Previous Page  71 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 219 Next Page
Page Background

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

dr. Otto Sperling, og som netop 12. juni 1665 fik bestalling som

slotsfoged på Københavns Slot. Det turde være en rimelig an­

tagelse, at der var slægtskab mellem Herman og Johan Jæger.271

Karakteristisk for Christoffer Gabels fremskudte position var

det, at han ganske som sin forgænger Breide Rantzau tog livlig

del i den fra København drevne handel og skibsfart på øerne i

det nordlige Atlanterhav. Så tidligt som 1655 havde han forpagtet

de visse og uvisse indkomster af Færøerne, 1661 fik han øerne kvit

og frit for sig og sønnen Frederik, og 1662 kom hertil handels­

monopol, hvilket sidste Gabel udnyttede i et ikke lydefrit sam­

arbejde med Jonas og senere Evert Trellund. Fra øerne lød strax

klager, men betegnende nok lykkedes det først at få disse frem for

kongen i forbindelse med magtkampen mellem Gabel og den unge

fremadstræbende Peder Schumacher efter kong Frederik IIF s

død.272 Som navnet Trellund antyder, betød den færøske handel

forretninger med hollænderne — 1670 fik Gabels galiot »Arme-

gaard« pas til at gøre turen fra Færøerne til Holland og retur273

- og gennem Gabels korrespondance med Gabriel Milan, som 3.

juli 1668 var blevet dansk faktor i Amsterdam,274 får man et

indtryk af denne side af rentemesterens virksomhed. 8. januar

1670 skriver Gabel således til Milan, at han med den forrige fak­

tor, Gomez, havde haft den ordning, at han til 6% havde haft

nogle penge stående til disposition hos ham, og spørger nu, om

Milan vil gå med til en lignende ordning. 8. marts følger til af-

vexling lidt statssager, idet Gabel skrev til den danske envoyé extra-

ordinaire i Nederlandene Marcus Gjøe, at han nok skulle holde

kongen underrettet om, hvorledes Gabriel Marselis’ ældste søn viste

sig »opiniatre« over for Gjøe, og bad samtidigt denne tage sig af

Milan og dennes svoger Abenzur. 19. september 1670 indgik land­

foged Severin Petersen på Gabels vegne en kontrakt med skipper

Sivert Jansen om at transportere varer fra Færøerne til Amster­

69