188 / 219
P O U L S T R Ø M S T A D
der fremsættes i de ovenfor citerede artikler af 1 5 14 for remsnidere
og pungmagere, i deres nye artikler at få indføjet, at de som del
af deres mesterstykke skal gøre ». . . eth paar skallid barkid handske
vstraffelig . . .«.10 Denne ændring af mesterstykket skete samtidig
med, at mesterstykkerne for buntmagere og skindere ændredes.
Mens de hidtil havde skullet udføre det samme mesterstykke, fik
de efter den nye skrå hvert sit mesterstykke. Der var altså sket
en yderligere specialisering af arbejdet. Også i Køge skindernes
skrå fra 154 1 fordres,11 at de skal kunne fremstille handsker såvel
af semskgarvet (d.v.s. olie- eller trangarvet; sems af tysk same —
fedt) som af barkgarvet skind, men for de københavnske skinde
res vedkommende anføres handsker som del af mesterstykket kun
denne ene gang. Denne tilføjelse er en afspejling af forholdene
mellem laugene. Skindeme ville gerne have skriftfæstet, at de sye
de handsker, så de i fremtiden kunne afvise pungmagernes beskyld
ninger om indgreb i deres næring. Tilføjelsen førte sidenhen til
vidtløftige stridigheder om retten til at sy handsker.
I begyndelsen af det 16. århundrede eksisterede der altså dels
et buntmager- og skinderlaug, dels et remsnider- og pungmager-
laug. Det fremgår f.eks. af en fuldmagt fra laugenes oldermænd
til borgmestre og råd dateret 17. februar 1525. Her nævnes de
to laugs oldermænd hver for sig.12
Efter at buntmagere og skindere i 15 15 havde fået hver sit
mesterstykke, skete der ikke større ændringer i dette laug før i
i66o’erne. Remsnidernes og pungmagernes laug undergik derimod
hele tiden ændringer. I 1549 fik lauget nye artikler,13 som viser, at
arbejdsgangen var blevet yderligere specialiseret, så der var frem
stået et nyt fag, sadelmagerne, som nævnes her for første gang
som selvstændigt fag. Ligesom i 15 14 var årsagen til udstedelsen
af de nye artikler, at folk uden for lauget gik laugsbrødrene i næ
ringen. Atter en gang slås det fast, ». . . at ingen skal bruge rem-
186