192 / 219
P O U L S T R Ø M S T A D
ligere bekræftelse af, at buntmagere og remsnidere udgjorde et
laug, men imod denne antagelse må anføres, at lauget vel ikke har
haft to forskellige segl i brug på samme tid og så oven i købet har
anvendt dem begge to på de samme dokumenter. Da 1525-doku-
mentets indledning, der opregner besegierne, desuden anfører » Ja
cob Remesnyere for remesnyere och pungemare embede« og
»Dauidt Budmagere i budmagere och skindere embede«, må enten
seglene eller tydningen af dem være forkert. Flere segleksperter er
imidlertid uafhængigt (?) af hinanden kommet til samme tydning,
nemlig den ovenfor gengivne, så man må gå ud fra, at tydningen
er rigtig.21
Undersøger man de anvendte segls symboler, viser det sig, at
seglene ikke begge kan være buntmager- og remsnidersegl. I rem-
sniderseglet ses en hammer, en saks og en utydelig mindre gen
stand. Hammeren må være remsnidernes symbol. I seglet fra 1584
er der jo en ambolt, og til en ambolt hører der en hammer. Saksen
må være handskemagernes symbol. Den findes i Kolding handske
mageres og i Odense pelsner- og handskemageres segl.22 Endelig
er der den utydelige genstand, som af segleksperter er blevet tydet
dels som et spænde, dels som en pung. I sidste tilfælde skulle in
skriptionens bonmager så være en fejlskrivning for pungmager.
Om det andet segl kan anføres, at dets symboler er et egern,
hvorover der hænger et flået skind. Disse symboler kan vanskeligt
henføres til remsniderne. Derimod kan de henføres til enten bunt
magere eller skindere. I de to segl fra Horsens buntmager- og hand-
skemagerlaug ses f.eks. et egern og en handske.23 Der har været
gisnet om, at ordet »snider« i seglet måske kunne læses som »sin
der«, d.v.s. skinder.24 Herved ville puslespillets brikker passe sam
men: remsnidere og pungmagere i en gruppe, buntmagere og skin
dere i en anden. Selv om denne løsning er i overensstemmelse med
den faktiske gruppering af fagene, forudsætter den dog en meget
190