71 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
dr. Otto Sperling, og som netop 12. juni 1665 fik bestalling som
slotsfoged på Københavns Slot. Det turde være en rimelig an
tagelse, at der var slægtskab mellem Herman og Johan Jæger.271
Karakteristisk for Christoffer Gabels fremskudte position var
det, at han ganske som sin forgænger Breide Rantzau tog livlig
del i den fra København drevne handel og skibsfart på øerne i
det nordlige Atlanterhav. Så tidligt som 1655 havde han forpagtet
de visse og uvisse indkomster af Færøerne, 1661 fik han øerne kvit
og frit for sig og sønnen Frederik, og 1662 kom hertil handels
monopol, hvilket sidste Gabel udnyttede i et ikke lydefrit sam
arbejde med Jonas og senere Evert Trellund. Fra øerne lød strax
klager, men betegnende nok lykkedes det først at få disse frem for
kongen i forbindelse med magtkampen mellem Gabel og den unge
fremadstræbende Peder Schumacher efter kong Frederik IIF s
død.272 Som navnet Trellund antyder, betød den færøske handel
forretninger med hollænderne — 1670 fik Gabels galiot »Arme-
gaard« pas til at gøre turen fra Færøerne til Holland og retur273
- og gennem Gabels korrespondance med Gabriel Milan, som 3.
juli 1668 var blevet dansk faktor i Amsterdam,274 får man et
indtryk af denne side af rentemesterens virksomhed. 8. januar
1670 skriver Gabel således til Milan, at han med den forrige fak
tor, Gomez, havde haft den ordning, at han til 6% havde haft
nogle penge stående til disposition hos ham, og spørger nu, om
Milan vil gå med til en lignende ordning. 8. marts følger til af-
vexling lidt statssager, idet Gabel skrev til den danske envoyé extra-
ordinaire i Nederlandene Marcus Gjøe, at han nok skulle holde
kongen underrettet om, hvorledes Gabriel Marselis’ ældste søn viste
sig »opiniatre« over for Gjøe, og bad samtidigt denne tage sig af
Milan og dennes svoger Abenzur. 19. september 1670 indgik land
foged Severin Petersen på Gabels vegne en kontrakt med skipper
Sivert Jansen om at transportere varer fra Færøerne til Amster
69