![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0080.jpg)
J O H A N J Ø R G E N S E N
Netop dette forhold har været af største betydning for Køben
havns udvikling. Thi når regeringens medlemmer og de ledende i
administrationen havde personlige interesser, som for en stor del
var identiske med det københavnske patriciats, fik arbejdet på at
fremme hovedstadens vel naturligvis særligt eftertryk. Som en
svensk iagttager udtrykte det 1689: ». . . som all nåring åt Kopen-
hamn drages, så klaga de sig hår uti alla småståder i Seland, att
de ha knappt efter fodan . . ,«.292 Statistikeren Marcus Rubin kon
staterede i sin grundlæggende undersøgelse af Københavns befolk
ningsforhold 1630-1730 »med nogen Undren«, at byens gennem
snitsbefolkning i 1660’erne var 31.000, i 1670’erne 42.000 og i
i68o’erne 60.000.293 Er de resultater, vi i det foregående er nået
til, rigtige, svinder forundringen. I stedet melder sig en erkendelse
af, at løfterne fra 1658, om stabelret, ret til at besidde jordegods
og adgang til embeder og æresposter, ikke var tomme ord.
78