76 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
gen Reedtz Gabel om lettelse i sine forpligtelser, og vistnok sam
tidig sendte Reedtz’ hustru Mette Trolle et bønskrift på tysk til
dronningen om samme sag — og faktisk kom lettelserne.282 I
Duvalls indberetning fra i. juli hed det, at de fornemste ministre
var ikke lidet utilfredse. Grev Rantzau havde trukket sig tilbage
til sine godser i Holsten, feltherren Hans Schack til sine på Fyn, og
rygtet gik, at hr. Sehested var til sinds at »wikla sigh uthur denna
bestellingh«. Kansler Lente havde fremdeles fået tilladelse til at
søge badene for sin svagheds skyld. Men: »Gabell allena förer nu
heela werckedt, medh mångas Klagan«.283
Alt i alt turde der være en sammenhæng mellem de to her frem
dragne sagers udfald og Christoffer Gabels magtposition. Medens
en majestætsfornærmelse fra en lidt indskrænket, men meget vel
havende adelsmand som Kaj Lykke blev denne en meget dyr histo
rie, var det jo gået den gamle arrige, men ikke mindre velstående
kræmmer ganske anderledes, da
han
trodsede Hendes Majestæt.
Så længe Christoffer Gabel og rentemester Henrik Müller havde
et ord at skulle have sagt, kunne der selvfølgelig ikke være tale om
at krumme et hår på deres financiers hoved, hvor meget end dron
ningen og Jacob Petersen og Hans Hansen kunne tænke sig at
lægge hånd på hans midler. Forsøget på gennem Itzen at ramme
Gabel var slået fejl, medens Hans Sørensens skæbne var lærerig for
folk, der kunne tænke sig at drive Islands-handel.
1665 kunne da Esaias Pufendorf konstatere, at hvad der tid
ligere påhvilede det hele rigsråd alene, nu expederes af hr. Gabel.
Efter derpå at have udtalt sin uforgribelige mening om regerings
kredsen i øvrigt erklærede Pufendorf, at statsstyrelsen i almindelig
hed prægedes af »confusion«, og at man levede »som i et absolut
dominat, af rov, og den, der har lært grebene bedst, gør gode
forretninger, Henrik Müller, Joachim Örtzen [hvem C. O. Bøg-
gild-Andersen, som har fortjenesten af at have fremdraget denne
7 4