194 / 219
P O U L S T R Ø M S T A D
47 år (d.v.s. fra omkring 1623 ), ja vel henved 100 år, og man
ønsker fortsat at forblive i det fælles laug. De to buntmagere har
anført, at der nu er så mange håndværkere inden for de forskellige
fag, at de godt kan have hvert sit laug. Dette afvises af de øvrige
laugsmedlemmer. Den 18. august 1670 forsøgte man en mægling,
men det lykkedes ikke at forlige de to parter.30 Resultatet blev, at
der dannedes et buntmagerlaug og et laug bestående af handske
magere og skindere.
Betegnelsen skinder forsvinder på denne tid og erstattes af beteg
nelsen pelsner. At pelsneren er skinderens afløser ses af mester
stykkerne. Pelsnerens mesterstykke skal i 1670 bestå af et skind
skørt »Sex qvarteer Lang och Sex Allen wiit, med Thre Knæ
Remmer, och dertill 40 Smaa Skind«, samt en mandspels med
krumme ærmer og et par handsker, hvilket svarer til skindemes
mesterstykke i 15 15 , som da bestod af »eth offuer liff qwiinde
skyndkiortel, en mande subenn, eth paar skallid barkid hand
ske . . .«.31
Efter at mæglingen mellem de to stridende parter var mislykke
des, besluttede man, at laugets formue og ejendele skulle deles
mellem de to nye laug, men det ser ud til, at man allerede havde
foretaget denne deling tidligere. I handskemagersvendenes protokol
er under 1667 noteret: »Er der falden till vor Part Udi Pongen 22
Rixdlr. 3 mk. 6 sk. Samme tid som Peldsen og buntmager Suen.
bleff aff schielt med hinanden och Rechtigheden bleff delt.« For
uden ovennævnte beløb tilfaldt der pelsnere og handskemagere en
stor tinkande, fire små kander, fire sølvskilte, en ny velkomst med
en messingmand på, og en blikbøsse.32
Denne deling af det gamle laugs ejendele giver rimeligvis for
klaringen på, at den gamle laugsvelkomst fra 1604 ved laugstidens
ophør med næringslovens udstedelse i 1857 var i pelsner- og hand-
skemagerlaugets eje. Det er den ældste laugsvelkomst, der er beva
19 2