79 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
dog holdtes i balance af de erhvervsinteresser, som ledende politi
kere repræsenterede.
Kongelovens holdning på det privatøkonomiske område afspej
lede nøje de tilstande, som præsten Hans Rhuman beskrev så
fyndigt i de ord, som er sat til indledning til dette afsnit. Alt blev
til fals —omnia venalia fuerint. Krongodserne, gennem århundre
der kongemagtens fundament, blev afhændet, og hermed opgaves
en stor del af den gamle naturalhusholdning, skriver Carl Chri
stiansen,290 som fortsætter med træffende at skildre den derved
forårsagede økonomiske og sociale revolution: »Magten gik med
den store Jordegodsbesiddelse fra den gamle Adel over til den nye
Proprietær- og Godsejerstand, hvis Medlemmer efterhaanden ind
tog de ledende Stillinger i Stat og Samfund«. Eller sagt på en
anden måde: efter det gamle fødselsaristokrati fulgte nu et aristo
krati, der havde to, ofte sammenfaldende, kriterier, nemlig ind
flydelse ved hove og rigdom. I en sådan grad vandt navnlig sidst
nævnte adelsmærke almindelig anerkendelse, at en god iagttager,
en præst i Jylland, mange år senere —i Frederik V I ’s sidste år -
kunne skrive: ». . . næppe har regeringen i noget punkt nogensinde
truffet så nøje sammen med bondens anskuelser som i det at
bestemme valgbarheden [til de rådgivende stænderforsamlinger]
efter hartkornet; thi dette er ikke alene reglen for alle afgifters og
byrders beregning, men også for indbydelse til bryllupper, begra
velser og deslige, kort - hartkornet er prøvestenen for en mands
dygtighed, forstand, det er bondens adelsdiplom, som alene kan
opvejes ved en vitterlig rigdom i penge«.291 Så trofast var ene
vælden til det sidste i sin hævdelse af rigdommen som værdigheds
tegn, at disse valgbarhedsbetingelser i København opfyldtes af een
professor og af 73 brændevinsbrændere. I Danmark behøvede man
sandelig ikke nogen Juli-revolution for at få et borgerkongedøm
me.
77