200 / 320
191
Det Brailleske System, hvis Fremkomst skyldtes den
Omstændighed, at de ved Blindeinstituttet i Paris ansatte
Lærere vare blinde, og at disse følte Savnet af Noder for
Blinde, anvendtes fra først af til Koraler, derefter til Bog
stavskrift ved Siden af den latinske Tryk, og først senere
udvidede Opfinderen Systemet til almindelig Brug som Node
skrift, dog ikke paa een Gang, men lidt efter lidt. Medens
det Brailleske System for Musikkens Vedkommende, idet det
yderligere er bleven kompleteret, har vundet en afgjørende
Sejr, og de, der følge en anden Vej ere forholdsvis faa (dog
spiller det
Waitske
eller
New-Yorkske
System, et Punkt
system med Plads til 2 Punkter i Højden, en vis Rolle i
Nordamerika), har det som Bogstavsystem havt mange Kampe
at bestaa.
Paa den første europæiske Blinde!ærerkongres, som af
holdtes i Wien i 1873, fremkom fra tysk Side et Forsøg
paa at omdanne det oprindelige franske Punktalfabet saa
ledes, at de i Tysk hyppigst fo’rekommende Bogstaver havde
de færreste Punkter, et Forsøg, der bekæmpedes fra et inter
nationalt Standpunkt, bl. a. af mig, og hvis endelige Resultat
(paa en senere Kongres i Berlin i 1879) blev, at man over
hovedet ikke burde foretage saa gennemgribende Forandringer
ved Systemet, at det derved mistede sin
internationale
Ka
rakter og Betydning. Man vedtog da at indskrænke sig til
at tilføje nogle Tegn, deriblandt 3 for Diftonger og 2 for
Konsonantforbindelser. De antagne Tegn vare for a, o, ti,
ou, eu, ei, ch, sch.
Lignende Forsøg ere gjorte paa andre Steder, navnlig i
Amerika, og det saakaldte
„American Braille1,
af hvis
Bogstaver omtrent Halvdelen afviger fra den oprindelige
Brailleskrift, har fundet Udbredelse i de nordamerikanske
Fristater.
Hos os, i Danmark, er der ikke indført nogen anden
Forandring fra det oprindelige franske Alfabet (med æ = ae
og å, o = oe) end Indførelsen af et Tegn for aa (svensk å)
(paa fransk svarende til Tegnet for å, paa Tysk for au) og