paris,
Louis Braille,
opfundne Punktskrift, baseret paa en syste
matisk Ordning og Sammenstilling af indtil 6 Punkter inden
for en Rektangel, med Plads til 3 Punkter i Højden og 2 i
Breden (til Skrivning og Trykning, til Text og Musik), som
nu finder en saa almindelig Anvendelse, blev endnu kun be
nyttet i Frankrig og tilgrænsende fransktalende Lande, Bel
gien og det franske Sveits. I Storbrittanien og Irland kendte
man den næppe, og i Tyskland interesserede man sig ikke
for den.